Typen og navnet på det, der reklameres for.
Navnet på firmaet der har udsendt reklamen.
Reklame for et produkt, branding, kampagne.
Hvornår er reklamen lavet?
Er det en del af en serie af reklamefilm.
Hvilken type reklame er der tale om? Kommerciel reklame,
holdningsorienteret reklame, informerende reklame.
Læs om genretræk i reklamer.
Har reklamen et særligt udseende, en stil eller et image?
Hvem og hvad ser man i reklamen?
Er der en eller flere personer?
Medvirker der en branding-figur (Brand Character)?
Fx Ronald MacDonald
Er handlingen i reklamen bygget op omkring denne figur (figurdrevet fortælling), eller fungerer figuren som en slags maskot?
Hovedperson: Hvem er den vigtigste person (måske flere)?
Hvilken funktion har personen?
Hvorfor er denne person valgt til at sælge produktet?
Lav eventuelt en personkarakteristik.
Er der en – eller flere personer, der gennemgår en udvikling i reklamefilmen?
Bliver han/hun/de klogere eller ændrer sig?
Er der tale om en overgang, en forandring, et statusskift, andet?
Brug eventuelt disse værktøjer:
Er der en fortæller eller en vært?
Er der en voiceover? (stemme)
Hvad er fortællerens rolle? Hvilken funktion?
Hvor foregår handlingen: Fx Diskotek, Paradis, skole, hospital, natur, laboratorie osv.
Er der lagt vægt på sociale forhold: Fx rigdom, ensomhed, arbejdsløshed, karriereliv, fattigdom osv.
Lav en miljøbeskrivelse.
Hvor er filmen optaget?: i naturlige omgivelser, filmstudie (kulisser), computer fremstillet osv.
Hvilken betydning har miljøet for personer og handlingen?
Bliver miljøet brugt til at afspejle personen?
Har vejret eller årstiden en betydning? Fx:
Gråvejr = tristhed.
Solskin = glæde, friskhed.
Forår = fornyelse, ungdom.
Vælg 2-3 relevante steder til en kort billedanalyse. Du kan fx tage screenshots, eller vælge en meget kort filmsekvens.
Find eksempler, hvor instruktøren bruger filmtekniske virkemidler til at forstærke filmens udtrykket.
Kamera:
Tekst, logo, grafik, special effects, farvefilter, animation m.m.
Har filmen et naturligt eller kunstigt look (udseende)?
– Hvilken effekt giver dette?
Er der brugt et særligt sprog for at fange opmærksomheden.
Hvilken tone (stemning) har reklamen?
Hvorfor har man valgt denne stemning?
Hvad er med til at skabe denne stemning?
Eksempler:
– Farverig, mystisk, humoristisk, positiv, energisk, naiv, troværdig, alvorlig, videnskabelig, naturskøn, realistisk, overdrevet, kunstnerisk, ekskusiv, plat osv.
Lykkes det for reklamen at skabe identifikation? Er der tale om en af følgene reklametyper:
Har reklamen blikket indad eller udad?
Afsenderrettet (indad): Reklamen er afsenderrettet, hvis den har blikket indad mod sig selv. Altså når den fokuserer på produktet eller firmaet der står bag.
Modtagerrettet (udad): Reklamen er modtagerrettet, hvis den har blikket udad mod os. Altså fokuserer på dem, der ser – og skal købe produktet.
Brug eventuelt også kommunikationsmodellen (kanyle-modellen)
Hvordan taler reklamen til os?
Brug AIDA-modellen til at afgøre om det er lykkedes for afsenderen at lave en effektiv reklame.
A = Attention (opmærksomhed)
I = Interest (interesse)
D = Desire (ønske)
A = Action (handling)
Hvad siger reklamen om produktets værdi? Altså hvad får vi ud af at købe det der reklameres for.
EFU-modellen kan også hjælpe. Her kigger man efter:
Hvordan prøver reklamen at lokke os:
Andre kendte kneb:
Peger reklamen bevidst på, eller låner indhold fra andre kendte sammenhænge. Fx bibelhistorier, kendte eventyr, ikoniske filmscener osv.
Hvad synes du om reklamefilmen?
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing