Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Konflikt

Konflikten er det, som hovedpersonen skal klare for at vende tilbage til sit normale liv eller for at nå sit mål. Det er en slags forhindring i handlingen, som forstyrrer og som står i vejen for hovedpersonen. Konflikten driver handlingen fremad.
 
Uden en konflikt ville det blive en kedelig historie.

Eksempel

Download modellen til print
På tegningen kan du se en konflikt. Personen vil gerne have en gave, men for at få den skal han kravle over en høj mur. Dette er konflikten.
 
En historie kan groft sagt deles op i 3 dele:
  1. Start: Her er der ofte et ønske eller behov om forandring – noget er galt.
  2. Konflikt: Der opstår en konflikt. En forhindring, som personen skal klare.
  3. Præmie: Efter konflikten har hovedpersonen lært, fået eller ændret noget.

Ydre og indre konflikt

Ydre konflikt: Den ydre konflikt er en konflikt, som rammer hovedpersonen udefra. Det er den synlige konflikt, som er en del af det ydre handlingsforløb.
  • Eksempel: Rødhætte skal aflevere mad og vin til sin mormor. Den ydre konflikt er, at hun først skal alene igennem den farlige skov og konfrontere ulven.
 
Indre konflikt: Den indre konflikt er en konflikt, som rammer hovedpersonen indefra. Det er den usynlige konflikt, fordi den er inde i hovedpersonen selv. Her er man nødt til at kende personens indre mål eller motiv.
  • Eksempel: Rødhætte er ved at blive ældre, og hun vil nu bevise, at hun kan klare sig selv. Den indre konflikt er, at hun så skal være i stand til at møde det ukendte og farlige, og hun skal lære at håndtere det.

Konflikttyper

Download modellen til print
Konflikttype Forklaring
Person mod person Når der udspiller sig en konflikt mellem hovedpersonen og en anden vigtig person i handlingen.

Fx et venskab, der sættes på prøve, en fjende eller modstander, et kærlighedsforhold i problemer osv.
Person mod sig selv Når hovedpersonen udfordres af sit eget sind og tanker. Også kaldet ”indre konflikt”.

Det giver historier om indre kampe. Der kæmpes fx med at passe ind, at acceptere en situation, at kæmpe mod sygdom osv.
Person mod samfundet Når hovedpersonen er i konflikt med det omkringliggende samfund og dets værdier.

Historier om ulighed, minoriteter, politiske temaer, osv.
Person mod naturen Når hovedpersonen står ansigt til ansigt med naturens kræfter.

Det kan bl.a. være om naturkatastrofer, overlevelse i naturen osv.
Person mod teknologien Når hovedpersonen kæmper moderne eller fremtidig teknologi.

Dette kaldes også for science-fiction og hører under de fantastiske genrer.
Person mod det overnaturlige Når hovedpersonen kæmper mod ”det ukendte” eller overnaturlige. Den slags konflikter giver historier, der hører under fantastiske genrer.

Det kan fx være gysere, Science-fiction og andre historier om det ukendte eller overnaturlige.
Person mod skæbnen Når hovedpersonen er i konflikt med den livsvej, der er bestemt for hende eller ham.
Person mod Gud Når hovedpersonen kæmper mod Gud eller en anden guddommelig magt.

Forskel på plot, konflikt, tema og budskab

Da det kan være svært at finde rundt i disse 3 begreber, vil vi prøve at skille dem ad her. Rødhætte bruges som eksempel, da mange kender denne historie.
  • Plottet: Dette er selve handlingen. Altså det som hovedpersonen skal. Eksempel: at Rødhætte skal bringe en madkurv hen til sin bedstemor for sin mor. For at dette kan lade sig gøre, skal hun alene igennem skoven på egen hånd. 
  • Konflikten: Konflikten er den forhindring, der står i vejen for at hovedpersonen kan nå sit mål. Eksempel: Skoven kan være et farligt sted, og uden for stierne lurer der farer (ulven). Hvis Rødhætte er for nysgerrig og glemmer at følge mors råd om at blive på stien, kan hun komme galt afsted.  
  • Tema: Temaet er det emne som teksten behandler. Det formuleres ofte i et eller flere enkeltstående ord. Eksempel: Pubertet, løsrivelse, ansvar osv. 
  • Budskabet (moralen): Budskabet er det historien prøver at lære os. Eksempel: At man ikke kan stole på alle man møder på sin vej, og at Rødhætte skulle have fulgt sin mors råd.
Download ark til oplæg

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing