Eventyr

Eventyr tager læseren med på en rejse, hvor alt kan ske, og hvor det gode oftest sejrer. Eventyr er ofte fyldt med magi og overnaturlige ting. Eventyr giver forklaringer og løsninger på menneskelige dillemaer, og giver bud på, hvordan vi mennesker overkommer forhindringer og svære valg.
 
Mange eventyr ender op med den morale, at det hele er kampen værd og det gode vil sejre, hvis vi tør tage udfordringen op mod det onde og det svære i livet.
 
Mange eventyr er derfor tidløse i deres budskaber og kan gå i arv i generationer. Dog er visse eventyr skrevet med en del påvirkning fra samfundet, politik, kultur og religion fra den tid forfatteren levede i.
  • Kategori: Eventyr hører under kategorien: fiktion. Eventyr er skønlitteratur.
     
  • Folkeeventyr og kunsteventyr: De to dominerende typer eventyr er: folkeeventyr og kunsteventyr.
     
  • Hovedpersonen: Eventyr har en tydelig hovedperson, som læseren skal kunne identificere sig med. Historien drives af en konflikt, et dilemma eller en udfordring, som hovedpersonen stilles overfor. Historien ender næsten altid med at hovedpersonen til sidst har sejret, er blevet klogere eller på anden måde er ændret/forbedret.
     
  • Miljø: Eventyr skal helst ikke angive årstal, alder på personer, rigtige adresser eller andet faktaviden. Historien skal kunne foregå, hvor som helst, når som helst. Miljøet i eventyret er ofte af stor betydning for forståelsen af handlingen. Fx kan en skov betyde: det ukendte, et slot kan betyde: det uopnåelige osv.
     
  • Modsætninger: Eventyr benytter modsætninger, som et redskab til nemt at forstå teksten. Fx: god/ond, ung/gammel, stor/lille osv. Fx: den onde er en vred trold, og den gode er en glad ridder.
     
  • Flere lag: Nogle eventyr har også flere lag. Man kan sige at der både er noget for børn og voksne. Fx har nogle eventyr også politiske budskaber, og har et kritisk syn på sin samtid. Dette gælder især for nogle kunsteventyr.
     
  • Magi: Eventyr har ofte magiske elementer, som er med til at forstærke budskaber og betydninger i teksten. Fx en heks, et flyvende tæppe, en talende hund, trylleri, forbandelser osv.
     
  • Talmagi: Der bruges ofte magiske tal. 3-7-9-13 m.m.
     
  • Morale: Eventyr var og er stadig nyttige til at lære børn om en morale. Eventyr blev derfor ofte fortalt som et led opdragelsen, udover at det også er underholdende læsning.
     
  • De episke love. De episke love er elementer, som mange eventyr er bygget op af. De episke love gælder især for folkeeventyr.
     
  • Aktanter: Personerne i eventyr kaldes aktanter. Aktantmodellen kan, i mange tilfælde, bruges til at forstå, hvordan personerne hører sammen i historien.
     
  • Hjem-ude-hjem: Mange eventyr følger et bestemt mønster i handlingen. Denne måde at bygge en historie op på kaldes "hjem-ude-hjem" (se Kontraktmodellen).
     
  • Sprog: Sproget er ofte enkelt, tryghedsskabende og forklarende. Eventyr er fyldt med sproglige virkemidler. Fx: rim, remser, opremsninger, gåder, overdrivelser osv.
     
  • Symbolik: Der er ofte symbolik i eventyr.
     
  • Formelsprog: Mange eventyr benytter sig af faste vendinger / formelsprog. Fx:
    - "Der var engang...."
    - "Og de levede lykkeligt...."

  • Gentagelser: Der er ofte gentagelser af personers handlinger, udfordringer og sætninger i eventyr.
     
  • Handlingsforløb: Folkeeventyr har for det meste et lineært handlingsforløb. Dvs. at tingene sker i en naturlig rækkefølge. Nogle kunsteventyr kan dog springe i tid.
     
  • Fortælleteknik: Folkeeventyr har for det meste en handlingsdrevet historie: Hovedpersonens handling afløses af en ny handling, som afløses af en ny handling osv. Kunsteventyr har ofte en persondrevet historie. Handlingen er centreret omkring personen. Her er det personens ønsker og motiver, som giver fremdrift til historien.