Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Tema

Et tema er et emne, som en tekst, film, billede eller andet medie behandler. Et tema er ofte kun formuleret i 1 ord eller i korte sætninger.
 
Obs. For at gøre det nemt at forklare bruges kun noveller som eksempel her på siden.

Hvorfor bruger man et tema?

Temaet bestemmer, hvad handlingen i fx en novelle skal tage udgangspunkt i. Det er en slags fundament for handlingen. Skal den måske handle om kærlighed, venskab, pubertet, kriminalitet, skilsmisse eller andet? Temaet bliver et slags område, som historien befinder sig i og forholder sig til. Der kan sagtens være flere temaer knyttet til en historie.

Hovedtema og sidetema

1) Hovedtema: Emnet som handlingen berører mest.
2) Sidetema: Andre emner som handlingen også berører, men i mindre grad.

Eksempel på temaer i en novelle

Eksempel: Novellen handler om en teenage-dreng, som skal flytte hjemmefra, men han ender med at blive nødt til at flytte hjem igen på grund af hjemve.
 
Novellen kunne så fx berøre disse temaer:
  • Ungdom
  • Overgang
  • Løsrivelse
  • Ensomhed

Forskellen på konflikt, tema og budskab

Da det kan være svært at finde rundt i disse 3 begreber, vil vi prøve at skille dem ad her.
  • Konflikten U er udfordringen som hovedpersonen står i og som personen skal igennem: Fx: Han vil gerne flytte hjemmefra, men det er meget svært. 
  • Temaet er emnet, som teksten behandler. Temaer er ofte enkelte ord : Fx løsrivelse. 
  • Budskabet er det som læseren skal ende op med at forstå: Fx: “Man skal vente med at flytte hjemmefra, til man er moden nok.”
Download som pdf

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing