Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

AIDA-modellen

AIDA-modellen kan være en hjælp, når man skal analysere og fortolke reklamer. AIDA hjælper os til bedre at forstå, hvad hensigten er med reklamen. Modellen skal være med til at forklare, hvordan en reklame virker, og give indblik i de tanker, der har været bag reklamen.

Hvad står AIDA for?

A: Attention = Opmærksomhed
I: Interest = Interesse
D: Desire = Ønske
A: Action = Handling

Hvordan bruges AIDA-modellen?

A: Attention (opmærksomhed)
Reklamens første opgave er at fange vores opmærksomhed. Reklamens evne til at fange vores opmærksomhed kaldes også blikfang.
 
Spørg dig selv; hvad er det første, jeg får øje på, når jeg ser reklamen?
 
I: Interest (interesse)
Det er ikke nok, at vi bliver opmærksomme. Produktet vil have, at vi bruger tid på reklamen. Lytter – ser osv. Interesserer os for reklamens indhold.
 
Spørg dig selv; hvad får dig (modtageren) til at kigge længere tid på reklamen?
 
D: Desire (ønske eller behov)
Når interessen er skabt, skal reklamen sætte gang i vores tanker – altså påvirke vores følelser. Den skal give os et ønske om at eje produktet, og vi skal føle behov for at det er vores.
 
Spørg dig selv: hvad vil reklamen gerne have dig (blikfang) til at føle behov for?
 
A: Action (handling)
Reklamens sidste udfordring er at få os til at lave en konkret handling. Det vil i de fleste tilfælde sige, at vi skal købe produktet.
 
Hvis de tre første kriterier er opfyldt, er der en god chance for, at den fjerde også bliver det.
Skærmbillede 2022-09-29 kl. 12.18.10
Download AIDA-modellen (PDF)

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing