- Journalisten starter med at beskrive detaljer.
- Herefter beskrives baggrunden for nyheden/begivenheden.
- Herefter gives der informationer i en rækkefølge, som gør historien spændende.
- Til sidst kommer journalisten med en konklusion og det vigtigste budskab.
Dramatrekanten får artiklen til at udfolde sig som en historie. Derfor bruges der spændingsopbygning, vigtige personer og en konflikt som bærer fortællingen fremad mod en slutning / konklusion.
Dramatrekanten lader personer, som medvirker i artiklen, afsløre ting undervejs, som er vigtige for historien. Dermed får personerne en anden rolle i forhold til andre artikler, hvor de “bare” er med til at bekræfte, eller kommentere på den information vi allerede har fået. Dramatrekanten lader altså personerne fortælle deres egne historier og komme med vigtige pointer, i stedet for bare at svare på spørgsmål.