Feature

En feature er en artikel, som skrives af en journalist. Journalisten skal i en feature give læseren en oplevelse af noget, som journalisten selv, eller en anden person står midt i. Feature tilhører kategorien: Information.
 

Genreblomst

 

Blomstens blade 

  • Tager læseren med
    En feature er ikke ude for at opsøge og beskrive en nyhed eller en bestemt begivenhed. Dette er nemlig reportagens opgave. En feature er et slags "besøg" hos nogen eller noget. Fx en arbejdsplads, et hjem, en institution, et fængsel, en brandstation eller andet, hvor man følger dagen og livet der. Journalisten ønsker at se og føle, hvordan det er at være der. Journalisten tager læseren med ud på stedet. Man observerer og mærker det der foregår.
     
  • Showing - not telling
    I en feature viser journalisten, hvordan en situation eller begivenhed er at være i. Det er vigtigt at journalisten ikke beskriver og forklarer alting som i mange andre typer artikler. Journalisten laver ikke konklusioner eller vender og drejer sagen for os. Læseren må selv komme til en forståelse af det der foregår. I stedet viser journalisten det ved at "være til stede". Der skrives om det der foregår, om tanker, impulser, følelser og sansninger. 
     
  • Skal vise os noget
    En feature skal have noget, den vil vise os, undersøge, fortælle om, tage pulsen på osv. En feature kan med fordel handle om noget, der rører sig i tiden (aktuelt) - dette er dog ikke et krav til genren.
     
  • Låner fra andre genrer
    En feature "låner" ofte sprog og beskrivelser fra andre genrer. Fx kan man bruge sprog fra noveller, hvor der udspiller sig en slags handling. eller sansende sprog fra essay osv. for at gøre det mere spændende at læse.
     
  • Holder sig til fakta
    Journalisten skal være opmærksom på at holde sig til fakta, selvom der måske bruges dramatisk sprog og sansende beskrivelser. Det er vigtigt, at det er virkeligheden, der vises, og ikke noget journalisten finder på eller pynter på.
     
  • En fortæller
    Journalisten optræder ofte selv som fortælleren. Men hvis journalisten vælger at følge en person, kan denne person optræde som jeg-fortæller flere steder inde i teksten. Det vil dog stadig være angivet som et citat, når personen taler, selvom det kan være lange tekststykker, hvor der udspiller sig en handling.
Eksempel 1: "En dag som skolelærer." Journalisten viser, hvordan læreren møder og underviser sin klasse. Vinklen kunne fx være: at lærere i dag har sværere ved at få ro i klasserne end førhen. Journalisten har fokus på lærerens reaktioner og de relationer der er til eleverne. Journalisten vælger måske at skrive om det læreren oplever. Dvs. tage lærerens synsvinkel. Her har journalisten valgt at følge en person og skolelæreren bliver dermed hovedpersonen i artiklen.
 
Eksempel 2: "Et besøg på et børnehjem" Journalisten følger livet på et børnehjem en hel dag. Journalisten viser os alt, hvad der sker under besøget. Det kan være lige fra at stå op om morgenen, spise i fællesskab med andre og til konflikter der opstår osv. Journalisten vælger at fortælle om egne følelser under besøget. Hvordan er det mon at bo her? Journalisten er derfor selv hovedpersonen i artiklen.
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node