Her bliver historien fortalt af en, der står udenfor handlingen. Det er heller ikke forfatteren, men i stedet en “tredje person”, som forfatteren lader fortælle historien. Man kan kende denne fortæller ved, at hovedpersonen bliver omtalt som “han”/”hun” eller nævnes ved navn.
Der findes tre slags 3. person-fortællere:
1. Den personbundne fortæller
Fortælleren følger én person i handlingen, og ved hvad han/hun tænker og føler. Fortælleren kender til alt, hvad personen oplever og tænker (indre synsvinkel), men sommetider ser fortælleren også noget i omgivelserne, som personen ikke kan se (
kombineret synsvinkel).
Eksempel:
“Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Han syntes også, at Line, der stod overfor, så nervøs ud, men hun virkede glad, da han smilede til hende.”
2. Den observerende fortæller / fluen på væggen
Fortælleren ved ikke, hvad personerne i historien tænker, men fortæller blot hvad der sker. Denne slags fortæller kaldes nogle gange for “fluen på væggen”. Alt er set udefra (
ydre synsvinkel).
Eksempel:
“Martin så nervøs ud, og lignede en, der havde ondt i maven. Line, der stod overfor, så også nervøs ud, men hun virkede glad, da Martin smilede til hende.”
3. Den alvidende fortæller
Fortælleren ved alt om historien og ved, hvad alle personerne tænker og føler. Fortælleren kan se ned over hele scenen, og kan fortælle alt om, hvad der er sket i fortiden, nutiden og fremtiden (
alvidende synsvinkel).
Eksempel:
“Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Line, der stod overfor, var lige så nervøs, men hun blev varm i hele kroppen, da Martin smilede til hende.”