Fortællekneb

Fortællekneb bruges i bøger og film til at påvirke læseren eller publikum. Forfatteren / instruktøren bruger fortællekneb til at fastholde vores interesse igennem historien.

Et fortællekneb kan fx bruges til at bygge spændingen op, justere på vores forventninger til, hvad der kommer til at ske, skabe forvirring osv.

Eksempler på fortællekneb:


Cliffhanger	Kapitler eller afsnit slutter med et uløst problem eller midt i noget spændende, som motiverer os til at læse videre.
Forudgreb	Der gives et hint eller antydning om noget, der kommer til at ske senere i handlingen. (Engelsk: foreshadowing)
In medias res	Historien starter midt i en handling.
Setup-Payoff	Man viser noget, som senere vil give mening.
Spændingsopbygning	Det bliver mere og mere intenst.
Temposkift	Tempoet i handlingen sættes op eller ned. Der kan være flere årsager til dette. Eksempler: - For at vi kan mærke hovedpersonens følelse eller humør. - For at drive handlingen hurtigere frem. - For at gøre stemningen mere eller mindre intens.
Suspense & Surprise	Der opbygges en spænding og en forventning om at noget bestemt vil ske - men der kommer en overraskelse i stedet for.
Varsel	Der gives tegn til at noget vigtigt snart vil ske.
Forviklinger	Handlingen virker uoverskuelig eller kaos-agtig. Man får et ønske om en løsning eller et svar i handlingen.
Forhaling	Man trækker tiden ud, inden der kommer en løsning.
Plot-twist	En pludselig og uventet ændring i handlingen.
Åben slutning	Historien slutter pludseligt og efterlader spørgsmål.