Handlingslinje

En handlingslinje er et værktøj til bedre at kunne overskue og huske handlingen i en historie. Man kan bruge den som huskeseddel, når man skal give et referat af en tekst eller tale om de vigtigste steder i teksten.
 
En handlingslinje kan først og fremmest bruges til at forklare handlingen og plottet.
 
I en handlingslinje skal man markere de steder i en handling, som man mener er de vigtigste steder at tale om. Man skal forsøge at lave så få markeringer som muligt og kun skrive det allervigtigste. Det er i de fleste tilfælde nok at lave mellem 5-10 markeringer.

Eksempel:

Man kan bruge handlingslinjen til at markere fx:
  • Afsnit i handlingen
  • Hvor konflikten starter
  • Vendepunkter
  • Handlingsforløb og tidsspring
  • Skift i synsvinkel
  • Andre vigtige steder