Berettermodellen

Berettermodellen bruges typisk i skolen til at skabe overblik over handlings- og spændingsforløbet i en fortælling.
 
Modellen er en spændingskurve. Den lodrette pil er spændingen, og den vandrette pil er tiden. Modellen viser, hvordan spændingen ændrer sig i løbet af en fortælling, der følger denne model. 
 
 
Anslag: Her får vi en forsmag på historiens tema og fortællestil. Tonen slås an. Anslaget er en appetitvækker, der skal vække vores følelser og pirre vores nysgerrighed efter, hvad historien har at byde på. Det er altså den situation, der sætter handlingen i gang.
 
Præsentation: Vi introduceres for de vigtigste personer, miljø, og handlingen. Allerede her lægges der op til de konflikter og den modstand, som personerne snart vil løbe ind i.
 
Uddybning: Her kommer konflikten for alvor i fokus. Vi lærer personerne bedre at kende og får forklaret og uddybet konflikten og de problemer, der i stigende grad presser sig på.
 
Point of no return (P.O.N.R.): Er historiens vendepunkt. Det er det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed, som får så store konsekvenser for hovedpersonen, at det ikke længere er muligt for ham at bakke ud af konflikten. Tingene er gået i hårdknude og konflikterne kan ikke længere skubbes ind under gulvtæppet, men må løses. Det er ikke altid entydigt, hvor point of no return skal placeres.
 
Konfliktoptrapning: Konflikten udvikles og optrappes. Forventningen og spændingen stiger, vi længes stærkere og stærkere efter en løsning på problemerne. Presset på hovedpersonen (og evt. andre centrale personer) øges. Spændingen stiger.
 
Klimaks: Konflikten er på det højeste, spændingen udløses, forhåbentlig til tilskuerens tilfredshed. Vi får at vide hvem, der vinder eller taber.
 
Udtoning: Historien fortælles færdig. Konflikterne afklares, og den gamle orden oprettes igen eller en ny opstår.

Lidt mere om berettermodellen

En historie skal opbygges i indledning, udvikling og afslutning og have en stigende spænding, som til sidst udløses. Forskere har analyseret og beskrevet dette fortællemønster i en model, som kaldes berettermodellen. Her inddeles historien i syv faser, der hver for sig har sin egen funktion i det samlede plot.
 
Det har vist sig, at det er en særligt effektiv måde at fortælle en historie på, så publikums opmærksomhed holdes fanget fra start til slut.
 
Berettermodellen kaldes også “Hollywoodmodellen”, fordi mange Hollywood-film har en handling, som er bygget op på denne måde.