Reportage

En reportage er en artikel, skrevet af en journalist, der er på stedet, hvor det sker. Den skal forsøge at beskrive situationen lige nu, fra fx en begivenhed, en sag eller en nyhed. Ordet "reportage" betyder: ”At bringe tilbage / eller at bære”. Journalisten bærer nyheden - dvs. at vi som læsere ser det, som journalisten ser. Det skal helst føles som om, at vi er på stedet sammen med journalisten. 
 
Der er ofte små vidneberetninger, interviews eller udtalelser fra involverede personer i begivenheden. I de mere undersøgende og dybdeborende reportager, som fx baggrundsreportagen, kan der også være udtalelser, baggrundsviden og vurderinger fra eksperter og andre kilder. 
 
Der findes flere forskellige slags reportager:
 
Nyhedsreportage Begivenhedsreportage Baggrundsreportage
Her reporterer journalisten fra en nyhed, mens den sker. Fx at journalisten står ude ved en brand, mens der stadig er ild i huset.
Her reporteres der fra en almen kendt begivenhed, som ikke er nyhedsstof. Fx: et cykelløb, indvielse af en park, politiske konflikter osv.
Her undersøger journalisten en sag, ved at tage ud til miljøer eller enkeltpersoner, som har noget med sagen at gøre.
 

Genreblomst

 
 

Blomstens blade

  • Blikfang
    Reportagen skal helst have en fængende rubrik og et spændende billede fra situationen. Under rubrikken er der ofte en underrubrik eller en manchet, der gør rede for situationen: Hvor er vi? Hvad er det, vi skal vide noget om? Et flystyrt, Skanderborg Festival, en demonstration, eller andet.
     
  • Ude på stedet
    Journalisten er der, hvor det finder sted og viderebringer det, som journalisten oplever. Det kan fx være en festival, en krigszone, en ildebrand, en demonstration osv.
  • Situationen lige nu
    En reportage tager udgangspunkt i noget der sker, eller som ér sket. Reportagen er derfor ikke nødvendigvis dagsaktuelt stof. Reportagens formål er nemlig at fortælle, hvordan situationen ser ud lige nu. 
     
  • Fluen på væggen
    Journalisten er en slags "flue på væggen", som fortæller om det der sker. Der bruges indre synsvinkel. Journalisten optræder dog sjældent som et "jeg", da journalisten fokuserer mere på begivenheden, end på sig selv. 
     
  • Som at være der selv
    Miljøet beskrives ved hjælp af sanser og stemninger. Journalisten beskriver synsindtryk, lyde og lugte - ofte meget detaljeret. Sproget er ofte indlevende, livligt og dramatisk. Journalisten skal helst skrive på en måde, så læseren føler, at man selv er til stede ved begivenheden.
     
  • Indeholder: beskrivelser, interviews, fakta
    Beskrivelser: Fyldige beskrivelser af situationen, miljøet og stemningen. Journalisten vælger forskellige "scener" ud og beskriver dem, ved hjælp af sanseindtryk og vurderinger.

    Interviews: Små interviews med vidner og andre involverede. Journalisten nævner, hvad disse kilder siger og bruger citater.

    Fakta: Faktaviden om begivenheden (hvem, hvad, hvor, hvornår osv.).
Eksempler på reportage
 
"En nat i kulden med de hjemløse"
(Kristeligt-dagblad.dk, d. 8. februar 2012, kl. 0.01)
 
"Reportage: Fri hash får 1.g’erne til at vågne"
(Politiken.dk, d. 5. jan. 2015 kl. 10.38)
 
 
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Coydan Tekst & Node