Spørg dig selv: Hvem skal læse min tekst? Hvad ved jeg om modtageren?
Du skal bl.a. forholde dig til: |
---|
- Skriver du til én person eller flere personer? |
- Er modtageren en du kender eller ikke kender? |
- Hvordan er modtageren stillet i forhold til dig? (fx i forhold til alder, samfundsstatus, autoritet osv.) |
Spørg dig selv: Hvad er hensigten med min tekst?
Svar: Det er først og fremmest at…
Når du skal skrive for at underholde, gælder det først og fremmest om at give læseren en oplevelse igennem en fortælling.
Fortællingen kan enten være opdigtet eller sandfærdig.
Hvis fortællingen skal være underholdende, skal indholdet helst være spændende og interessant, men det kan også være uhyggeligt, sørgeligt, sjovt, rørende, overraskende, osv.
Derfor kan det være godt at benytte sig af vendepunkter i løbet af fortællingen – altså steder, hvor historien overrasker eller tager en drejning.
Sproget i teksten skal hjælpe til at gøre indholdet interessant, og man kan gøre brug af sproglige virkemidler.
Når du skal skrive for at gøre læseren klogere, er det vigtigt, at du fokuserer på, hvad læseren skal have ud af at læse netop din tekst. Du har en viden, og det er din opgave at give den videre til læseren.
Det er vigtigt, at din tekst indeholder de nødvendige informationer og fakta.
Fx skal læseren helst have svar på hvem, hvad, hvornår og hvordan, når de har læst teksten.
Find ud af hvilke oplysninger er de vigtigste – når din tekst er færdigskrevet, kan du tjekke op på, om de oplysninger er kommet tydeligt frem.
Hvis budskabet skal helt frem, så sørg for, at din tekst er overskuelig og struktureret.
I nogle tekster kan det være godt lave afsnit og give dem overskrifter.
Andre tekster kan også have brug for punktopstillinger eller faktabokse.
Budskabet til læseren går forud for alt andet. Tonen i sproget kan derfor variere fra genre til genre. Nogle gange er der behov for at være saglig, andre gange er der behov for fx store følelser, da det er med til at gøre dit budskab tydeligt.
Hvis der er behov for det, kan det være godt at henvise til kilder. Fx interviews eller det sted, hvor du selv har oplysningerne fra.
Når du skriver for at påvirke eller overbevise læseren, skal du først og fremmest kunne argumentere for dine synspunkter.
Sørg derfor for, at du er skarp på, hvad du selv mener, og sæt dig godt ind i hvilke argumenter der er for og imod emnet eller sagen. Det kan godt være nødvendigt at se sagen fra flere vinkler.
Det kan være en god ide at give konkrete eksempler. Det kan både være
– egne oplevelser
– episoder, som er alment kendt
– mere generelle betragtninger
Når du skal overbevise nogen, kan det være godt at benytte sig af de 3 appelformer etos, logos og patos. En overbevisende tekst indeholder gerne elementer fra alle 3 appelformer.
Tonen i sproget kan også variere. Nogle gange er der behov for at være saglig, andre gange er der behov for de store følelser.
Når du skriver for at give læseren noget at tænke over, er det som regel en god ide at tage et personligt udgangspunkt.
Hvad betyder emnet konkret for dig? Hvad er det, som du gerne vil have, at læseren skal tænke over, når teksten er læst? Er der noget, som du selv undrer dig over i forhold til emnet?
Det kan være, at der er behov for at redegøre for, hvorfor du undrer dig over en bestemt ting.
Det kan være en oplevelse fra dit eget liv eller en sag, som er oppe i tiden.
Hvis læseren skal have noget at tænke over, er det vigtigt, at du selv reflekterer over emnet. Det kan være, at du selv har en holdning, men det mindst lige så vigtigt, at læseren oplever, at du har tanker omkring emnet – det er dine tanker, der skal sætte gang i læserens tanker.
Spørg dig selv: Hvilke fremstillingsformer vil du bruge i din tekst?
Svar: Jeg vil gerne…
Når du argumenterer, så fremlægger du først forskellige synspunkter, og kommer derefter med begrundelser for dem. Disse begrundelser kaldes for argumenter.
Dine argumenter skal være med til at overbevise læseren om, at det, du mener, er korrekt.
Du kan gøre brug af appelformer, for at have flere forskellige argumenter i sin tekst.
For at lave endnu bedre argumenter, kan det være nødvendigt først at indsamle sig viden om emnet eller sagen. Den viden kan hjælpe dig til ramme bredere og dermed have chancen for at virke mere overbevisende.
Når du beskriver, kan du fx nævne særlige træk eller egenskaber ved det, du beskriver. På den måde giver du mulighed for, at læseren føler sig klogere efter at have læst teksten.
En beskrivelse kan både være objektiv og neutral, men den kan være subjektiv og påvirket af dine egne oplevelser.
Forhold dig til om dine beskrivelser skal være korte, lange, detaljerede osv.
Når du diskuterer på skrift, afprøver du forskellige synspunkter om en bestemt sag. Der kan være eksempler, som taler for eller imod.
Diskussionen er drevet af at finde svar.
At forklare, betyder at gøre noget klart for læseren. En god forklaring på skrift skal være forståelig og tydelig. Man forklarer noget ved at beskrive, oplyse og fortælle nærmere om det.
I en forklaring kan man ofte komme ind på, hvordan ting er eller virker i forhold til hinanden.
Eks. Forklar vejen fra et sted til et andet eller forklar, hvordan en støvsuger fungerer.
Du fortæller/beretter for at underholde og engagere læseren. Du inviterer læseren med på en ’rejse’ i den fortælling (eller beretning), der udspiller sig.
● Du kan fortælle om opdigtede scenarier og hændelser – altså ting, som du finder på.
● Du kan også fortælle om faktiske scenarier og hændelser – altså ting, der er sket i virkeligheden.
At informere på skrift vil sige at videregive viden og fakta til læseren.
Dette betyder, at du skal give relevante og nøjagtige informationer videre, så læseren bliver klogere.
Når du skriver instruerende, handler det om at skrive så præcist, at du sætter læseren i stand til at gøre noget bestemt efter at have læst din instruktion – fx i en bestemt rækkefølge.
I en bageopskrift er det fx vigtigt, hvilken rækkefølge ingredienserne blandes, samt hvilken temperatur ovnen skal stå på og hvor lang tid, der skal bages.
Når du kommenterer, udtrykker du din egen holdning til noget bestemt – eller at du giver en nærmere forklaring på noget bestemt.
Kommentaren er ofte en reaktion på noget man har læst, set eller hørt, som kalder på din mening.
At redegøre betyder at lægge noget frem for læseren.
Man kommer med en forklaring på, hvordan noget er forløbet eller forholder sig.
Når du reflekterer, så udforsker du et emne eller et tema, ved at beskrive dine egne tanker eller din egen situation i forhold til dette.
Bevæg dig rundt om emnet, zoom ind og ud på det og kig på det på flere måder. Det er en god ide at se emnet både indefra og ude fra dig selv.
Hvis der er krav om en bestemt genre, kan den have nogle bindinger – fx i form, indhold og layout.
OBS! VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DER I DIN OPGAVE KAN VÆRE SPECIFIKKE KRAV TIL GENRE OG LAYOUT, OG DET VIL ALTID VÆRE OPGAVENS KRAV, DER ER GÆLDENDE
Anmeldelsens hensigt er som regel at påvirke/overbevise læseren.
Anmeldelsen gør ofte brug af fremstillingsformerne beskrive, forklare og argumentere.
En anmeldelse er en tekst, hvor man giver sin egen vurdering af noget man har oplevet. Anmelderens opgave er, med egne ord, meninger og holdninger, at beskrive og bedømme oplevelsen så godt som muligt, så vi, der læser anmeldelsen, kan tage stilling til om vi også vil opleve det.
Anmelderen skal beskrive indholdet, men må ikke afsløre vigtige detaljer, som vil kunne ødelægge oplevelsen for modtageren (spoilere).
Du skal vide, hvad du mener
Når du skriver en anmeldelse, er det vigtigt, at du har en holdning til det, som du anmelder. Vær tydelig når du forklarer, hvad du mener og husk at begrunde det.
Fakta
Kom med relevant fakta om det du anmelder – enten inde i teksten eller i en faktaboks.
Her er nogle eksempler på relevant fakta:
Du kan vælge at bruge følgende opbygning (komposition):
Rubrik
Giv din anmeldelse en rubrik (overskrift). Rubrikken afslører næsten altid, hvad anmelderen mener. Fx “Forfærdelig oplevelse i Tivoli” eller “Fantastisk ungdomsroman med bid i”. Husk at rubrikken skal fange læserens opmærksomhed.
Indledning
Beskriv kort, hvad du anmelder, og skriv om din umiddelbare oplevelse.
Resume
Giv et resume af det, du skal anmelde (uden at spoile, fx slutningen af en bog)
Uddybning
Her går du længere ned i din begrundelse. Vær tydelig omkring, hvad du kan lide, og hvad du ikke synes så godt om. Du kan blandt andet også komme ind på en målgruppe.
Eksempler
Find konkrete eksempler, du kan bruge til at beskrive og begrunde din mening. Det kan både være positive og negative ting.
Konklusion
Afrund anmeldelsen ved at trække de vigtigste pointer frem. Det er også her, du tilkendegiver, om du vil anbefale det, du anmelder. Giv evt. en karakter, 7 ud af 10 stjerner eller lignende.
Anmeldelsen skrives på en måde, så læseren både lærer noget, men også bliver underholdt og interesseret. Anmeldere er som regel dygtige til at skrive, så derfor bruges der ofte sproglige virkemidler. Brug derfor gerne billedsprog, eksempler, ordspil og masser af tillægsord.
Sproget skal være levende og beskrivende.
Sproget skal også signalere, at du har sat dig ind i tingene. Vær derfor grundig i dine argumenter. Du må meget gerne lyde “ovenpå” og velformuleret. En anmelder skal have lyst til at beskrive og uddybe sine betragtninger for læseren.
Layoutet afhænger altid af i hvilket medie, anmeldelsen skal bringes i. Men den bliver ofte layoutet som en artikel.
Rubrik
Anmeldelsen skal have en rubrik (overskrift)
Byline
Anmeldelsen skal have en byline med:
Eksempel:
Af: Merethe Pedersen, 22.10.2021
Mellemrubrikker
Hvis anmeldelsen er lang, kan der bruges mellemrubrikker.
Hensigten er som regel at påvirke/overbevise læseren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive og informere.
En ansøgning er en tekst, man skriver til en bestemt modtager, for at komme i betragtning til noget man ønsker. Det kan fx være et job, en lejlighed eller et lån. En ansøgning er først og fremmest ærlig. Man må ikke lyve i en ansøgning!
Ansøgningen skrives i et formelt og velformuleret sprog – og i en positiv tone. Det skal være tydeligt, hvad ansøgeren vil, og ansøgeren forsøger at fremstille sig selv så positivt som muligt.
Du kan vælge at bruge følgende opbygning:
Overskrift
Lav en overskrift, som viser, hvad du ansøger om. Fx: “Ansøgning vedrørende jobbet som kok”.
Indledning
Beskriv kort hvorfor du ansøger.
Uddybning
Her uddyber du informationer, som kan være relevante for modtageren at høre om. I en jobansøgning er det her, du skal beskrive dine evner og kvalifikationer, som passer ind i jobbeskrivelsen. I andre ansøgninger (fx leje af forsamlingshus) er det her, du kommer med alle relevante informationer: Hvem, hvad, hvorfor, hvornår, hvor mange osv.
Konklusion
Afrund ansøgningen, fx med en hilsen og kontaktoplysninger.
En ansøgning skal helst være bedre end de andre ansøgninger, for at komme forrest i køen.
Du skal derfor:
Energi og motivation
Du skal “sælge” dig og dine evner så godt som muligt. Vær derfor motiveret og forsøg at fremstå så troværdig og overbevisende som muligt.
Det er en god ide, hvis du forestiller dig, at selv du havde et firma, hvor du søgte folk til forskellige opgaver. Hvem ville du ansætte?
Power-ord
Her er forslag til ord, som er gode at bruge i en jobansøgning. (klik her)
En ansøgning er et formelt brev og skal derfor have samme layout.
Udover selve teksten SKAL følgende informationer med i ansøgningen:
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og forklare.
En baggrundsartikel er en artikel, som går bagved en tidligere nyhed, hvor den prøver at finde svar, informationer og årsager. Fx stiller den spørgsmålene: Hvad, hvem, hvornår, hvordan og hvorfor? Dens formål er at give læseren en større viden og forståelse af “det der skete”.
En baggrundsartikel er længere, og går mere i dybden, end en fx nyhedsartikel. Journalisten undersøger en sag til bunds, laver interviews med relevante personer, kigger tilbage i historien og prøver at finde sammenhænge og svar. Dette kaldes for “research”. En baggrundsartikel skal helst slutte med en konklusion, hvor journalisten forholder sig til resultatet af den viden, der er blevet indsamlet om sagen.
Baggrundsartikler bygges ofte op af kommode-modellen.
Research
Undersøg emnet og spørg ind til nyhedens baggrund. Du skal “gå bag” bag nyheden og prøve at finde masser af viden om den.
Stil disse spørgsmål
Hvad? Hvem? Hvornår? Hvordan? Hvorfor?
Vinkling
Vælg den vinkel der skal skrives ud fra (med hvilke øjne ser man på sagen, og hvilke dele af sagen ønsker man at belyse?)
Indhold
Du kan bruge research-interviews, faktabokse og undersøgelser i en baggrundsartikel.
Konklusion: Slut artiklen af med en konklusion, hvor den vigtigste viden opsamles.
Sproget skal helst er sagligt og det skal passe til målgruppen.
Vær objektiv
Journalisten nævner sjældent sig selv eller sine egne holdninger i baggrundsartikler. Journalisten præsenterer i stedet, hvad vidner, og andre kilder, siger om sagen. Journalisten kan også komme ind på lovgivning og politiske holdninger, hvis det er relevant.
Rubrik
En artikel skal have en rubrik (overskrift).
Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten.
Byline
Husk at angive journalistens navn og dato (altså dig). Dette kaldes en byline.
Mellemrubrikker
En baggrundsartikel har næsten altid mellemrubrikker for at gøre den nemmere at finde rundt i.
Internet- eller trykt avis?
Layoutet lidt forskelligt alt efter om artiklen skal vises i en internetavis eller trykkes i en papir-avis. Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her.
Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.
Obs: Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel.
Der skelnes mellem en personlig blog og en ikke-personlig blog.
Den personlige blog, kan skrives med alle hensigter. Men der er ofte tale om at underholde læseren og/eller give læseren noget at tænke over.
Den ikke-personlige blog kan også skrives med flere hensigter, men der er ofte tale om at gøre læseren klogere eller påvirke/overbevise læseren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare, reflektere og redegøre.
Ordet “blog” kommer af ordet weblog. Oversat: en log på nettet. En blog er en tekst, der udgives på nettet. Bloggens indhold afhænger af afsenderen – og der, hvor den publiceres (udgives).
Bloggen udgives på en hjemmeside og opdateres jævnligt med korte eller mellemlange tekster. Selve bloggen består af flere tekster/indlæg, hvor det nyeste på bloggen altid er øverst.
Forfatteren til en blog, kaldes en blogger. Bloggeren har ofte en personlig stil – en måde at skrive på – så bloggen skiller sig ud fra de andre. Mange bloggere er dygtige til at gøre bloggen interessant, og fastholde læserne. De faste læsere kaldes følgere. Bloggeren kan være både en kendt eller ukendt person. Bloggen kan også skrives under et pseudonym (et andet navn, end sit eget).
En blog har en spændende titel/rubrik, som fanger læserens interesse.
Hvert blog-indlæg har et emne eller en oplevelse, som optager bloggeren. Emnet kan være alt mellem himmel og jord. Der er derfor ingen regler for indholdet.
Bloggeren har meninger om emnet/situationen, der bliver beskrevet. Bloggeren kan lægge op til diskussion eller spørge sine læsere.
Den personlige blog
I den personlige blog, kan man skrive om alt, der har ens interesse, og som man ønsker at dele med andre. Man kan fx skrive om sin dagligdag, personlige tanker og oplevelser. Bloggeren kan dele overvejelser og holdninger om et emne, men det kan også være tankestrømme eller ideer. Der er næsten ingen grænser.
Den ikke-personlige blog
Hvis bloggeren udgiver sin blog i en avis eller en hjemmeside, der ikke er bloggerens egen, er emnet, indholdet og sproget tilpasset formatet. Fx. hvis bloggen skal udgives af Dansk Rødekors, passer emne, indhold og sprog til Dansk Rødekors’ læsere. Her er det særligt vigtigt at være bevidst om, hvor bloggen skal bringes, og hvem modtageren er,
I en blog er der ofte et kommentarfelt, så læseren kan kommentere på indholdet. På den måde kan andre læsere igen bygge yderligere på ved at skrive kommentarer.
Bloggen kan være skrevet under et pseudonym (et andet navn, end sit eget). Du kan derfor vælge et andet og “sjovere” navn. Fx “Vandmanden”, “Kong Hans”, “Super-Mette”, men også et almindeligt navn.
Den personlige blog: Denne kan i sit sprog og indhold godt minde om en dagbog, en klumme eller en Facebook-opdatering. Men, hvor en dagbog retter sit sprog indad og “taler med sig selv”, har bloggeren en større bevidsthed om, at der er en modtager. Bloggen behøver dog ikke at tale direkte til læseren, men sproget er mindre “internt” og indforstået end en dagbog.
Den ikke-personlige blog: Den ikke-personlige blog, der udgives for en avis eller hjemmeside, og som ikke er ejet af bloggeren selv, er dog ofte mere velformuleret og velovervejet omkring sit indhold.
Vær interessant: I en blog forsøger man at skrive så interessant og vedkommende, at
læseren vil ”komme igen” og læse næste gang, der kommer et blog-indlæg.
Subjektiv: Det er bloggerens egne holdninger og oplevelser, der skrives om. Derfor er en blog meget personlig. Det er derfor dit syn på tingene, der er vigtigt.
Rubrik
Et blog-indlæg skal have en titel/rubrik.
Dato
Hvert blog-indlæg skal have en dato. Skriv også klokkeslet, hvis der er flere indlæg den samme dag.
Afsnit
Brug afsnit. Inddel teksten, hvor det giver mening.
Nyeste først
Bloggen skal bygges op således, at det nyeste indlæg altid er øverst på siden.
Billeder
Bloggen må gerne indeholde relevante billeder og grafik, så den bliver interessant at se på.
Kommentarfelt
Hvis bloggen skrives som en stil (i skolen og derfor ikke skal udgives), kan man evt. selv oprette kommentarer og svar under blog-indlægget.
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere eller for at påvirke/overbevise læseren.
Men kan også skrives for at underholde eller for at give læseren noget at tænke over.
Det kan indeholde alle fremstillingsformer, men gør ofte brug af: fortælle/berette, beskrive, forklare og redegøre.
Der er som sådan ingen begrænsninger for, hvad et brev kan indeholde. Her er næsten alt tilladt. Det personlige brev skrives som regel i en hverdagsagtig tone.
Et brev er, i traditionel forstand, et papir i en kuvert, men kan også skrives som en e-mail og sendes elektronisk.
Husk at det skal være nemt at finde rundt i et brev. Lav derfor en enkel og overskuelig opbygning af indholdet. Man kan fx dele brevet ind i:
Dette er kun et eksempel. I et personligt brev kan man stort set bygge det op, som man har lyst til.
Det personlige brev er skrevet i et dagligdagssprog, hvor både tanker, følelser og information kan få lige meget plads.
Afsenderen har ofte “noget på hjertet”, og vil formulere dette i tekst.
Afsenderen har ofte en relation til modtageren, som “skinner igennem” i sproget. Man “taler” nærmest til den der læser brevet. Brevet skrives med “jeg-fortæller”.
Forsøg, en gang imellem mens du skriver, at sætte dig i modtagerens sted: altså hvordan er det at læse dette brev. Er det nemt at forstå, og er det interessant at læse?
Dato og overskrift
Et personligt brev behøver ikke dato, for hvornår brevet er skrevet – det er altså ikke et krav.
Hvis den laves, kan den placeres i højre øverste hjørne af brevet.
Et personligt brev behøver ikke en overskrift, men lav gerne en, hvis det passer ind.
Afsnit
Et længere brev kan med fordel skrives med inddelinger i afsnit, for at gøre det lettere at læse for modtageren. Lav derfor afsnit med luft imellem, så det er tydeligt at teksten er delt op.
Fra og til
Et brev skal indeholde oplysninger om afsender og modtager. Dvs. navne skal fremgå i brevet.
Afsender
Et brev slutter som regel med en hilsen fra afsenderen.
Fx: Hilsen Mogens, Med venlig hilsen Mogens, Kærlig hilsen Mogens
Et formelt brev kan skrives med alle hensigter, men er dog som regel skrevet for at gøre læseren klogere eller for at påvirke/overbevise modtageren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive og forklare.
Et formelt brev er en skriftlig meddelelse, hvor man vil informere, ansøge, spørge, klage eller lignende til en bestemt modtager, som man ikke er i tæt relation til.
Eksempler på formelle breve:
Et brev indeholder altid en afsender (dig) – der skriver et indhold – til en modtager (se kommunikationsmodel).
Det er vigtigt at vide præcist, hvad brevets indhold skal være, inden du skriver. Spørg derfor dig selv:
Selve brevet indeholder:
Skriv det vigtigste først. Modtageren skal hurtigt og nemt kunne se, hvad brevet handler om, og hvad afsenderen vil. Derefter kommer det næst vigtigste og det mindst vigtige til sidst i brevet. (ligesom nyhedstrekanten).
Hold en høflig, moden og velformuleret tone. Undgå bandeord og barnlighed. Prøv at gøre sproget præcist og kompakt. Undgå lange og indviklede forklaringer. Brug derfor præcise ord og formuleringer. (se eksempler)
Et formelt brev skal ikke kunne misforstås. Derfor er det vigtigt at være skarp på, hvad det egentlig er man vil sige i sit brev. Der er ikke fyld eller udenomssnak i et formelt brev.
Hvis brevet indeholder holdninger og synspunkter, skal disse være tydelige og velargumenterede.
Kontaktoplysninger
Et formelt brev skal indeholde kontaktoplysninger om både afsender og modtager. På den måde er man ikke i tvivl om, hvem brevet er fra – og hvem brevet er til.
Brevets elementer
Formelle breve skal kunne bruges som dokumentation. Derfor er der nogle krav til, hvad et brev skal indeholde.
Afsnit
Et længere brev skal helst skrives med inddelinger i afsnit, for at gøre det lettere at læse.
Hensigten er som regel at give læseren – som jo er en selv – noget at tænke over.
Dagbogen gør ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare og reflektere.
En dagbog er en slags samling af minder og tanker fra udvalgte dage. I dagbogen behandler og kommenterer forfatteren dagens oplevelser. Dagbøger er dybt personlige og indholdet deles sjældent med andre end forfatteren selv – og så selvfølgelig med dagbogen. Dagbog hører under kategorien: refleksion.
Resume af dagen
Skriv dagbogen som et slags resume over de vigtigste ting, hovedpersonen har oplevet på en dag.
Tanker, følelser og meninger
Den, der skriver dagbogen, fortæller både om, hvad der er sket i løbet af dagen, og hvad man synes om det. Husk derfor, at dagbogen også skal indeholde tanker, følelser og meninger om det, der er sket.
Skriv til dig selv eller til selve dagbogen
I en dagbog skriver forfatteren ofte til sig selv eller direkte til dagbogen, som om den er en personlighed, der er villig til at lytte. Derfor starter nogle dagbøger med: ”Kære dagbog”.
En dagbog kan skrives i et dagligdagssprog. Men en dagbog kan også have kreative indfald, hvor der er plads til skæve vinkler og spøjse vendinger. Det skal helst lyde som om, at personen tænker højt.
Nutid og datid
En dagbog skrives nogle steder i nutid – og andre steder i datid.
Man skriver i datid, når man tænker tilbage og fortæller om dagen.
Man skriver i nutid når man tænker over, eller kommenterer på det, der er sket.
Eksempel:
I morges stod jeg for sent op. (datid)
Det plejer jeg ellers ikke at gøre. (nutid)
Ny dag – nyt afsnit
Dagene, som dagbogen har med, fungerer som afsnit. Inddel derfor dagene/afsnittene med dobbelt linjeafstand.
Dato
Der skal være overskrift og dato over de enkelte dage. Ofte kan overskriften bare være selve datoen. Andre gange kan man, sammen med datoen, finde på en overskrift, som rammer dagen ind.
Her kan du se et eksempel på en dagbog
Hensigten er som regel at påvirke og/eller overbevise modtageren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: forklare og argumentere.
Et debatindlæg er en tekst, som bringes i en avis, ofte på en særlig debatside. Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe eller deltage i en debat om et aktuelt emne. Personen præsenterer problemet, fremsætter sit synspunkt, argumenterer for sit synspunkt og giver sin løsning på problemet.
Debatindlægget forsøger ved hjælp af argumentation at overbevise modtageren om forskellige synspunkter. Debatindlæg hører under kategorien opinion.
Rubrik
Lav en rubrik som fanger læserens opmærksomhed. Den må meget gerne både oplyse om indholdet, og samtidig skabe interesse for det. Du kan fx provokere lidt, bruge humor, ordspil eller stille spørgsmål.
Præsentation
Præsenter og beskriv emnet og problemstillingen. Tag hurtig fat i emnet og udsæt det for dine holdninger og overbevisninger. Man må gerne kunne mærke din energi og dit behov for at debattere emnet.
Synspunkter
Du skal komme med alle dine synspunkter. Husk, at synspunkter og holdninger er ligegyldige uden argumenter. Brug derfor argumenter og eksempler for at underbygge det du siger.
Inviter til debat
Når modtageren læser debatindlægget, skal denne føle en lyst til at svare tilbage, og blande sig i debatten. Nogle spørgsmål og betragtninger må derfor gerne efterlades åbne, så læseren kan reflektere frit og skabe holdninger selv.
Man kan også invitere til debat eller kalde på læserens opmærksomhed ved at skrive med en “skarp pen”, dvs. skrive i en selvsikker, energisk og måske endda lidt provokerende tone.
Note: Det er især i dette punkt, at debatindlægget adskiller sig fra klummen. Klummen er ikke nødvendigvis interesseret i et modsvar eller en debat – men mere at gøre folk klogere på -, eller interesseret i det emne, den behandler.
Eksempler
Brug eksempler (cases) til at anskueliggøre problemet
Løsninger
Kom med løsningsforslag på problemet. Man kan også nævne andres løsningsforslag. Sagen må gerne ses fra flere sider.
Opsamling
Slut med en konklusion og slå fast hvad du mener. Slutningen må gerne “skubbe” lidt til den der læser – for at udløse en reaktion.
Sproget skal være sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. Brug gerne gode faste vendinger: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer osv.
Vær til stede
Du og din personlighed må gerne træde frem i et debatindlæg, så man kan mærke at du er engageret og har noget på spil.
Vigtige små ord
Brug ord, som viser at du argumenterer og forklarer: Fx “derfor”, “fordi”, “nemlig”, “således”, “da”, “på grund af…” osv.
Appellér
Appellér til modtageren – dvs. tal til læserens moral, fornuft og følelser, så læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se: de 3 appelformer.
Rubrik, underrubrik, mellemrubrik
Byline
Husk at angive navn og dato på debattøren (altså dig). Dette kaldes en byline.
Layout-eksempel
Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her.
OBS!!! Vær opmærksom på at layout-eksemplet er en nyhedsartikel. – Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.
En erindring er en fortælling, hvor forfatteren skriver om noget særligt fra sin fortid, og den kan derfor skrives med alle hensigter.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette og beskrive.
Det kan fx handle om en vigtig begivenhed fra barndommen eller ungdommen. En erindring er ofte et minde om noget lykkeligt, sørgeligt eller på anden måde følelsesladet. Forfatteren forsøger at gøre sit minde spændende for læseren.
Erindringen har ofte detaljerede beskrivelser af stemninger, miljø og personer. Forfatteren husker også sanseoplevelser.
Forslag til indhold:
Rød tråd
For ikke at fare vild i din egen fortælling, kan du stille dig selv disse spørgsmål, inden du skriver:
Hvordan starter den?
Fortæl gerne i starten at du husker tilbage. Eksempler:
Skab billeder
Lav gode og fyldige beskrivelser. Du skal forsøge at skabe billeder i hovedet på den, som skal læse erindringen.
Jeg-fortæller
Erindringen er subjektiv og der skal bruges jeg-fortæller.
Datid
Der er tale om et tilbageblik og derfor skrives der i datid.
En erindring har ikke specifikke layoutkrav, da det afhænger af i hvilken sammenhæng, den skal publiceres.
Teksten skal helst inddeles i afsnit, hvor der er naturlige skift i indholdet.
Hensigten er som regel at give læseren noget at tænke over.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare og reflektere.
Et essay er en slags fri tekst om et emne, som forfatteren tænker over og skriver om. Det lyder som om forfatteren tænker højt. Derfor kalder nogle det for skrive-tænkning.
Ordet ”essay” betyder “afprøve” eller ”forsøge”. Forfatteren “afprøver” emnet ved at gå på opdagelse i det, undersøge det fra flere vinkler og forsøge at begribe og forklare essensen af det. Læs mere om genren essay her.
Et essay SKAL indeholde disse 3 elementer:
Den røde tråd
Alt i essayet skal spinde rundt om det emne, du skriver om. Emnet skal hele tiden forblive “den røde tråd” i teksten.
Et essay kan bygges op på denne måde:
Sprog og stil
Et essay skal lyde godt. Sproget skal være velformuleret og interessant at læse. Gør dig derfor umage med at skrive.
Inviterer læseren indenfor i dit hoved
Kom med sjove og interessante måder at tænke om emnet på. Leg med sproget, brug metaforer, ordspil og andet, som kan farve teksten og gøre den interessant at læse.
Detaljer er vigtige
Du skal “nørde” med emnet. Selv de små ting er interessante at skrive om. Du skal ønske at forstå emnet – at begribe det.
Nærvær
Vær til stede i teksten. Man skal mærke din personlighed og dit humør igennem teksten. Du skal altså udstråle en slags energi.
Emnet er vigtigst
Husk at emnet er vigtigere end dig. Skriv derfor IKKE ”jeg synes” hele tiden.
Essay’et er en fri tekst, så der er ingen specifikke krav til layout.
Et essay skal have en overskrift der fanger læserens interesse.
Det fremgår som regel hvem, der har skrevet essayet. Altså en by-line.
Inddel dit essay i afsnit, hvor der er naturlige skift i indholdet.
Hensigten er som regel at underholde læseren, men har som regel også en morale, der skal give læseren noget at tænke over.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette.
Eventyr tager læseren med på en rejse, hvor alt kan ske, og hvor det gode næsten altid sejrer. Formålet med et eventyr er at opdrage og fortælle om livets vilkår igennem historier, hvor der er en tydelig morale. Eventyr giver også bud på, hvordan vi mennesker overkommer forhindringer, svære valg og dilemmaer. Nogle eventyr har også et “voksent-lag” og kommenterer på politik og samfund (kunsteventyr).
Et eventyr er som regel bygget op ved hjælp af Kontraktmodellen (hjem-ude-hjem).
Handlingen skal være kronologisk opbygget.
Titel
Eventyr har ofte en titel som peger på noget i handlingen eller som siger noget hovedpersonen.
Konflikt
Historien skal drives af en konflikt, et dilemma eller en forhindring som hovedpersonen stilles overfor.
Identifikation
Der skal være en tydelig hovedperson, som læseren skal kunne identificere sig med og forholde sig til.
Det gode vinder til sidst
Historien skal helst vise at hovedpersonen til sidst har sejret, er blevet klogere eller på anden måde er ændret og forbedret.
Morale
Den der skal læse eventyret skal lære noget af historien. Der skal være en morale.
Et eventyr skal skrives i et relativt let læseligt og forståeligt sprog, som både en voksen og et barn kan få noget ud af at læse.
Datid
Eventyr skrives som regel i datid.
Tidløshed
Eventyr skal helst ikke angive årstal, alder på personer, rigtige adresser eller anden faktaviden. Historien skal kunne foregå, hvor som helst, når som helst.
Symbolik
Der er ofte symbolik i eventyr. En blomst = kærlighed, en skov = det ukendte osv.
Virkemidler
Eventyr er fyldt med sproglige virkemidler. Her er nogle eksempler: rim, remser, modsætninger, opremsninger, gåder, gentagelser, formelsprog (der var engang….).
Tillægsord
Brug gerne masser af tillægsord til at beskrive personer og miljø. Fx: den smukke prinsesse, den grimme heks, den stygge trold, den hvide hest, den tapre ridder, den mørke skov, det store slot osv.
Eventyret skal have en titel
Lav gerne naturlige inddelinger i teksten (afsnit), for at gøre den mere læsevenlig.
Hvis du bruger rim og remser, så marker dette i teksten. Lad dem stå for sig selv i teksten ved hjælp af linjeskift, og-/eller skriv med kursiv.
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og forklare.
En folder (eller brochure) er et stykke papir som er foldet, så der kan være flere sider at bladre i. Formålet med en folder er at informere, reklamere eller aflevere et budskab om et specifikt emne. Genren “folder” hører til kategorien: information.
Der er ofte både tekst, billeder og grafik i folderen, som er sat op på en overskuelig måde, for at gøre det nemt for læseren at finde rundt.
Start med det vigtigste
Der skal ikke være tvivl om, hvad folderen vil informere om. Start derfor med de vigtigste informationer.
Blikfang
Forsiden skal designes så den skaber blikfang og interesse for emnet. Folk bliver ofte tiltrukket af et flot visuelt design. Brug derfor evt. et flot helside-billede og en elegant, stor overskrift.
Informationer om afsender
Hvis hensigten er at læseren skal handle på folderen – dvs. melde sig til noget, ringe til nogen osv. – så gør det tydeligt på bagerste side, hvilke kontaktmuligheder der er.
Teksten skal kort og præcist præsentere og indramme emnet, da der ikke er uendelig plads i folderen.
Brug gerne afsnit.
Der skal være tænkt nøje over, hvordan budskabet kommer hurtigt og nemt ud til modtageren. En folder skal først og fremmest være informativ.
Rubrik
Lav en stor og tydelig rubrik (overskrift), og evt. en underrubrik med forklarende tekst.
Skrifttype
Skriv med letlæselig skrift.
Margin
Teksten skal venstrejusteres, men forsøg at lave så lige højremargin som muligt.
Grafik
Brug gerne billeder, tegninger osv. til at understøtte tekst og budskab. Sørg for at det er sat pænt op og ikke “vælter”. En folder skal helst være enkel, men stilfuld i sit udtryk.
Form
Der findes forskellige typer layout og måder at folde papiret på. – Se eksempler og video.
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og forklare.
“Interview” er her ment som en artikel-genre. Interview-artiklen er bygget på et særligt grundigt interview, som fylder det meste artiklen. Derfor kaldes denne form for artikler ganske enkelt for: “interview”. Journalisten skal gengive nøjagtigt, hvad personen siger og mener, og må derfor ikke ændre på, hvad der blev sagt under interviewet. Til gengæld må journalisten gerne beskrive stemningen eller miljøet de befinder sig i.
Denne genre må IKKE forveksles med almindelige små interviews. Disse kaldes “research-interviews”, og er korte interviews, man ofte finder i fx nyheder, reportager osv.
Interview hører under kategorien: information.
Type
Find først ud af hvilken type interview-artikel, du ønsker at skrive. Der findes: portrætinterview og sagsinterview.
Læs mere om de forskellige typer ved at klikke her.
Rubrik. Artiklen skal have en rubrik som fanger læserens opmærksomhed. Det kan fx være en sjov eller vigtig sætning fra selve interviewet. Det kan også være en sætning, som kendetegner personen eller noget personen har udrettet.
Hvordan starter jeg artiklen?
Artiklen kan fx starte med at beskrive:
Hold fokus på personen
Personen, der interviewes, er det vigtigste i artiklen. Derfor skal artiklen mest indeholde, hvad der bliver sagt og svaret. Journalisten skriver om de vigtigste dele af interviewet eller bringer det hele. Artiklen indeholder ofte også beskrivelser af personens reaktioner og andet der sker under interviewet.
Samtalen skal udvikle sig
Rækkefølgen af spørgsmål er vigtig. Des længere man bevæger sig ind i artiklen, jo dybere bliver spørgsmålene. Det er dog ret almindeligt at der sluttes af med et par nemme spørgsmål, for nemmere at kunne forlade interviewet igen.
Slutning
Artiklen kan fx slutte med:
Vær bevidst om målgruppen
Journalisten skal være bevidst om, hvem målgruppen er. Fx vil et interview med en ung popstjerne henvende sig til unge mennesker osv. Sprog og tempo i artiklen skal helst matche denne målgruppe.
Vær tydelig
Læseren må ikke være i tvivl om, hvad samtalen handler om, eller hvilke spørgsmål personen svarer på. Der kan være flere måder at være tydelig på.
Citater
Der må bruges både direkte tale og indirekte tale.
Eksempel 1: Direkte tale. “Hvordan er det at være kendt?” “Det er mange gange ret hårdt at være kendt,” svarer hun og tager en slurk af sin kildevand.
Eksempel 2: Indirekte tale. Til mit spørgsmål om, hvordan det er at være kendt, blev der svaret, at det ofte kan være ret hårdt.
Eksempel 3: Blandet. “Hvordan er det at være kendt?” Hun kigger op og smiler efter jeg har stillet mit spørgsmål, og forklarer at det ofte kan være hårdt.
Rubrik
En artikel skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten. Der kan også bruges underrubrik eller manchet.
Mellemrubrikker
Der kan bruges mellemrubrikker ved afsnit for at gøre teksten nemmere at finde rundt i.
Byline
Husk at angive navn og dato på tekstforfatteren (altså dig). Dette kaldes en byline.
Faktabokse
Du kan vælge at lave en faktaboks med data om personen.
Foto
Hvis du bruger et billede af personen i interviewet, skal du angive fotografen med navn under billedet.
Citater
Citater med direkte tale skal angives med tegn. Se eksempler her.
Kilder
Hvis du har søgt oplysninger i medier, aviser på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelser.
Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her.
– !!! Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel.
– Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.
Hensigten er som regel at påvirke eller overbevise læseren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og forklare.
En kampagnetekst laves fx af et firma, en forening, en arrangør, af kommunen, staten osv. Den skal forsøge at påvirke en bestemt målgruppe til en bestemt handling, indenfor en bestemt periode. Dens funktion minder derfor om en reklame, men den foregår ofte i serier over længere afgrænsede perioder.
Man kan finde kampagnetekster i blade, på opslagstavler, på plakater, i brochurer, som flyers og som opslag på sociale medier.
Teksten består som regel af:
Kom til sagen
Sproget skal være præcist og kompakt. Det vil sige at modtageren nemmest – og hurtigst muligt skal være informeret og kunne forstå formålet med teksten. Skriv i et let forståeligt sprog, som kommer direkte til sagen og som ikke kan misforstås eller tolkes anderledes.
Målrettethed
Teksten skal påvirke og derfor målrettes en bestemt gruppe af mennesker (målgruppen). Tænk derfor nøje over, hvem målgruppen er, og hvordan teksten skal indrettes derefter.
Reklamekneb
Teksten skal lokke, overbevise og påvirke læseren til at indtage en holdning eller foretage en handling. Teksten skal derfor være venlig og “sælgende” – for at skabe interesse hos læseren. Der findes mange måder at gøre dette på. Se nogle af dem her.
Rubrikken skal skrives evt. med større eller federe bogstaver end brødteksten.
Brødteksten skal inddeles i afsnit, hvor der er naturlige skift i indholdet.
Sæt gerne et billede, logo eller andet grafik ind. Det er vigtigt at kampagneteksten fanger øjet og er nem at forstå. Pas på ikke at overdrive!
Hensigten er som regel at påvirke læseren eller at give læseren noget at tænke over.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: diskutere og argumentere.
En klumme er en tekst i en avis, som behandler et emne og udtrykker en holdning. Klummen kan i princippet handle om alt, men handler for det meste om emner, der rører sig lige nu: altså noget aktuelt.
En klumme fastholder læseren ved at være interessant, lærerig og underholdende.
Klummer kan ofte have en provokerende eller humoristisk tone. En klumme har en klar holdning til sit emne, og forsøger at redegøre for den. Den er fyldt med eksempler, argumenter og begrundelser og skal være troværdig og overbevisende. Afsenderen har derfor sat sig ordentligt ind i det der skrives om.
Aktuel
Tag udgangspunkt i noget fra hverdagen eller et aktuelt emne. Det kan være noget, som irriterer dig eller gør dig glad, eller noget, som du synes er rigtigt eller forkert.
Flere sider af samme sag
Et emne kan ses fra mange sider og vinkler. Beslut hvordan emnet skal behandles. Vælg 3-5 forskellige indgange til emnet, inden du skriver. Du kan bruge en ide-blomst.
Argumentér
Når du skriver, hvad du mener, så husk at begrunde dine meninger.
Appelformer
Du kan bruge de tre appelformer: etos, logos og patos – for at få læseren over på din side. Læs mere om appelformer.
Refleksioner
Man skal reflektere over sit emne og komme med forslag løsninger/forbedringer.
Konklusion
Lav en konklusion til sidst, hvor du samler de vigtigste ting op og slår fast, hvad du mener.
Velformuleret
Sproget skal være velovervejet og velformuleret – men helst ikke alt for højtideligt eller fagsprogsagtigt. Du kan derfor skrive i et rimeligt frit og almindeligt sprog.
Sæt dig ind i emnet
Du skal vide, hvad du taler om. Vis læseren at du har tænkt grundigt over det, du skriver om. En klumme skal helst være grundig, overbevisende og være bevidst om omfanget af sit emne.
Vær kreativ med sproget
Du kan fx bruge billedsprog, sjove eksempler, sarkasme, symbolsprog osv. Vælg fx ”en skæv vinkel”. En klumme skal helst være: interessant, lærerig og underholdende at læse.
Brug jeg-fortæller.
En klumme skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken må gerne afsløre en holdning, så læseren ved, hvad der kan forventes.
Husk at angive navn og dato på klummens forfatter (altså dig). En byline.
Hvis du kommenterer på noget som andre har sagt, skal du huske at nævne kilden tydeligt. Fx:
– Linda Jeppesen siger i en artikel i B.T. at hun ikke tror på liv efter døden. (Læs mere om kildetyper)
Hvis du har søgt oplysninger i medier, i aviser, på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelse.
Hvis klummen skal bringes i en trykt avis, skal teksten stå i spalter. I internetaviser bruges der ikke spalter.
Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her.
– !!! Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel.
– Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.
Hensigten er som regel at påvirke/overbevise læseren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: kommentere, diskutere og argumentere.
En kommentar er en tekst i en avis, der kan være skrevet af enten en ansat på avisen eller en udefra. Formålet er at kommentere på noget, andre har skrevet eller sagt. Den er enten enig eller uenig og udtrykker sine egne holdninger og meninger ud fra dette.
En kommentar minder lidt, i sprog og form, om et debatindlæg.
Kommentar hører under kategorien: opinion
En kommentar kan bygges op af disse 3 elementer:
Præsenter emnet
I en kommentar skal man forklare, hvad det er, man kommenterer på. Det kan fx være en artikel, en udsendelse i TV eller en udtalelse fra en politiker. Husk derfor at præsentere dette først. Ellers ved læseren ikke, hvad eller hvem kommentaren er rettet imod.
Holdninger
Dine meninger og holdninger er vigtige. Din personlighed og dit humør må gerne træde frem i teksten.
Konklusion
Slut med en konklusion og slå fast, hvad du mener.
Sproget er rimeligt frit, men det skal være klart og tydeligt, hvad du kommenterer på, og hvad du mener. Det er også en god ide at lyde som om, du har tænkt grundigt over det, du vil sige.
Vær saglig
En kommentar skal være saglig. Dvs. at den holder sig til sagen og ikke kun kritiserer. Det er derfor vigtigt, at den der skriver kommentaren, er god til at argumentere og har sat sig ind i emnet.
Argumentér
Brug citater og eksempler fra den tekst du kommenterer på til at “spille op ad”. Husk at argumentere for de holdninger, du har. Er du enig eller uenig, og hvorfor er du det.
Forsøg også at overbevise læseren.
Appellér
Appellér til modtageren – dvs. tal til læserens fornuft og følelser, så læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se: de 3 appelformer.
En kommentar skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten. Den må gerne afsløre en holdning, så læseren ved, hvad der kan forventes.
Husk at angive navn og dato på forfatteren til kommentaren (altså dig). Dette kaldes en byline.
Teksten skal venstrejusteres. Højremargin skal være forsøgt gjort lige. Fx med ord-deling.
Husk at sætte de rigtige tegn ved citater.
Hvis du har søgt oplysninger i medier, aviser på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelse.
Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her.
– !!! Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel.
– Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.
Hensigten er som regel at give læseren noget at tænke over.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformen: fortælle/berette.
Kortprosa er en tekst, som handler om opdigtede situationer og begivenheder på en kort og kunstnerisk måde.
Kortprosa handler for det meste om kun en enkelt situation. Man skal være opmærksom når man læser kortprosa, da selv små ligegyldige steder eller ting i teksten, kan betyde noget eller få betydning senere i teksten. Kortprosa eksperimenterer med sprog og form – både i måden det er skrevet på, men også i måden det ser ud på. Kortprosa kan derfor ligne fx et digt, en novelle eller et essay, uden at være det.
Teksten har en handling, der kan virke som en gåde, der skal løses. Der forklares ikke særligt meget, så læseren skal selv “på arbejde” for at forstå eller finde budskaber i teksten (Showing not telling). Ofte er det op til læseren selv at vurdere, hvad den egentlig handler om.
Start
Kortprosa starter in medias res. Altså midt inde i en situation / begivenhed.
Kort tekst
I kortprosa skal du ikke skrive så meget tekst. Kortprosa er ofte kun 1/2 til 1 side.
Kun én begivenhed
Kortprosa handler for det meste om et øjeblik, en situation, en følelse, en ting.
De 3 k’er
Kortprosa skal være
Slutning
Der bruges ofte åben slutning. Læseren må selv tænke sig til resten.
Småt men godt
Kortprosa skrives med få ord, men kan indeholde mange ting alligevel. Dvs. der skal stå meget mellem linjerne. Den der læser det, skal fornemme en dybde og et lag i teksten, og der skal være noget at tænke over.
Holdninger
I kortprosa er det tilladt at meninger skinner igennem i teksten. Fortælleren kan også tale eller tænke højt om teksten – komme med kommentarer her og der (metarefleksion).
Kortprosa fylder som regel 1/2 til 1 side.
Kortprosa må gerne stilles op som andre genrer. Fx som en novelle eller et digt. Kortprosa kan derfor både venstrejusteres eller centreres, opstilles i strofer osv.
Layout er dermed frit, men der skal helst være en grund til det layout du vælger. Det kan fx layoutes efter, hvordan du ønsker teksten skal opleves og læses.
Kortprosa har ofte et layout som støtter læseren med at forstå teksten. Det betyder, at der skal være en ide med de linjeskift og afsnit, som du laver.
Kronikkens hensigt er som regel at give læseren noget at tænke over.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, diskutere, forklare og reflektere.
En kronik er en slags fri tekst om et emne (tema) i en avis eller et blad. Kronikken er avisens “essay”, da de to genrer minder meget om hinanden. I en kronik leder man efter sandheden; man forsøger at finde ud af noget, ikke for at fortælle det, man allerede har fundet ud af. Dvs. man tænker over emnet, overvejer det, spørger ind til og reflekterer. Man undersøger, begrunder, argumenterer og kommer med eksempler og modeksempler.
I en kronik er afsenderen nysgerrig og optaget af emnet. Man ønsker at fordybe sig i emnet – både før – og imens der skrives.
Rød tråd
Der skal være en slags ”rød tråd” igennem teksten. Det er vigtigt at holde fast i, hvad det er man undersøger. Lav eventuelt en handlingslinje eller et mindmap inden du skriver.
Man kan dele teksten op i 3 dele:
3. Konklusion / afslutning.
Sproget skal være velformuleret, men ikke fint og højtideligt.
En kronik er subjektiv. Forfatteren vil gerne danne et udgangspunkt, som læseren kan tænke videre over, når teksten er færdig.
Det kan man gøre ved at gøre brug af:
Beskrivelser
Man beskriver grundigt det, man undersøger.
Refleksion
Man reflekterer over emnet. Se på emnet udefra og se på det fra flere sider (også selv om du ikke er enig).
Erindringer
Særlige hændelser fra tidligere del af ens liv.
Sansninger
Man beskriver oplevelser, man har haft med høre-, lugte-, syns-, smags- og følesansen.
Indre monolog
Man taler med sig selv.
Forundring
Noget man overraskes over og tænker over.
Tankeeksperiment
Fx ”hvad nu hvis …”
Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her.
– !!! Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel.
– Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.
Hensigten er som regel at påvirke/overbevise modtageren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: redegøre, kommentere, diskutere og argumentere.
Et læserbrev er en tekst, som bringes i fx en avis, men som er skrevet af én af avisens læsere – altså ikke af en journalist. Afsenderen ønsker at dele sine holdninger, med avisens andre læsere, om et aktuelt emne eller en sag.
Afsenderen præsenterer problemet og er skarp på sin holdning. Man argumenterer med eksempler. Læserbrevet afsluttes ofte med en opfordring til en bestemt tanke eller handling. Læserbrevet argumenterer flittigt for at overbevise modtageren. Et læserbrev kan minde lidt om et debatindlæg, men er kortere, behandler problemet mere konkret og er mere fri i sit sprog og sin form.
Rubrik
Lav en rubrik. som fanger læserens opmærksomhed. Den skal helst afsløre noget om, hvad du mener, og hvad teksten kommer til at handle om.
Præsentation
Præsenter og beskriv emnet og problemet. Ingen må være i tvivl om, hvad læserbrevet er skrevet for.
Synspunkter
Du skal komme med dine synspunkter tidligt i teksten. Det er disse, som teksten spinder rundt om.
Kom med 2-3 argumenter for dit synspunkt, som du underbygger med eksempler. Derefter er det vigtigt at argumentere for disse synspunkter. Altså: Hvorfor synes du det du synes? Husk at gode og kloge argumenter samt eksempler kan vinde mange diskussioner.
Argumentér
Brug ord og sætninger, som viser at du argumenterer. Fx: derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af, det vil sige …
Appellér
Appellér til modtageren – dvs. tal til læserens fornuft og følelser, så læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se: de 3 appelformer.
Kom med løsninger
Kom med ideer og løsningsforslag til problemet. Man kan også nævne og kommentere andres løsningsforslag.
Opsamling
Slut med en konklusion og slå fast, hvad du mener.
Sproget skal være sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men skal helst være ordentlig og ikke nedladende. Ellers stopper folk nemlig med at lytte til dig.
Vær tydelig
Din personlighed og dit humør må gerne træde frem i teksten. Det er DIG og dine holdninger, der er i spil i et læserbrev.
Et læserbrev skal udstråle interesse og energi, og må gerne have temperament. Man kan sagtens lyde utilfreds og sur, hvis der er grund til det – men pas på ikke at blive “for meget”. Man kan sagtens skælde ud, uden at man råber og bliver barnlig osv. Det er vigtigt at læserne kommer over på din side.
Hensigten er som regel at underholde læseren.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformen: fortælle/berette.
Start med at vælge historiens konflikt.
En novelle skal kun handle om 1 konflikt. Hovedpersonen vil noget eller skal noget. Der er muligvis modstand eller forhindringer, der gør det vanskeligt for personen. Til slut har personen ofte lært noget, udviklet sig eller på anden måde ændret sig undervejs.
Indre eller ydre konflikt:
In medias res
I noveller skal handlingen helst hurtigt i gang. På engelsk siger man: “get to the action”. Dette er dog ikke en regel. En novelle starter derfor ofte ”In medias res”.
3 dele
En novelle kan typisk bygges op af 3 dele:
Du kan evt. hente hjælp i tre-akter-modellen.
Slutningen
Noveller kan slutte på mange måder. Nogle noveller slutter åbne mens andre gør historien grundigt færdig. Det bestemmer du.
Sproget er fortællende og berettende. Der er ofte beskrivelser af personer og miljø.
Sproglige virkemidler
Der kan benyttes sproglige virkemidler, som kan gøre teksten mere spændende og interessant.
Nutid eller datid
Vælg om novellen skal skrives i nutid eller datid.
Noget på hjerte
En novelle skal helst have noget på hjerte! Den kan fx give os indsigt i dele af menneskelivet eller vise os situationer, vi kan spejle os i. Altså noget den vil vise os og give os indblik i.
Vælg synsvinkel
Brug enten jeg-fortæller eller 3. person-fortæller.
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og redegøre.
En nyhedsartikel er en tekst i en avis, som skal informere læseren om en aktuel begivenhed, sag eller hændelse. En nyhedsartikel skrives af en journalist, som forsøger at fortælle hurtige og præcise information om nyheden: altså “hvad, hvor, hvornår, hvem og hvordan.
En nyhedsartikel indeholder for det meste ikke journalistens holdninger, men forholder sig neutralt (objektivt) til nyheden. Den skal informere mere, end den skal påvirke læseren.
En nyhedsartikel kan også følge op på forrige nyheder. Her giver den statusopdateringer og leverer nye og væsentlige informationer i sagen.
Vinkel
Find en spændende vinkel på nyheden.
Et eksempel kunne være en nyhed om en ildebrand, som vinkles fra brandfolkenes side. Nyheden kunne således tage udgangspunkt i brandfolkenes oplevelser og udtalelser. Rubrikken kunne fx lyde: “Brandfolk redder uvurderlige kulturskatte i voldsom brand.”
Rubrik
Nyhedsartiklen skal have en rubrik, som fanger læserens opmærksomhed. Den skal afsløre noget vigtigt om nyheden.
Opbygning
En nyhedsartikel bygges op ved hjælp af Nyhedstrekanten. Artiklen skal starte med det vigtigste, hvor den hurtigt afslører hvad nyheden er. Herefter kommer det næst vigtigste, uddybninger om sagen, citater osv.
Interviews
Der er ofte korte interviews eller citater fra relevante kilder i en nyhedsartikel.
Sprog
Sproget skal være præcist og kompakt. Brug ikke for meget plads på lange miljøbeskrivelser og personskildringer. Det er nyheden og konflikten, som skal være i fokus.
Vær objektiv
Journalisten skal som udgangspunkt holde sig selv og sine egne meninger udenfor. Dvs. at den helst skal skrives i et objektivt sprog, medmindre der er gode grunde til ikke at gøre det.
Fakta
Artiklen skal informere om fakta. Skriv derfor oplysninger om: hvem, hvad, hvornår, hvordan osv.
Et oplæg kan have alle hensigter, men det er som regel for at informere læseren (eller lytteren) eller at påvirke/overbevise læseren (eller lytteren)
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, forklare, beskrive og/eller argumentere, diskutere, redegøre.
Et oplæg er tænkt som en indledning til et emne, eller som udgangspunkt for en diskussion eller en aktivitet. Oplægget har for det meste et fagligt indhold.
Mundtlig eller skriftlig
Et oplæg afholdes ofte mundtligt – men det kan også leveres skriftligt. Det skriftlige oplæg kan også fungere, som et manuskript til det mundtlige oplæg.
Oplæg = lægge op
Oplæggets formål er at fungere som et udspil eller en slags indledning.
Oplægget skal altså derfor ses som starten på noget. Man lægger altså op til noget, som tilhørerne skal forholde sig til, eller gøre.
Indledning
Start med at præsentere, hvad dit emne er, og hvad du gerne vil komme ind på i dit oplæg.
Midte
Fremfør dine pointer eller argumenter, og begrund dine meninger.
Kom med konkrete bud på hvad, du ønsker der skal gøres/ændres, når dit oplæg er slut.
Kom meget gerne med konkret eksempler
Afslutning
Opsummér de vigtigste pointer, så du er sikker på, at publikum husker dem.
Kom med eksempler
Brug eksempler til at gøre det mere tydeligt.
Sproget skal være sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. Brug gerne gode faste vendinger: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer osv.
Appellér
Appellér til modtageren – dvs. tal til læserens moral, fornuft og følelser, så læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se: de 3 appelformer.
Retoriske spørgsmål
Brug evt. retoriske spørgsmål som du selv svarer på: ”Vil det sige, at jeg mener, at det er en dårlig ide at være vegetar? Nej! Det jeg mener er…”
Sproglige virkemidler
Overvej fx om, du skal gøre brug af fx humor, alvor, appelformener, slang, dialekt el. andet.
Se flere eksempler her.
Lav en overskrift. Den skal helst afsløre emnet eller situationen:
Eksempler:
Lav afsnit. Så er det både nemmere at læse, men også lettere at finde rundt i, hvis man hurtigt skal orientere sig i talen.
Lav evt. mellemrubrikker. Så er det både nemmere at læse, men også lettere at finde rundt i, hvis man hurtigt skal orientere sig i oplægget.
En personlig beretning er et tilbageblik, hvor forfatteren skriver om noget særligt fra sin fortid, og den kan skrives med alle hensigter.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive og reflektere.
En personlig beretning er en tekst, som beskriver en oplevelse fra en persons liv. Beretningen er skrevet af personen selv – altså en jeg-fortæller. Det kunne fx handle om en ferie, en naturoplevelse, et sygdomsforløb, en ulykke eller måske en helt almindelig hverdag.
Personlig beretning hører under kategorien: refleksion.
Læs mere om genren.
Du kan inddele teksten i 3 dele:
Kronologisk
Fortæl i den rækkefølge, som det fandt sted.
Titel
Giv din beretning en titel.
Den ydre handling bærer fortællingen fremad
Teksten skal bæres fremad af den ydre handling: altså det, som du har oplevet, og i den rækkefølge, som det skete i. Derfor får du brug for ord, som binder handlingsforløbet sammen. Fx: dernæst, derefter, da, så, bagefter, senere, pludselig osv.
Brug jeg-fortæller og skriv i datid
Det er personen selv der skriver beretningen. Derfor skal du bruge jeg-fortæller og husk at skrive i datid.
Skriv både om oplevelser og tanker
Du skal beskrive de oplevelser, der fandt sted. Disse beskrivelser skal være både interessante og fyldige. Du skal også beskrive nogle af de tanker og meninger, du forbinder med disse oplevelser.
Indlevende sprog
Du kan gøre beretningen interessant for læseren ved at skrive indlevende. Man skal kunne mærke at du har lyst til eller brug for, at dele dine oplevelser.
Husk titel øverst. Gør titlen tydelig, fx med fed – eller lidt større skrift. Titlen må gerne centreres (stå i midten).
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.
Den gør ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive, forklare og informere.
Formålet med en portrætartikel er at sætte fokus på en bestemt person og levere viden og indsigt om personen til læseren. Ordet portræt betyder “at trække frem” eller “afsløre”, så læseren skal helst få en ny viden, eller se en side af personen, som man ikke har set før. Portrætartikler skrives som regel i en anledning, fx en rund fødselsdag, et dødsfald, en filmpremiere, en retssag eller andet.
Portrætartikler opdeles i 2 undergenrer:
Klassisk portræt
Portrætinterview
Præsenter ideen med portrættet
Forklar i starten af artiklen, hvorfor der er lavet et portræt af hovedpersonen netop nu? Er der en bestemt anledning? Eller har journalisten fået en viden, som kan afsløre en ny side af hovedpersonen?
Hav styr på fakta
Portrætartikler indeholder fakta om hovedpersonen. Det vil sige oplysninger om alder, opvækst, civil stand, børn, arbejde, osv. Hvis ikke oplysningerne har bærende betydning for portrættet, kan de blot nævnes i en faktaboks.
Alderen på hovedpersonen er vigtig, for at læseren kan identificere sig med hovedpersonen. Hvis portrættet er i forbindelse med en rund fødselsdag, skal det selvfølgelig fylde mere. Hvis ikke, kan det bare nævnes i en bibemærkning.
Undersøg de store oplevelser i personens liv
Find viden om de store oplevelser eller præstationer som hovedpersonen har været en del af. Under interviewet kan man så få personen til selv at sætte ord på disse oplevelser. Journalisten stiller opklarende spørgsmål undervejs og får dermed ny viden og indsigt. Interview personer, der kender personen I et klassisk portræt interviewer journalisten personer, der er tæt på hovedpersonen. Det kan være venner, familie, arbejdskollegaer, osv. Disse interviews kan også være med til at skabe et mere nuanceret billede af hovedpersonen.
Sproget skal være nærværende, klart og tydeligt og let at forstå. Sproget skrives i en tone, som giver læseren et indtryk af, at journalisten har “været tæt på” hovedpersonen. Dermed får læseren en følelse af at komme til at kende hovedpersonen endnu bedre.
Man skal mærke personen
Hovedpersonens personlighed er en vigtig del af et portræt. Det er journalistens opgave at få læseren til at “mærke” hvordan hovedpersonen er.
Påvirkninger
Journalisten kan påvirke læserens indstilling eller holdning til hovedpersonen. Hvis journalisten fx fortæller, at hovedpersonen er meget smilende under interviewet og er yderst høflig overfor den tjener, der serverer mad til dem, får vi som læsere et mere positivt syn på vores hovedperson.
Dette kan fx bruges til at understrege kendte sider af personen, at skabe et mere nuanceret billede, eller måske skabe et nyt og overraskende billede af personen.
Direkte og indirekte tale
Brug gerne både direkte tale og indirekte tale rundt omkring i artiklen.
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, redegøre, forklare og beskrive.
En pressemeddelelse er en meddelelse, som sendes til en avis, nyhedsstation eller anden presse. Dette gøres for at fange pressens interesse omkring en nyhed eller begivenhed, for derved at få pressen til at udgive den. Fx åbning af en bro, et jubilæum, et direktørskifte, eller andet.
Der lægges vægt på layout og læsevenlighed.
Elementer
En pressemeddelelse indeholder: en rubrik, en dato, brødtekst, og en tydelig afsender. Yderligere kontaktoplysninger skrives, hvis det er relevant.
Der kan bruges billeder, faktaboks, logo, grafik, skemaer m.m.
Teksten består som regel af:
Nyhedstrekant
En pressemeddelelse bygges op ved hjælp af Nyhedstrekanten. Den skal derfor starte med det vigtigste, hvor den hurtigt afslører, hvad meddelelsen drejer sig om.
Tydelig rubrik
En pressemeddelelse skal have en rubrik (overskrift), som fanger læserens opmærksomhed. Det gælder både for indhold og udseende.
Kom til sagen
Det skal være tydeligt fra starten, hvad pressemeddelelsen handler om. Det er vigtigt at man “kommer til sagen” og ikke roder sig ud i lange og indviklede forklaringer.
Fakta
En pressemeddelelse indeholder nyttig information. Hvad, hvor, hvem, hvornår, hvorfor, hvordan osv.
Læsevenlighed
En pressemeddelelse skal være nem at finde rundt i. Der lægges stor vægt på layout og læsevenlighed.
Sproget skal være præcist og kompakt. Det vil sige at modtageren nemmest – og hurtigst muligt skal være informeret og skal kunne forstå formålet med teksten.
Citater
Der er ofte anvendt citater eller udtalelser fra relevante personer i en pressemeddelelse. Citaterne er med til at gøre nyheden mere nærværende og troværdig.
Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive og informere.
En reportage er en artikel, skrevet af en journalist, der befinder sig på det sted, hvor nyheden udspiller sig. På den måde får læseren en oplevelse af at være der selv. Ordet “reportage” er latin og betyder: ”At bringe”. Journalisten skal ”bringe nyheden hen” til læseren.
Reportagen kan bruges til både at bringe en nyhed der sker lige nu, eller til at tage tilbage til stedet og fortælle, hvordan situationen ser ud nu. Reportagen kan derfor også være en slags statusopdatering.
Der bruges ofte beskrivelser af sanseindtryk, stemninger og miljø. Der er som regel små interviews og udtalelser fra relevante personer, som er på stedet.
Hvem, hvad, hvor
Man skal hurtigt gøre rede for situationen: Hvad er det, vi skal vide noget om? Et flystyrt Skanderborg Festival? En dag på efterskole? Eller andet?
Fluen på væggen
I en reportage er du der, hvor nyheden er. Journalisten er nemlig til stede og viderebringer det, som han/hun oplever. Journalisten er ligesom “en flue på væggen”.
Scener
Du skal vælge et antal forskellige scener fra stedet, som skal danne udgangspunkt for artiklens beskrivelser og andet indhold. Det er disse scener, som afgør hvor du, som journalist, skal rapportere fra. Fx en gårdsplads, en kantine eller et kontor. Det er disse scener, som skal være med til, at læseren får følelsen af at være der selv.
Eksempel:
I en reportage om en efterskole, kunne første scene fx være gårdspladsen på skolen, som du starter med at beskrive og indfange stemningen af. Næste scene kunne være spisesalen, hvor alle eleverne befinder sig, næste scene et elevværelse, hvor en elev interviewes osv.
Når scenerne er valgt, skal de beskrives. Du kan fx vælge at fokusere på følgende:
Interviews
Der kan bruges små interviews fra involverede i begivenheden. Der findes forskellige kildetyper, som man kan vælge at have med:
Journalisten / reporteren har ikke en skjult dagsorden eller et budskab, der skal frem – men sproget kan dog sagtens være påvirket af det der sker, fx begejstring, utryghed eller andet.
Beskrivende sprog
Sproget er ofte meget beskrivende, så læseren nemmere kan opleve at være til stede. Reportagen skrives i nutid.
Miljøbeskrivelser
Når man har valgt sin første scene, fx gårdspladsen, får man brug for at lave en miljøbeskrivelse: Hvordan føles det at være der? Lav beskrivelser af stedet og af de stemninger der er – og brug sanserne. Altså: hvad kan du se, høre, lugte, mærke osv. Reportagen kan sagtens starte med en sansende beskrivelse af stedet.
En tale kan skrives med alle hensigter. Hensigten er styret af situationen (se under indhold).
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: argumentere, fortælle/berette og informere.
Talens opgave er at formidle et budskab mundtligt til en bestemt modtager eller gruppe.
Man kan inddele talen i 3 undergenrer, der udspringer af 3 forskellige situationer:
Informationstalen
Her er hensigten at formidle en vigtig information til publikummet.
Det vigtigste i talen er, at de tilhørende forstår og husker informationen.
Den politiske tale
Her er hensigten at formidle en holdning til publikummet.
Talen vil gøre opmærksom på en holdning og/eller overbevise de tilhørende om, at taleren har ret.
Lejlighedstalen
Her er formålet at sætte fokus på en person eller en begivenhed.
Det er anledningen, der er det bærende element i talen.
En start, en midte og en afslutning
Man kan med fordel inddele talen i 3 dele:
Tag udgangspunkt i situationen/konflikte
En tale bliver skrevet for, at den kan afholdes på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt (situation). Det kan derfor være en god ide at starte med en sætning, der afslører hvorfor man holder talen. tager udgangspunkt i situationen (eller konflikten), der gør, at man vil holde talen.
Eksempler:
Brug elementer af fortid, nutid og fremtid
Fortid
Nogle gange kan det være godt at forholde sig til ting, der går forud for det tidspunkt, hvor talen holdes. Her kan man beskrive situationer eller hændelser, der har relevans for emnet.
Nutid
I nutiden tager man udgangspunkt i den situation, man står i, når talen afholdes.
Fremtid
Det kan være godt at give et bud på, hvad man forventer/eller frygter af fremtiden.
Slut stærkt af
Uanset hensigt og situation er det vigtigt, at ”lukke” sin tale på en god måde. Det sidste afsnit er det, som modtageren vil stå tilbage med, så det kan her være godt at fremhæve vigtige pointer eller bekræfte talens budskab i afslutningen.
Det kan fx gøres med en sætning som: ”Til slut vil jeg blot sige…”
Sproget skal passe til talens hensigt og situation. Det er derfor vigtigt at sproget passer til følgende parametre:
Sproglige virkemidler
Beslut dig for om talen skal sjov, underholdende, lærerig, følelsesladet eller andet.
Herefter kan du gøre talen endnu mere spændende, ved at benytte dig af sproglige virkemidler.
Overvej fx om, du skal gøre brug af humor, alvor, appelformener, talemåder osv.
Se flere eksempler her.
En øjenvidneberetning kan skrives med flere hensigter, men skrives ofte for at gøre læseren klogere.
Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare, informere og redegøre.
En øjenvidneberetning er en artikel i en avis, hvor et øjenvidne til en begivenhed skriver om sine oplevelser. Øjenvidnet husker tilbage på, hvad der skete og der fortælles med stor indlevelse om de vigtigste situationer. Man kan sige at øjenvidnet genoplever situationen i artiklen.
En øjenvidneberetning fortælles ud fra øjenvidnets synsvinkel (1.person-fortæller). Sproget låner ofte måder at fortælle på fra novelle-genren, når miljø eller situationer skal beskrives. Der fortælles detaljeret om betragtninger og reaktioner, på det der skete. Sproget er ofte dramatisk, og sørger for at gøre det til spændende læsning.
Rubrikken skal være spændende
Lav en rubrik (overskrift) som fanger læserens interesse. I denne genre kan rubrikken nogle gange være ret dramatisk. Fx: “Tre dage i helvede”, “Fanget under jorden”, “På ferie med døden i hælene” osv.
Hvordan skal den starte?
Her er nogle eksempler:
Situationen før og efter hændelsen
Øjenvidnet kan også gå udenfor fortællingen og nævne, hvad der er sket bagefter og måske fortælle om, hvordan man har det i dag, med det som skete. Øjenvidnet kan komme med forklaringer, meninger og en konklusion. Dette er dog adskilt fra selve fortællingen og vil derfor ofte stå til sidst i øjenvidneberetningen.
1.person-fortæller
En øjenvidneberetning skrives i 1.person-fortæller. Det er øjenvidnet selv, som er fortælleren, og som skriver artiklen.
Beskrivelser
Tag læseren med tilbage til “hvad der skete” og beskriv tingene, som de huskes. Gå gerne i detaljer med de vigtigste situationer. Fortæl hvordan det føltes og beskriv sanseindtryk og følelser.
Vi skal være der sammen med fortælleren og mærke, hvordan det var at være der. Brug derfor et beskrivende og indlevende sprog. Det er vigtigt at “holde fast” i læseren.
Skab billeder hos læseren
Brug masser af tillægsord. Dette kan hjælpe med at beskrive situationer grundigt og mere dramatisk. Det handler om at skabe billeder i hovedet på læseren. Fx: en “enorm” eksplosion, en “øredøvende” eksplosion, en “kæmpe” eksplosion.
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing