Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Tomme pladser

Man siger, at forfatteren efterlader en tom plads, hvis der er noget, som ikke bliver fortalt. Når der er tomme pladser i sin historie, er det op til modtageren (læseren/seeren) at udfylde pladsen. Det kalder man også at læse mellem linjerne.

Når forfatteren bruger “tomme pladser”, at det alt det, der IKKE bliver fortalt, som er det interessante. At bruge tomme pladser er derfor en måde at fortælle en historie på.
 
Tommer pladser bruges ofte ved “Showing not telling“
 
Obs: En tom plads er ikke nødvendigvis synlig, men bare et billede på, at forfatteren udelader oplysninger.

Eksempel på brug af tomme pladser i litteratur

“Jeg sidder og kigger ud af vinduet, mens jeg ridser i mit skrivebord med en passer. Mor laver mad nedenunder, kan jeg høre. Far er vist nok udenfor et sted. Han smækkede med døren.
Vi skal have brændende kærlighed, kan jeg lugte. Det kan jeg ikke lide. Det kan far heller ikke.”
 
Vi får ikke ret meget at vide i det lille tekststykke. Men der står noget mellem linjerne – på de tomme pladser. 
 
Når vi prøver på, at udfylde de tommer pladser stiller vi spørgsmål til teksten:
– Hvorfor sidder hovedpersonen og ridser i sit skrivebord. Er han/hun ked af det?
– Hvorfor smækkede far med døren, da han gik ud? Er han vred?
– Hvorfor laver mor brændende kærlighed, når hun godt ved, at ingen kan lide det?
– Er der en konflikt mellem mor og far? Er det derfor, at hovedpersonen er ked af det?

Eksempel på brug af tommer pladser i film

Hovedpersonen vågner i sin seng, og ser på vækkeuret. Uret viser “08.02”. I næste scene kommer han ind i klassen, hans tøj sidder sjusket og håret står ud til alle sider. Resten af klassen sidder allerede på deres plads.  
 
Vi ser ikke, at vores hovedperson står op af sengen, tager tøj på og skynder sig i skole. Der er altså efterladt en tom plads mellem uret, der viser “08.02” og til at hovedpersonen ankommer til klassen. 
 
Vi, som seere, udfylder så selv den tomme plads, og tænker: han har nok sovet over sig (klokken), haft travlt (det sjuskede udseende) og kommer for sent (resten af klassen er der allerede).

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing