Handlingsforløb

Handlingsforløbet i en historie siger noget om historiens måde at bevæge sig på. Altså opbygningen og rækkefølgen af det som skal foregå. Når man skal kigge på handlingsforløbet, kan det være en god idé at lave en handlingslinje.
 
Der findes forskellige slags handlingsforløb:

Lineært handlingsforløb

Det mest almindelige er det lineære handlingsforløb. Her sker handlingen kronologisk og bevæger sig fremad. Man kan sige, at handlingen kan ligge på en lige linje.

Vær opmærksom på, at der dog godt kan være flashbacks og flashforwards i den lineære handling.

Opbrudt handlingsforløb

Et opbrudt handlingsforløb er en handling, der brydes op i forskellige stykker ved hjælp af tidsspring. 
 

Parallelt handlingsforløb

Et parallelt handlingsforløb består som regel af to lineære handlinger der følges ad.
Det kan være, at man følger to forskellige børn i hvert sit land, med hver deres opvækstvilkår.
 
Parallelhandlingen bruges nogle gange til at hjælpe med til at forstå hovedhandlingen, eller for at give et ekstra "lag" i historien. Andre gange er de to handlinger lige vigtige, og er afhængige af hinanden.

Parallelhandlinger krydser ofte hinanden en eller flere gange undervejs, eller ender sammen i slutningen af fortællingen. 

Cirkulært handlingsforløb

I det cirkulære handlingsforløb slutter fortællingen, hvor den begyndte - den bevæger sig i en cirkel. 
 
Historien kan være et langt flashback, som bygger op til det sted, hvor fortællingen startede.

Rammefortælling

En rammefortælling er en fortælling, der indrammer eller ligger uden på en anden fortælling.
 
Esempel 1: I filmen “Forrest Gump” møder vi i filmens nutid hovedpersonen Forrest, som sidder på en bænk. Her begynder han at tale med en fremmed om hans liv. Dette er rammefortællingen. Filmen laver nu et langt flashback, som fortæller hans livshistorie, og dette fylder det meste af filmen. Dette er hovedhandlingen. Til sidst vender vi tilbage til nutiden (rammen) igen, hvor han igen sidder på bænken og snakker.
 
Eksempel 2: I historien om Narnia. Her foregår rammeforællingen i virkelighedens England og her starter fortællingen. Selve hovedhandlingen udspiller sig i fantasilandet Narnia, som hovedpersonerne træder ind i igennem et garderobeskab. 
 
Rammefortællinger kan illustreres på flere måder. Her er 2 forskellige figurer:
 

Sidehandling

En sidehandling er en mindre handling, som vi får som supplement til hovedhandlingen. Der kan sagtens være flere sidehandlinger i en historie, og de har som regel noget med hovedhandlingen at gøre - dog uden at hovedhandlingen er afhængig af dem.
 
Der er ingen regler for, hvornår og hvordan disse sidehandlinger optræder. Sidehandlinger kan nemlig både foregå imens hovedhandlingen er i gang, eller på et bestemte udvalgte tidspunkter og afsnit. 
 
Det er også meget forskelligt, hvad sidehistoriens formål er. Her er nogle eksempler.
Sidehandlinger kan måske have til formål: 
  • at give os mere viden om personers baggrunde eller forhold
  • at give os forståelse for personers motiver
  • at være en ekstra lille historie, der tilføjer noget til budskabet
  • at se tingene fra en anden vinkel
  • at udvide hele den samlede oplevelse
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Coydan Tekst & Node