Intertekstualitet

Intertekstualitet er når der lånes indhold fra andre kendte sammenhænge, enten som en spøg eller for at understrege en pointe. Det kan fx være en kortfilm, hvor en scene minder om, eller henviser til en scene fra en anden kendt film. 
 
For at intertekstualitet skal virke efter hensigten, går instruktøren/forfatteren ud fra, at modtageren kender til den anden historie i forvejen.

Eksempel

Dette bliver ofte brugt i reklamer, hvor man bruger personer eller andet indhold fra kendte historier til at sælge produktet.
 
Her er et eksempel, hvor reklamebilledet bruger Snehvide til at reklamere for solcreme. Reklamens budskab går kun tydligt igennem, hvis man kender til historien om Snehvide i forvejen.