Reportage

En reportage er en artikel, skrevet af en journalist, der er på stedet, hvor det sker. Den skal forsøge at beskrive situationen lige nu, fra fx en begivenhed, en sag eller en nyhed. Ordet “reportage” betyder: ”At bringe tilbage / eller at bære”. Journalisten bærer nyheden – dvs. at vi som læsere ser det, som journalisten ser. Det skal helst føles som om, at vi er på stedet sammen med journalisten.

Der er ofte små vidneberetninger, interviews eller udtalelser fra involverede personer i begivenheden. I de mere undersøgende og dybdeborende reportager, som fx baggrundsreportagen, kan der også være udtalelser, baggrundsviden og vurderinger fra eksperter og andre kilder.

Der findes flere forskellige slags reportager:

Nyhedsreportage	Begivenhedsreportage	Baggrundsreportage
Her reporterer journalisten fra en nyhed, mens den sker. Fx at journalisten står ude ved en brand, mens der stadig er ild i huset.	Her reporteres der fra en almen kendt begivenhed, som ikke er nyhedsstof. Fx: et cykelløb, indvielse af en park, politiske konflikter osv.	Her undersøger journalisten en sag, ved at tage ud til miljøer eller enkeltpersoner, som har noget med sagen at gøre.

Genreblomst

Blomstens blade

Blikfang
Reportagen skal helst have en fængende rubrik og et spændende billede fra situationen. Under rubrikken er der ofte en underrubrik eller en manchet, der gør rede for situationen: Hvor er vi? Hvad er det, vi skal vide noget om? Et flystyrt, Skanderborg Festival, en demonstration, eller andet.
Ude på stedet
Journalisten er der, hvor det finder sted og viderebringer det, som journalisten oplever. Det kan fx være en festival, en krigszone, en ildebrand, en demonstration osv.
Situationen lige nu
En reportage tager udgangspunkt i noget der sker, eller som ér sket. Reportagen er derfor ikke nødvendigvis dagsaktuelt stof. Reportagens formål er nemlig at fortælle, hvordan situationen ser ud lige nu.
Fluen på væggen
Journalisten er en slags “flue på væggen”, som fortæller om det der sker. Der bruges indre synsvinkel. Journalisten optræder dog sjældent som et “jeg”, da journalisten fokuserer mere på historien/begivenheden, end på sig selv.
Som at være der selv
Miljøet beskrives ved hjælp af sanser og stemninger. Journalisten beskriver synsindtryk, lyde og lugte – ofte meget detaljeret. Sproget er ofte indlevende, livligt og dramatisk. Journalisten skal helst skrive på en måde, så læseren føler, at man selv er til stede ved begivenheden. Derfor benytter journalisten ofte Dramatrekanten, som er en model, der kan gøre artiklen mere fortællende og spændende.
Indeholder: beskrivelser, interviews, fakta
Reportagen veksler typisk mellem disse tre elementer:
1. Beskrivelser: Fyldige beskrivelser af situationen, miljøet og stemningen. Journalisten vælger forskellige “scener” ud og beskriver dem, ved hjælp af sanseindtryk og vurderinger.
2. Interviews: Små interviews med vidner og andre involverede. Journalisten nævner, hvad disse kilder siger og bruger citater.
3. Fakta: Faktaviden om begivenheden (hvem, hvad, hvor, hvornår osv.).

Eksempler på reportage

“En nat i kulden med de hjemløse“
(Kristeligt-dagblad.dk, d. 8. februar 2012, kl. 0.01)

“Reportage: Fri hash får 1.g’erne til at vågne“
(Politiken.dk, d. 5. jan. 2015 kl. 10.38)