Fortæller

Fortælleren er personen der fortæller handlingen. Det kan både være en person fra selve handlingen, fx hovedpersonen, eller en person der står udenfor handlingen. Forfattere og filminstruktører opfinder ofte nye og interessante måder at bruge fortælleren på. 
 
Her på siden kan du læse om:

1.person-fortæller (jeg-fortæller)

En 1.person-fortæller kaldes også en jeg-fortæller. Denne person er med i handlingen og det er ham/hende der fortæller historien. Vi ved kun det som personen ved, og vi ser kun det som personen ser. 

Eksempel:
" Jeg var så nervøs, at jeg havde helt ondt i min mave. Line, der stod overfor mig, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da jeg prøvede at smile til hende."
 
Når vi på denne måde hører om en persons indre tanker og følelser, kan vi kalde dette en 1.person-fortæller, indre synsvinkel.
 

2.person-fortæller (du-fortæller)

2. person-fortæller er meget sjælden i noveller og romaner, men kendes ved at hovedpersonen omtales som du. Der tales altså direkte til et "du" i hele historien.
 
Eksempel:
”Du er nervøs. Så nervøs, at du har ondt i maven. Line, der står overfor dig, virker ikke nervøs, men hun virker glad, når du prøver at smile til hende.”
 
Effekten af dette er som regel, at vi som læsere føler, vi er ligesom hovedpersonen. Vi bliver talt til og vi hører og mærker derfor det samme.
 

3.person-fortæller

Her bliver historien fortalt af en, der står udenfor handlingen. Det er heller ikke forfatteren, men i stedet en "tredje person" som forfatteren lader fortælle historien. Man kan kende denne fortæller ved at hovedpersonen bliver omtalt som han/hun eller nævnes ved navn.

Der findes tre slags 3. person-fortællere:
 
1. Den personbundne fortæller
Fortælleren følger én person i handlingen, og ved hvad han/hun tænker og føler. Fortælleren kender til alt, hvad personen oplever og tænker (indre synsvinkel), men sommetider ser fortælleren også noget i omgivelserne, som personen ikke kan se (kombineret synsvinkel).
 
Eksempel:
"Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Han syntes ikke, at Line, der stod overfor, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da han smilede til hende."
 
 
2. Den observerende fortæller / fluen på væggen
Fortælleren ved ikke, hvad personerne i historien tænker, men fortæller blot hvad der sker. Denne slags fortæller kaldes nogle gange for "fluen på væggen". Alt er set udefra (ydre synsvinkel).
 
Eksempel:
"Martin så nervøs ud, og lignede en, der havde ondt i maven. Line, der stod overfor, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da Martin smilede til hende.”
 
 
3. Den alvidende fortæller
Fortælleren ved alt om historien og ved, hvad alle personerne tænker og føler. Fortælleren kan se ned over hele scenen, og kan fortælle alt om, hvad der er sket i fortiden, nutiden og fremtiden (alvidende synsvinkel).
 
Eksempel:
"Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Line, der stod overfor, var lige så nervøs, men hun blev varm i hele kroppen, da Martin smilede til hende.”

Fortællerens funktion

Nogle gange er fortælleren neutral, og andre gange taler fortælleren direkte til os, der hører historien. 
 
Den neutrale fortæller:
Her gør fortælleren ikke opmærksom på sig selv. Fortælleren optræder ikke som et "jeg". Fortælleren har altså ikke en personlighed, men fortæller bare om hovedpersonen og handlingen.
 
Den kommenterende fortæller:
Den kommenterende fortæller blander sig og kommenterer på handlingen. Måske taler fortælleren med sig selv eller måske med os der læser. Fortælleren har altså en rolle/funktion. Dette ser man fx i nogle eventyr, hvor fortælleren forklarer vigtige pointer eller måske endda moralen.
 
Den kommenterende fortæller kan være både objektiv eller subjektiv:

Bagudsyn og medsyn

Bagudsyn:
Bagudsyn er når fortælleren fortæller en handling, der har fundet sted. Der fortælles om noget, der er sket for noget tid tilbage og der skrives derfor i datid. Der er ofte tidspring og fortælletempoet er som regel hurtigt.

Medsyn:
Vi følger handlingen som den skrider frem. Det der sker i handlingen sker samtidig med at der fortælles. Fortælleren lader os opleve handlingen i samme hastighed som personerne i historien. Fortælletempoet er som regel langsomt.

Læs også:

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Coydan Tekst & Node