En graphic novel er, som det engelske navn betyder, en tegnet roman. Navnet, graphic novel, blev opfundet i USA i 70’erne for at give tegneseriegenren mere seriøsitet, og for at tage afstand til det lidt fjollede engelske navn for tegneserie; comics, som kommer af det engelske ord comic, der betyder sjov eller komisk.
Graphic novels er en slags blanding af tegneseriens og romanens kvaliteter. Dvs. tegneseriens måde at fortælle historier på vha. illustrationer, og romanens udvidede handlingsforløb samt detaljerede personskildringer.
Note: For at forstå genren graphic novel, er det derfor godt at vide, hvad en tegneserie og hvad en roman er.