|
|
|
|
|
|
|
|
| 1. Info |
| Rubrik |
Hvad hedder artiklen? |
| Medie |
Hvor er artiklen udgivet? |
| Journalist |
Hvem har skrevet artiklen? |
| Dato |
Hvornår er den skrevet? |
| Genre |
Hvilken type informationsartikel er det?
|
|
2. Komposition
|
| Ydre komposition (udseende) |
| Layout |
Hvordan er artiklens layout?
Almindelige artikel-elementer:
Rubrik, underrubrik, mellemrubrikker, manchet, byline brødtekst, spalter. ( Se ordforklaring).
Andre grafiske elementer:
Fotografi, faktaboks, fremhævede citater, tegninger, karikaturer, diagrammer, grafer, figurer osv.
|
| Blikfang |
Hvor er der blikfang i artiklen?
(Hvor og hvordan fanger artiklen dit øje?)
|
| Rubrik / underrubrik |
Hvilke signaler sender rubrikken? Hvilke forventninger får man?
Hvordan passer rubrikken til indholdet i artiklen?
Er der noget særligt ved den? fx ordspil, ironi, rim, humor, andet?
Er der en underrubrik og evt. manchet
Hvordan "spiller de sammen" med rubrikken?
|
|
Indre komposition (tekstens indhold)
|
| Emnet / nyheden |
Hvad handler artiklen om?
- En nyhed / aktuel begivenhed
- En tidligere begivenhed
- En kommende begivenhed
- Et aktuelt emne
- En person
- Andet?
|
| Vinkling |
Hvordan behandles nyheden / emnet?
- Forsøger artiklen at informere om emnet?
- Forsøger artiklen at undersøge emnet?
- Forsøger artiklen at løse noget eller finde svar?
|
| Inddelinger i teksten |
Skab et overblik over indholdet i artiklen. Hvordan er artiklen bygget op?
- Er teksten delt op i afsnit?
- Er der mellemrubrikker? Hvad afslører de?
- Er der en start, midte, afslutning
- Er der andre inddelinger af indholdet?
|
| Artikel-modeller |
Hvordan er artiklen opbygget for at fastholde vores interesse?
Er der gjort brug af:
Modellerne bliver ofte brugt til informationsartikler. De afgører, hvordan historien leveres og i hvilken rækkefølge informationerne gives.
|
| Nyhedskriterier |
|
| 3. Personer |
| Personer |
Hvem møder vi i artiklen? Er der vigtige personer som deltager i artiklens indhold?
Handler artiklen om en bestemt person?
Hvis dette er tilfældet, så beskriv hvem personen er?
|
| Interviews |
Bruges der korte eller lange citater?
- Hvem er blevet interviewet?
- Hvilke vigtige udtalelser kommer de med?
- Hvilke kildetyper er de?
|
| 4. Miljø / tid |
| Miljø |
Sted:
Danmark, København, skole, ulykkessted, udlandet, familie mm.
Omgivelser / sociale forhold (hvis det er relevant i artiklen):
Hvilke forhold er beskrevet? Fx: hjemløse, ghetto, krigszone, kriminelt miljø, finansverden, politikere, by, land, naturforhold osv.
|
| Miljøbeskrivelse |
Bruger journalisten miljøbeskrivelser?
Hvad bruges de til: fx for at fortælle noget om stedet, situationen eller de involverede personer.
Hvordan beskriver journalisten miljøet? Fx sansninger, stemninger eller følelsesmæssige oplevelser?
|
| Tid |
Hvilken tid* omhandler artiklens indhold?
* En nyhedsartikels indhold er altid højaktuel, hvorimod en baggrundsartikels indhold kan gå flere år tilbage for at genoptage en sag eller nyhed
|
| 5. Virkemidler |
| Sproglig stil |
Hvordan er sproget i artiklen (Hvilken effekt har det?):
- Beskrivende. Fx brug af mange tillægsord.
- Informativt, mættet, præcist sprog (ingen fyld).
- Forklarende, formidlende.
- Fagspecifikt sprog: mange fagord / ekspert-sprog.
- Lånes der fra andre genrer, fx novelleagtigt sprog.
- Mange fremmedord.
- Andet?
|
| Sproglige virkemidler |
Find eksempler i artiklen, hvor virkemidler bruges til at forstærke artiklens indhold. Sproglige virkemidler er der, hvor journalisten "leger" med sproget.
1. Hvor er virkemidlerne brugt? (marker steder i teksten).
2. Hvilke virkemidler er der tale om?
3. Hvorfor har journalisten valgt at bruge disse virkemidler?
Eksempler på virkemidler: Metaforer, symbolik, gentagelser, overdrivelser, talemåder, ordsprog, bandeord, rim, ironi, opremsninger, fagsprog m.m.
|
| Indtryk og holdninger |
Er der indtryk eller holdninger beskrevet i artiklen? Hvordan kommer de til udtryk.
(Det kan fx være at journalisten, eller en anden person i artiklen, fortæller om en smuk udsigt, et rart møde, en forskrækkelse osv.)
|
| Appelformer |
Hvordan forsøger afsenderen at appellere til læseren?
- Etos (tillid)
- Logos (fornuft)
- Pathos (følelser)
|
| Symbolik |
Er der brugt grafik der bærer en holdning eller en stemning:
fx symbolske billeder, religiøse symboler, karikaturer osv.
Hvordan virker de på artiklen?
|
| 6. Fortolkning |
| Manchet |
Hvilken funktion har artiklens manchet *?
- Er det et lille resume af artiklen?
- Er det ekstra oplysninger?
- Er det en præsentation af "problemet" i artiklen?
- Andet?
* Manchet: To eller flere linjer som er placeret lige inden artiklens start. En manchet er ofte et resume eller en præsentation af artiklens indhold.
|
| Tema |
Behandler artiklen et tema? Hvilket?
Fx: ungdomliv, økonomi, terror, sociale medier, religion osv.
|
| Hensigt / budskab |
Hvad er hensigten med artiklen?
Er der et budskab i artiklen? (ikke altid i informationsartikler)
|
| Kommunikation |
Hvordan kommunikerer artiklen/journalisten med læseren?
1. Artiklen oplyser informerer læseren
2. Artiklen tilkendegiver en mening
3. Artiklen ønsker at påvirke læserens holdning
|
| Målgruppe |
Hvem er artiklen rettet imod / skrevet til?
|
| 7. Konklusion |
| Vurdering |
Hvad synes du? Er artiklen god?
Hvilke tanker og følelser vækker artiklen i dig?
Kommer nyheden eller emnet godt ud til modtageren?
Vil du kunne anbefale den til andre? Til hvem og hvorfor?
|
| Perspektivering |
Hvilke andre artikler eller andre tekster kan man sammenligne med? Hvad er ens / hvad er forskelligt? Læs mere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Download modellen til udfyldning
|
