Hvad hedder bogen?
Hvem har skrevet historien? Relevant information om forfatteren.
Hvem har lavet bogens illustrationer (billeder)
Er den en del af en samling?
Hvornår er bogen skrevet?
Den tid, som bogen er skrevet i. Eksempler: Det moderne gennembrud, efterkrigstiden, 80’erne, 90’erne, i dag.
Er der brug af en undergenre? Fx gyser, science-fiction, fantasy, krimi. Læs mere om graphic novels
Hvordan er bogen bygget op rent grafisk (hvordan ser den ud?):
Hvordan er de enkelte illustrationer opbygget? Hvorfor?
Vælg kun 2-3 billed-eksempler til en kort billedanalyse.
Hvor lang tid spænder handlingen over?
Fx: et forår, en uge, flere år.
Find vendepunkter. (Hvor i handlingen tager historien vigtige drejninger?)
Hvordan forløber handlingen: (læs mere)
Lav eventuelt en handlingslinje.
Du kan bruge en handlingslinje til at vise og forklare, hvordan handlingen er sat sammen.
Hvor lang tid spænder handlingen over? Fx: en dag, en time, en uge.
Tre-akter-modellen (også kaldet Plot-point-modellen) kan bruges til at vise om handlingen er inddelt i 3 akter, og hvor vendepunkterne er.
Tre-akter-modellen kan fx bruges, når berettermodellen ikke bruges.
Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning.
1.- 2. eller 3.person-fortæller?
Skiftes der synsvinkel undervejs?
Hvem er hovedpersonen?
Hvilke kendetegn, personlighedstræk har personen?
Hvad er hovedpersonens motivation i historien? Har personen et mål?
Lav en personkarakteristik af en eller flere vigtige personer.
Ekstra (hvis det er relevant):
Kan du identificere dig med personen? Hvad genkender du?
Er personen repræsentant for en større gruppe af mennesker?
Hvordan er personen vigtig for historien? Beskriv personens rolle.
Andre personer som kan være vigtige for historien, men som ikke er beskrevet så grundigt som hovedpersonen.
Hvilke relationer har hovedpersonen til de andre personer i bogen? (Familie, venner, kæreste, fjende, fremmed osv.)
Beskriv de vigtigste relationer: Hvordan har de det med hinanden? Er de uvenner, anspændt, elskende, beskyttende osv.
Brug eventuelt relationsmodellen for at skabe overblik.
Hvordan udvikler personen sig igennem handlingen?
Gennemgår personen en overgang eller forandring?
Gennemgår personen et statusskift?
Brug eventuelt disse værktøjer:
Har navnene på personerne en symbolsk betydning?
Nogle gange betyder personernes navne noget, og har betydning for, hvordan vi skal opfatte dem i historien. Der findes oversigter over navnes betydninger i bøger og på nettet?
Hvilke miljøer foregår handlingen i?Hvordan er miljøet beskrevet i teksten?
Hvordan er miljøet fremstillet i billederne?
Lav en miljøbeskrivelse.
Er miljøet vigtigt for personerne, meningen og ideen med historien?
Bruges miljøet til at afspejle hovedpersonen?
Altså: bliver miljøet beskrevet for, at vi bedre kan forstå personens væremåde og følelser?
Har miljøet symbolsk betydning?Eksempel 1: en skov = det ukendte, farlige
Eksempel 2: En mennesketom gade = ensomhed osv.
Har vejret eller årstiden på billederne en betydning? Fx:
Gråvejr = tristhed.
Forår = fornyelse, ungdom.
Hvilken tid foregår handlingen i?Eksempler: Det moderne gennembrud, under 2. Verdenskrig, efterkrigstiden, 1980’erne, vores tid, fremtiden eller andet?
Hvordan kan du se det?:
– Find genstande, påklædning itegningerne eller noget i teksten der afslører, hvilken tid det foregår i?
Er tiden den samme som den tid, bogen er skrevet i?
Er tiden vigtig?:
Bruger bogen tiden, den foregår i, til noget?
Tegner den et billede af tiden?
Hvordan er rammernes layout:
Hvordan ser tegningerne ud? Er der en bestemt stil?
Bruges der talebobler til at vise, hvem og hvad personerne siger?
Beskriv deres udseende og funktion.
Bruges der tekstfelter til at fortælle noget af handlingen?
Beskriv deres udseende og funktion.
Hvordan er den sproglige stil i bogens tekst:
Find eksempler i teksten, hvor forfatteren bruger sproglige virkemidler. Sproglige virkemidler er der, hvor forfatteren “leger” med sproget.
Se oversigten over “sproglige virkemidler”
Eksempler på virkemidler: Metaforer, gentagelser, overdrivelser, bandeord, rim, opremsninger, m.m.
Efterlader teskten eller billederne “tomme pladser“?
Steder, hvor læseren selv skal forestillie eller gætte sig til indholdet?
Fylder tekst eller billede de tomme pladser ud hos hinanden?
Hvilken tone (stemning) er der i bogen?
Hvorfor har forfatteren valgt denne stemning?
Hvad er med til at skabe denne stemning?
Eksempler:
– Alvorlig, mystisk, humoristisk, romantisk, ironisk, tragisk, spændende, erotisk, mørk, positiv, energisk, barnlig, trist, sørgelig, magisk, realistisk, overdrevet, kunstnerisk, plat osv.
Hvilken stemning er der i bogen?
Hvordan passer tekst og billeder sammen?
Hvordan samarbejder tekst og billeder om at skabe en stemning?
Eksempler: Humoristisk, fjollet, intelligent, romantisk, trist, erotisk, kritisk, ungdommelig, vred, spændende, mørk, overfladisk, naiv, børnevenlig, plat, filosofisk osv.
Har bogen steder, hvor der bevidst peges på, eller lånes, indhold fra andre kendte tekster, film eller billeder.
Hvad kan vi lære af fortællingen? Hvad vil forfatteren med denne billedbog?
Hvordan slutter bogen?
Hvorfor slutter bogen som den gør?
Hvem er bogen til? Hvem vil få mest ud af at læse den?
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing