Hvad hedder kortprosateksten?
Hvornår er det skrevet?
Hvordan ser man at teksten tilhører genren kortprosa?
– Find eksempler på tydelige genretræk.
Er der tale om en undergenre? Realistisk kortprosa, fantastisk kortprosa.
Hvor lang er teksten?
Er teksten synligt inddelt i afsnit, strofer, områder eller andet?
Starter kortprosateksten in medias res og slutter den med en åben slutning? (Dette er mest almindeligt for denne genre)
Fortalt tid: Hvor lang tid spænder handlingen over? Fx: en dag, en time, nolge sekunder.
Kronologisk: Tingene sker i den rigtige rækkefølge
Flashback: Historien springer tilbage i tiden?
Flashforward: Historien springer frem i tiden?
Fortæller:
Hvem fortæller historien?
1.- 2. eller 3.person-fortæller?
Synsvinkel:
Indre / ydre synsvinkel
Skiftes der synsvinkel undervejs?
Hvem er i centrum i handlingen?
Er der et “lyrisk jeg” eller “lyrisk du” i teksten?
Indre monolog:
Har teksten en fortæller / stemme, som taler med sig selv?
Berettende:
Har teksten en stemme, som fortæller os om noget?
Hvor foregår handlingen?
Fx: Skole, i stuen, i naturen, i byen, en togstation, ingen steder osv.
Omgivelser
Hvordan er omgivelserne beskrevet?
Hvorfor har forfatteren valgt dette miljø?
– Har miljøet en betydning for personen og handlingen?
– Afspejler miljøet hovedpersonens liv eller humør?
Har vejret eller årstiden en betydning? Fx:
Gråvejr = tristhed.
Forår = fornyelse, ungdom.
Find eksempler i teksten, hvor forfatteren bruger sproglige virkemidler. Sproglige virkemidler er der, hvor forfatteren “leger” med sproget for at forstærke indholdet.
1. Hvor er virkemidlerne brugt? (marker steder i teksten).
2. Hvilke virkemidler er der tale om?
3. Hvorfor har forfatteren valgt at bruge disse virkemidler?
Se oversigten over “sproglige virkemidler”
Eksempler på virkemidler: gentagelser, overdrivelser, bandeord, ironi, tempo, slang, negative/positive tillægsord, fagsprog, humor, kliché, talemåder mm.
Er der noget særligt at bemærke omkring sproget?
– Kortprosa eksperimenterer med sprog og form. Dvs. at måden det er skrevet på muligvis kan skifte undervejs osv.
Hvordan er den sproglige stil ellers i teksten:
Er der ting eller begreber, som kan have en symbolsk betydning.
Metaforer hører egentlig til sproglige virkemidler. Da de er meget almindelige i – og vigtige for genren lyrik, har de fået deres eget menupunkt her, så du ikke glemmer at kigge efter dem.
Forskellige typer metaforer:
Sammenligninger (fx Tågen lå som et tungt tæppe over byen).
Personificering (fx manden med leen = døden).
Besjæling (fx en talende eller dansende blomst).
Gør teksten brug af “showing not telling“, hvor det er handlinger, der styrer fortællingen?
Hvad står der mellem linjerne?
– Kortprosa er få ord med meget indhold. Vi ser ofte kun toppen af isbjerget. Man må selv dykke ned for at se hele isbjerget. Der kan stå meget “mellem linjerne”
Er der “tomme pladser” i teksten, som læseren selv skal fylde ud?
Har teksten steder, hvor der bevidst peges på, eller lånes indhold fra andre kendte tekster, film eller billeder
Er teksten et udtryk for den samtid, den er skrevet i?
Er den samfundskritisk?
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing