Fortællekneb

Fortællekneb bruges i bøger og film til at påvirke læseren eller publikum. Forfatteren / instruktøren bruger fortællekneb til at fastholde vores interesse igennem historien.
 
Et fortællekneb kan fx bruges til at bygge spændingen op, justere på vores forventninger til, hvad der kommer til at ske, skabe forvirring osv.
 

Eksempler på fortællekneb:

Cliffhanger Kapitler eller afsnit slutter med et uløst problem eller midt i noget spændende, som motiverer os til at læse videre.
Forudgreb Der gives et hint eller antydning om noget, der kommer til at ske senere i handlingen. (Engelsk: foreshadowing)
In medias res Historien starter midt i en handling.
Setup-Payoff Man viser noget, som senere vil give mening.
Spændingsopbygning Det bliver mere og mere intenst.
Temposkift
Tempoet i handlingen sættes op eller ned.
Der kan være flere årsager til dette. Eksempler:
- For at vi kan mærke hovedpersonens følelse eller humør.
- For at drive handlingen hurtigere frem.
- For at gøre stemningen mere eller mindre intens.
Suspense & Surprise Der opbygges en spænding og en forventning om at noget bestemt vil ske - men der kommer en overraskelse i stedet for.
Varsel Der gives tegn til at noget vigtigt snart vil ske.
Forviklinger Handlingen virker uoverskuelig eller kaos-agtig. Man får et ønske om en løsning eller et svar i handlingen.
Forhaling Man trækker tiden ud, inden der kommer en løsning.
Plot-twist En pludselig og uventet ændring i handlingen.
Åben slutning Historien slutter pludseligt og efterlader spørgsmål.
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Coydan Tekst & Node