Perspektivering

At perspektivere er ikke så svært som det lyder. Man perspektiverer ved at vælge to eller flere tekster/film/billeder, som har nogle fælles træk. Derefter forholder man sig til, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt.

Hvorfor skal man perspektivere?

Man perspektiverer for at sammenligne fx to tekster, som har vigtige ting til fælles. Sådan kan man få øje på, hvordan de er gode til at formidle noget af det samme indhold, på hver deres måde. 

Perspektiveringsvinkler

Man skal vælge en eller flere perspektiveringsvinkler. Dvs. at man vælger noget bestemt indhold fra teksterne, som man ønsker at fokusere på. Her skal man bestemme sig for, hvad der er mest relevant at sammenligne.
 
Der findes rigtig mange perspektiveringsvinkler, men her eksempler på nogle af de mest brugte: 
  • Genretræk
  • Sprog og udtryksform
  • Periodekarakteristika
  • Tema / budskab
  • Litteraturhistorie
  • Forfatterens fortællestil
  • Hovedpersonernes funktion
  • Fortæller / synsvinkel osv.

Eksempel:

Jeg har fået til opgave at perspektivere Rødhætte med en anden fortælling. Hvilken fortælling kan så minde lidt om Rødhætte? Det kan være at tema, budskab, konflikt eller personer minder om hinanden.
 
Jeg vælger at perspektivere Rødhætte til en kortfilm. De to fortællinger handler begge om pubertet. Jeg beslutter mig for disse perspektiveringsvinkler:
  • Hvordan arbejder eventyret Rødhætte og kortfilmen med temaet “pubertet”?
  • Hvordan når de frem til deres budskab? Er budskabet det samme?
  • Hvordan kan hovedpersonerne sammenlignes?
  • Hvad er eventyrets styrke i forhold til kortfilmen og omvendt?