Handlingsforløb

Handlingsforløbet i en historie er den rækkefølge, som tingene sker i. For at finde handlingsforløbet kan det være en god idé at lave en handlingslinje.

Der findes forskellige slags handlingsforløb:

Lineær handling

Det mest almindelige er det lineære handlingsforløb. Her sker handlingen kronologisk og bevæger sig fremad. Man kan sige, at handlingen kan ligge på en lige linje.

Vær opmærksom på, at der dog godt kan være flashbacks og flashforwards i den lineære handling.

Parallelhandling

En parallelhandling består som regel af to sideløbende lineære handlinger.
Det kan være, at man følger to forskellige børn i hvert sit land, med hver deres opvækstvilkår.
 
Parallelhandlingen bruges nogle gange til at hjælpe med til at forstå hovedhandlingen, eller for at give et ekstra "lag" i historien.

Parallelhandlinger krydser ofte hinanden en eller flere gange undervejs, eller ender sammen i slutningen af fortællingen. 

Cirkulær handling

I den cirkulære handling slutter fortællingen, hvor den begyndte - den bevæger sig i en cirkel. 
 
Historien kan være et langt flashback, som bygger op til det sted, hvor fortællingen startede.

Rammefortælling

En rammefortælling er en fortælling, der indrammer eller ligger uden på en anden fortælling.
 
Esempel 1: I filmen “Forrest Gump” møder vi i filmens nutid hovedpersonen Forrest, som sidder på en bænk. Her begynder han at tale med en fremmed om hans liv. Dette er rammefortællingen. Filmen laver nu et langt flashback, som fortæller hans livshistorie, og dette fylder det meste af filmen. Dette er hovedhandlingen. Til sidst vender vi tilbage til nutiden (rammen) igen, hvor han igen sidder på bænken og snakker.
 
Eksempel 2: I historien om Narnia. Her foregår rammeforællingen i virkelighedens England og her starter fortællingen. Selve hovedhandlingen udspiller sig i fantasilandet Narnia, som hovedpersonerne træder ind i igennem et garderobeskab. 
 
Rammefortællinger kan illustreres på flere måder. Her er 2 forskellige figurer: