Hvad hedder novellen?
Hvem har skrevet historien? Relevant information om forfatteren.
Er den en del af en novellesamling?
Hvornår er novellen skrevet?
Den tid, som novellen er skrevet i. Eksempler: Det moderne gennembrud, efterkrigstiden, 80’erne, 90’erne, i dag.
Er der noget særligt ved novellens layout? Hvilken effekt har det?
Eksempler:
Hvordan forløber handlingen:
Lav eventuelt en handlingslinje.
Du kan bruge en handlingslinje til at vise og forklare handlingens forskellige dele og vendepunkter.
Fortalt tid: Hvor lang tid spænder handlingen over? Fx: en dag, en time, en uge.
Tre-akter-modellen (også kaldet Plot-point-modellen) kan bruges til at vise om handlingen er inddelt i 3 akter, og hvor vendepunkterne er.
Tre-akter-modellen kan fx bruges, når berettermodellen ikke bruges.
Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning.
Fortæller:
Hvilken type fortæller er der i teksten? Er det en jeg-fortæller, en 3.personsfortæller, en alvidende fortæller?
Synsvinkel:
Er der indre eller ydre synsvinkel?
Skiftes der synsvinkel undervejs, til en anden person? (Sjældent)
Ekstra (hvis det er relevant):
Er tekstens sprog eller indhold på nogen måde påvirket af fortælleren? Fx hvis man kan mærke, at fortælleren er et barn eller optræder utrovædig (læs mere her)
Hvem er hovedpersonen?
Hvilke kendetegn, personlighedstræk har personen?
Hvad er hovedpersonens motivation i historien? Har personen et mål?
Lav en personkarakteristik af en eller flere vigtige personer.
Ekstra (hvis det er relevant):
Kan du identificere dig med personen? Hvad genkender du?
Er personen repræsentant for en større gruppe af mennesker?
Hvordan er personen vigtig for historien? Beskriv personens rolle.
Andre personer som kan være vigtige for historien, men som ikke er beskrevet så grundigt som hovedpersonen.
Hvilke relationer har hovedpersonen til de andre personer i novellen? (Familie, venner, kæreste, fjende, fremmed osv.)
Beskriv de vigtigste relationer: Hvordan har de det med hinanden? Er de uvenner, anspændt, elskende, beskyttende osv.
Brug eventuelt relationsmodellen for at skabe overblik.
Lav en indre og ydre personkarakteristik af en eller flere vigtige personer i novellen.
Hvordan udvikler personen sig igennem handlingen?
Gennemgår personen en overgang eller forandring?
Gennemgår personen et statusskift?
Brug eventuelt disse værktøjer:
Har navnene på personerne en symbolsk betydning?
Nogle gange betyder personernes navne noget, og har betydning for, hvordan vi skal opfatte dem i historien. Der findes oversigter over navnes betydninger i bøger og på nettet?
Find eksempler i teksten hvor miljøet bliver beskrevet af forfatteren. Er der noget særligt at bemærke om den måde, miljøet beskrives på?
Sted:
Der, hvor handlingen foregår. Fx Danmark, Sverige, gymnasie, lejlighed, på landet, en båd osv.
Omgivelser / sociale forhold:
Fx underklasse, mellemklasse, overklasse, parcelhus-kvarter, kriminelt-miljø, på gaden, ghetto, krigshærget område osv.
Lav en miljøbeskrivelse.
Er miljøet vigtigt for personerne, meningen og ideen med historien?
Bruges miljøet til at afspejle hovedpersonen?Altså: bliver miljøet beskrevet for, at vi bedre kan forstå personens væremåde og følelser?
Har miljøet symbolsk betydning?Eksempel 1: en skov = det ukendte, farlige
Eksempel 2: En mennesketom gade = ensomhed osv.
Har vejret eller årstiden en betydning? Fx:
Gråvejr = tristhed.
Forår = fornyelse, ungdom.
Hvilken tid foregår novellen i.Eksempler: Det moderne gennembrud, under 2. Verdenskrig, efterkrigstiden, 1980’erne, vores tid, fremtiden eller andet?
Er tiden den samme som den tid, novellen er skrevet i?
Er tiden vigtig?:
Bruger novellen tiden, den foregår i, til noget?
Tegner den et billede af tiden?
Hvordan er den sproglige stil i novellen:
Find eksempler i novellen, hvor forfatteren bruger sproglige virkemidler. Sproglige virkemidler er der, hvor forfatteren “leger” med sproget for at forstærke indholdet.
Se oversigten over “sproglige virkemidler”
Eksempler på virkemidler: Metaforer, gentagelser, overdrivelser, bandeord, rim, opremsninger, m.m.
Efterlader forfatteren “tomme pladser” i novellen, hvor læseren selv skal forestille eller gætte sig til indholdet?
Hvilken tone (stemning) er der i novellen?
Hvorfor har forfatteren valgt denne stemning?
Hvad er med til at skabe denne stemning?
Eksempler:
– Alvorlig, mystisk, humoristisk, romantisk, ironisk, tragisk, spændende, erotisk, mørk, positiv, energisk, barnlig, trist, sørgelig, magisk, realistisk, overdrevet, kunstnerisk, plat osv.
Har novellen steder, hvor der bevidst peges på, eller lånes, indhold fra andre kendte tekster, film eller billeder.
Hvordan slutter novellen?
Hvorfor slutter novellen som den gør?
Hvem er novellen til? Hvem vil få mest ud af at læse novellen?
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing