Fantasy (undergenre, fiktion)

Fantasy er en undergenre til romaner, spillefilm, graphic novels og andet fiktion, og er en del af ‘De fanstatiske genrer’. Genren minder om, og er i familie med eventyr-genren, men byder på mere action, mere komplekse verdener og dybere personskildringer.

I fantasy-genren præsenteres vi for et særligt univers, hvor der findes overnaturlige væsner, magi og trolddom, og hvor det gode er i kamp mod det onde. Selvom den verden, vi hører om, kan ligne vores på mange områder, så er næsten alt muligt og det fantastiske og utrolige er helt almindeligt. Drager, kæmper, hekse, talende træer og tryllestave er en naturlig del af den verden, vi hører om.

Eksempler på temaer man ofte finder i fantasy:

Overgangen fra barn til voksen, kærlighed og venskab, frihed, krig og magt, dannelsesrejsen, det gode mod det onde.

Eksempler på fantasy-bøger:
Ringenes Herre, Skammerens datter, Harry Potter, Det Gyldne Kompas, Narnia, Eragon

Genreblomst

Blomstens blade

Den udvalgte eller den “lille” helt
Fantasy-genren handler ofte om “den udvalgte”, “den lille eller store helt” eller nogle gange “en ganske almindelig person”, som skal på en særlig opgave eller måske en længere rejse for at løse noget, som er i ubalance. Personens rejse og udvikling er omdrejningspunktet, og vi følger hovedpersonen i de mange utrolige situationer, der opstår undervejs. Det viser sig ofte, at hovedpersonen spiller en meget vigtig rolle i en stor og vigtig sammenhæng.
Det gode mod det onde
I fantasy kæmper det gode og det onde ofte en indædt kamp mod hinanden, og det er nemt at kende forskel på de to. Det gode mod det onde kan fx være den “lille” retfærdige person, mod det onde imperium, eller hovedpersonens egen indre kamp mod ondskab og fortvivlelse. Vigtigt er det at hovedpersonen sejrer ved at træffe de rigtige valg og derved udvikler sig undervejs.
En eller to verdener
I fantasy kan man møde to forskellige verdener.
– En almindelig verden, også kaldet den primære verden.
– En magisk verden, også kalder den sekundære verden.

Forfatteren har flere valgmuligheder for at vælge verden eller verdener til sin historie. Her er de muligheder, som forfattere benytter sig af:

1) En almindelig verden: Den første mulighed er, at handlingen foregår i en almindelig verden, som ligner vores, men hvor overnaturlige og mystiske elementer pludselig viser sig og bryder det normale.

2) En magisk verden: Den anden mulighed er, at handlingen udelukkende foregår i en magisk verden, hvor verden ikke er bundet af vores virkeligheds grænser og regler, og hvor fantastiske væsner, ting og steder er helt almindelige. Fx Ringenes Herre.

3) Begge verdener: En tredje mulighed er at handlingen foregår i både en magisk verden og en almindelig verden som eksisterer side om side. Her er det muligt at træde ind og ud af disse verdener. Fx Harry Potter.
Fantasemer
Fantasemer er de magiske elementer i handlingen, som fantasy-bøger ofte har til fælles. Man kan sige at det er fantasy-genrens byggesten. Ordet “fantasem”, stammer fra den svenske litteraturteoretiker Maria Nikolajeva, som har studeret genren nøje og har fundet disse genretræk, som mange fantasy-historier indeholder.

Her er nogle af dem:

Det magiske sammenstød

Når personen fra den almindelige verden møder det overnaturlige og magiske første gang.

Den magiske passage

En slags portal som gør det muligt for personer at transportere sig mellem den almindelige og den magiske verden. Fx en dør, en tunnel eller et maleri.

Det magiske objekt

En magisk genstand med en særlig værdi for hovedpersonen eller andre. Fx et flammesværd eller en tryllestav.

Budbringeren

En person eller et væsen som bringer en vigtig information eller opgave til hovedpersonen, som sætter tingene i gang.

Den sekundære verden

At handlingen helt eller delvist kan foregå i en anden overnaturlig verden, som dermed bliver en alternativ virkelighed.

Hjem-ude-hjem
I fantasy-fortællinger starter hovedpersonen ofte med at være hjemme, eller bare i ro uden store problemer. Pludselig opstår et problem eller konflikt, så der skabes ubalance, og personen må rejse ud for at løse det. I de fleste tilfælde vender personen hjem igen eller genopretter balancen efter at have løst problemet. Læs mere om kontraktmodellen.
Skete det eller skete det ikke?
En af fantasy-genrens styrker er, at historien ofte kan indeholde flere oplevelses- og tolkningslag. Nogle gange kan man være i tvivl, om det vi hørte i handlingen egentlig fandt sted (altså i bogens univers), eller om det var en symbolsk fortælling om hovedpersonens indre kamp mod sig selv.

Fantasy-genren åbner muligheden for, at forfatteren kan arbejde med svære begreber og sammenhænge i en verden, som ikke er bundet af de grænser og rammer, som vi kender fra vores virkelige verden.

Fantasy kan tilbyde en anden måde at forstå og begribe virkeligheden på. Den magiske verden kan bruges som et spejl på den virkelige verden, hvor historien vil fortælle om livets universelle sandheder, vigtige tanker om det at være menneske, og hvilke kampe og udfordringer det fører med sig. Altså et billede på, vi menneskers forsøg på, at klare livets svære situationer uden selv at forfalde til ondskab, magtmisbrug og selviskhed.