Humor

Humor er et virkemiddel, der kan benyttes i næsten alle de genrer, vi kender.

Humoren kan sagtens stå alene, som fx i en vittighed på bagsiden af en avis, eller også den kan være en lille del af en større helhed, ligesom, at den være en vej til at komme frem med sit budskab – som det fx ses i nogle reklamer.

På den måde kan humoren være en måde at behandle ting, som normalt er svære at tale om. Men den kan også blot være et let indslag i en travl hverdag.

Teorier om humor

Den amerikanske teoretiker, John Morreall, har prøvet at inddele grundene til, at vi mennesker synes, at noget er sjovt, i 3 kategorier. Nedenfor bliver de forklaret med hver deres vittighed.

Chok / overraskelse / uoverensstemmelse - vi griner når det, vi forventer, der skal ske, ikke sker.

Hvad sagde manden, da han gik ind i bussen? - Av! Vi bliver overrasket, fordi vi forventer, at manden træder ind i selve bussen og siger et noget til dem, der sidder derinde - ikke at han går ind i en parkeret bus og slår sig. Man kan også sige, at der er uoverensstemmelse mellem det, man forventer og det, der sker. Opbygningen kaldes også for 'bait and switch'. Fortælleren ligger mading ud (bait), så modtageren tror, han har luret præmissen, men drejer så betydningen (switch), så fortælleren bliver overrasket (over uoverensstemmelsen). Denne metode er ofte brugt i stand up-comedy.

Lettelse / forløsning - vi griner, når det sjove kan skabe en lettelse eller forløsning.

Det kan fx være, hvis vitsen behandler et tabubelagt emne, som fx sex, sygdom eller som her død: Præsten til den dødsdømte i den elektriske stol: "Har du et sidste ønske?" Den dødsdømte: "Ja, vil du holde mig i hånden?"

Overlegenhed - vi griner, når det kan få os til at føle os bedre end andre.

Hvorfor tager [indsæt selv en gruppe] altid en bildør med i ørkenen? - Så kan de rulle vinduet ned, hvis det bliver for varmt. Det sjove ligger her ikke kun i uoverensstemmelsen eller overraskelsen, men i, at man som modtager føler er klogere end den gruppe, der bliver brugt i vittigheden.

Humorens elementer

Men hver gang der optræder noget sjovt, kan det være interessant at kigge nærmere på hvilke elementer, der gør, at vi griner.

Det kan man gøre, ved at undersøge humorens elementer:

Humorens elementer er en måde at se hvilke dele, som humoren er bygget op af. Det er forskelligt, hvor meget det enkelte element fylder – og nogle gange kan der være elementer, som slet ikke optræder.

Nedenfor kan du se en uddybende forklaring af de forskellige elementer:

Elementer	Forklaring
Indholdet / teksten	Det er en neutral beskrivelse af den handling, der udspiller sig og de ord, der bliver leveret. Hvordan er det sjove opbygget? Se evt. John Morrealls 3 teorier om humorens opbygning ovenfor. Hvis der findes et manus, kan man tage udgangspunkt i det.
Pauser / tonering	Det, du kan høre. Den sproglige levering. Hvordan bruges pauser og tonering til at fremme humoren i de ord, der bliver sagt?
Kropssproget	Den kropslige levering. Hvordan bruges kroppen til at fremme humoren (fortællingen)? Herunder også; hvordan ser personerne ud?
Omgivelserne	Omgivelserne, hvor det humoristiske udspiller sig. Herunder også; miljø og scenografi
Situationen (modtagerrettet)	I hvilken situation befinder modtageren sig i, da det humoristiske bliver leveret? Fx ved middagsbordet, i et standup-show, i en avisstribe, i en tale el. andet. Ved tv-udsendelser kan der også fokuseres på sendetid (eks. kl. 18.00 vs. Kl. 23.00) og udgiver (fx DR Satire vs. TV2 Zulu)
Tiden	Tiden, det foregår i. Hvornår bliver det humoristiske leveret? Hvordan passer det humoristiske ind i den samtid, det bliver leveret i? Behandles der fx et tema, som er relevant på daværende tidspunkt?

Kilder:

Teorier om humor:

Frit fortolket efter John Morrells teorier, https://litteratursiden.dk/artikler/humorens-sproglige-virkemidler (2006)

Humorens elementer:

Modellen er udviklet af indidansk.dk, 2021