Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Branding

Branding er et engelsk ord og skal derfor udtales på engelsk. Ordet branding stammer fra at man brændemærkede køer i landbruget i USA, for at kunne kende forskel på hvem de tilhørte.
 
Branding er nu et ord, som reklamebranchen nu bruger til at få folk til at kende forskel på, og give viden om, bestemte produkter/mærker på.

Hvad er branding

Branding er når et firma forsøger at skabe en identitet omkring navnet på deres firma eller produkt. Fx kvalitet, gode værdier, bæredygtighed, meget for pengene, god til proffessionelle sportsudøvere osv. Kort sagt: Firmaet forsøger at give sig selv et image.
 
Branding bygger på troværdighed mellem mærket og forbrugeren (dig), så det er vigtigt at mærket lever op til det “brand”, de har forsøgt at skabe.

Hvorfor bruger man branding

Resultatet af god branding er, at du automatisk forbinder et bestemt firma eller et mærke med nogle bestemte værdier, og du bliver villig til at købe dette produkt igen og igen pga. disse værdier. Du bliver loyal overfor dette mærke og er måske endda villig til at betale mere for mærket, end det ellers ville koste at købe et andet produkt. Ideen er at få dig til at vælge præcis dette mærke, fordi du kan identificere dig med de værdier.

Eksempler på branding

B&O: Elektronikfirma som forbindes med dansk design og kvalitet.
Tuborg: Øl-producent som forbindes med grøn koncert.
Fakta: Supermarked som forbindes med at spare penge på dagligvarer.
The Body Shop: Kosmetikfirma som forbindes med bæredygtighed. 

Branding-figur (Brand Character)

Reklamer bruger ofte en “figur” som er let at genkende. Fx Harry fra DSB, Klovnen Ronald fra McDonalds, Tigeren fra Frosties osv. Disse kaldes for branding-figurer.
 
Hvis vi forbrugere kan lide figuren, er det sansynligt, at vi er mere åbne for at købe produktet.

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing