Eventyr

Eventyr tager læseren med på en rejse, hvor alt kan ske, og hvor det gode oftest sejrer. Eventyr er fyldt med magi og overnaturlige ting. Eventyr giver forklaringer og løsninger på menneskelige dillemaer, og giver bud på, hvordan vi mennesker overkommer forhindringer og svære valg.
 
Mange eventyr er tidløse i deres budskaber og kan gå i arv i generationer. Dog er visse eventyr skrevet med en del påvirkning fra samfundet, politik, kultur og religion fra den tid forfatteren levede i. 
 
Eventyr hører under kategorien: fiktion. Eventyr er skønlitteratur.
 
 
 

Blomstens blade

  • Folkeeventyr og kunsteventyr
    Der skelnes mellem to typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyret er fortællinger, som har vandret fra mund til mund, og som til sidst blev skrevet ned og samlet i fx Grimms Eventyr. Kunsteventyr er litteratur, som fra starten er skrevet af en kendt forfatter. Læs mere længere nede på siden.

  • Hvem som helst, hvor som helst, hvornår som helst
    Det skal være nemt for alle mennesker at relatere til eventyrene. Derfor er personer, tider og steder ikke faktuelle. Rødhætte kan være hvilken som helst pige, tiden er når som helst, og skoven er et hvilket som helst utrygt sted.

    Aktanter: Personerne i eventyr kaldes aktanter. Aktantmodellen kan, i mange tilfælde, bruges til at forstå, hvordan personerne hører sammen i historien.

    Miljø: Miljøet i eventyret er ofte af stor betydning for forståelsen af handlingen. Fx kan en skov betyde: det ukendte, et slot kan betyde: det uopnåelige osv.
    Tid: Tiden er ikke nævnt med årstal. da det er underordnet for budskabet. Der kan fx stå: for længe siden, engang, om vinteren osv.
  • De episke love
    De episke love er elementer, som de fleste folkeeventyr har til fælles i deres opbygning. For eksempel gentagelser, tydelige modsætninger, kronologisk handlingsforløb osv. Læs mere om de episke love.

  • Hjem-ude-hjem
    Mange eventyr følger et bestemt mønster i handlingen. Denne måde at bygge en historie op på kaldes "hjem-ude-hjem" eller "ro-konflikt-ro" (se Kontraktmodellen). 

    Historien drives frem af konflikten, og ender for det meste med, at hovedpersonen til sidst har sejret, er blevet klogere eller på anden måde er ændret og forbedret.
  • Flere lag
    Eventyr har flere oplevelses-lag, selvom handlingen og sproget er enkelt og ligetil. Udover at byde på en god historie, som er spændende og underholdende læsning for både børn og voksne, gemmer der sig et lag nedenunder, hvor eventyret forsøger at forklare en pointe, en lærdom eller morale. Nogle kunsteventyr har endda et tredje lag til den opmærksomme voksne, hvor der gemmer sig politiske budskaber og kritiske syn på samfundet.

    Sproget i eventyr er ligetil, tryghedsskabende og forklarende, så alle kan være med. I nogle kunsteventyr kan sproget være mere kunstnerisk og avanceret. Der bruges mange sproglige virkemidler. Fx: remser, symbolik, overdrivelser, sammenligninger osv. Folkeeventyr benytter sig fx af formelsprog (faste vendinger). Fx: "Der var engang ...", "... og de levede lykkeligt ..."

    Sproget og virkemidlerne hjælper med at sætte præmissen: at vi nu befinder os i en særlig verden, hvor der gælder andre regler, og hvor alt kan ske.

  • Morale
    Eventyr var, og er stadig, nyttige til at lære børn om en morale. Eventyr blev derfor ofte fortalt som et led opdragelsen, udover at det også er underholdende læsning. De fleste eventyr ender op med den morale, at det hele er kampen værd og det gode vil sejre til sidst, hvis vi tør tage udfordringen op mod det onde og det svære i livet.

    Et klassisk symbol på den svære udfordring eller forhindring, er dragen der skal besejres for at få prinsessen. Dragen er et billede på en enorm udfordring eller en næsten uoverskuelig forhindring for at nå sit mål. Prinsessen er et billede på målet eller gevinsten.
 

Folkeeventyr

Folkeeventyr var mundtlige overleveringer. Fortællerne af folkeeventyr var ”professionelle,” der vandrede rundt i hele Europa og fortalte eventyr. Det gjorde, at hver enkelt fortæller kunne give eventyret sit helt personlige præg og tilpasse den til tilhørerne. Ingen kender forfatteren til et folkeeventyr, man kender kun de personer, som har samlet folkeeventyrene og nedskrevet dem. Eks. Brødrene Grimm.
 
Formålet med folkeeventyrene har først og fremmest været, at fungere som underholdning. Derudover har de også givet de fattige bønder en mulighed for at undslippe dagligdagens hårde liv. De fattige kunne drømme sig ind i en eventyrlig verden. Sidenhen har man fundet frem til, at de også havde en opdragende/dannende/moraliserende funktion.
 
Folkeeventyrene har en dobbelthed ved, at de kan være underholdende, men egentlig forsøger at fortælle os, hvordan vi skal leve og opføre os.
 

Kunsteventyr

Kunsteventyrene ligner på mange måder folkeeventyrene. Den vigtigste forskel på kunsteventyr og på folkeeventyr er, at kunsteventyrene er skrevet af en kendt forfatter/kunstner.
 
Den mest kendte af alle eventyrforfattere er danske Hans Christian Andersen (HCA.)

Kunsteventyrene blev populære engang i 1800-tallet. Dette hænger sammen med, at de har hentet meget inspiration fra folkeeventyrene, så da fx Brødrene Grimm samlede alverdens folkeeventyr i 1800-tallet blev det startskuddet til, at en kunstner som HCA begyndte at skrive kunsteventyr.

I starten så man meget ned på kunsteventyrene. De vigtigste borgere i samfundet anså kunsteventyr som fortællinger for børn. I dag har vi et helt andet syn på kunsteventyr. De er blevet en del af vores kulturelle baggrund, og de er elsket af både børn og voksne, hvilket hænger sammen med, at de kan forstås på forskellige niveauer af både børn og voksne.
  
  Folkeeventyr Kunsteventyr
Baggrund
Folkeeventyr blev fortalt fra mund til mund. De blev senere skrevet ned i 1600-tallet.
 
De blev brugt som opdragelse og til at give almindelige mennesker håb om rigdom og lykke.
Kunsteventyr er skrevet af en kendt forfatter. Fx H.C.Andersen.
 
Ofte er de gamle folkeeventyr skrevet om til kunsteventyr.
 
Handlingsforløb Folkeeventyr har for det meste et lineært handlingsforløb. Dvs. at tingene sker i en naturlig rækkefølge. 
Der kan være spring i tid - og flere handlingsforløb.
 
 
Fortælleteknik
Én handling udløser automatisk den næste handling. (... og så skete der ...)
 
Handlingsdrevet historie: Historien drives ofte fremad af begivenheder som personen deltager i / udsættes for.
 
Der er ofte gentagelser af personers handlinger og udfordringer.
Handling beskrives med motiv og følelser.
 
Persondrevet historie: Historien drives ofte fremad af personens ønsker og motiver.Det er vigtigt at vi kender personen.
 
 
 
 
Personer
Personerne er "flade" (eller to-dimensionelle). Det betyder, at deres følelser og karaktertræk ikke træder frem i historien. De er mere en type end en personlighed - lidt som tegneseriefigurer.
 
Vi ser kun personerne udefra. Vi kender ikke deres tanker og følelsesliv. Kun deres mål.
 
Der bruges næsten ingen ord til at beskrive personerne. De er ofte bare gode eller onde.
Personerne er "runde" (eller tre-dimensionelle). Det betyder, at personerne beskrives med menneskelige følelser og karaktertræk.
 
Vi ser både personerne udefra og indefra. Vi kan derfor følge med i deres udvikling igennem eventyret.
 
Personerne beskrives grundigt. Vi kender til personernes følelser, motivitation og hvilke overvejelser de har.
Sprog
Der er ofte formelsprog: Fx:
- "Der var engang...."
- "Og de levede lykkeligt...."
 
Der bruges gentagelser i sproget.
 
Sproget er enkelt og er udelukkende båret af den ydre handling. Altså: og så skete der det, og så skete der det ... 
 
Personer og miljø beskrives næsten ikke.
Meget lidt formelsprog.
 
Forfatteren har gjort sig umage med at skrive på sin egen måde, i et velformuleret sprog.
 
Ud over selve handlingen, får vi også fyldige beskrivelser af personerne og af miljøet.
 
 
 
 
 
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Coydan Tekst & Node