|
|
|
|
|
|
|
1. Info |
Rubrik |
Hvad hedder artiklen? |
Medie |
Hvor er artiklen udgivet? Avis / internet |
Journalist |
Hvem har skrevet artiklen? |
Dato |
Hvornår er den skrevet? |
Genre / kategori |
Hvilken artikel-genre er det? Find genretræk.
Artikel-genrer:
Nyhedsartikel, baggrundsartikel, reportage, øjenvidneberetning, feature, interview, kronik, læserbrev, klumme, kommentar, debatindlæg, portræt, leder, andet.
Kategori:
1. Information: som regel objektiv. Fx nyhedsartikel. 2. Opinion: som regel subjektiv. Fx debatindlæg
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. Komposition
|
Ydre Komposition (layout) |
Layout |
Hvordan er artiklens grafiske opbygning (layout)?
Rubrik, underrubrik, mellemrubrikker, manchet, billede, byline
brødtekst, spalter, faktaboks, andet... (se eksempel på layout.
|
Blikfang |
Hvor er der blikfang i artiklen? (Hvordan fanger artiklen dit øje?)
|
Indre komposition (tekstens indhold)
|
Emne |
Hvad handler artiklen om?
- Et tema
- En nyhed
- En problemstilling
- Andet?
Hvordan behandles dette?:
- Forsøger artiklen at fortælle om emnet?
- Forsøger artiklen at undersøge emnet?
- Forsøger artiklen at løse noget eller finde svar?
|
Inddelinger i teksten |
Skab et overblik over indhold og afsnit i teksten.
Hvordan er artiklen bygget op? Eksempel:
- Start (præsentation)
- Midte (uddybning, behandling af emnet)
- Afslutning (konklusion)
Er tekstens indhold delt op i afsnit?
- Hvilke overskrifter kan man sætte på afsnittene?
- Er der mellemrubrikker? Hvad afslører de?
- Er der andre inddelinger af indholdet?
|
Artikel-modeller |
Hvordan er de vigtigste informationer fordelt i artiklen?
- Altså: Hvordan er artiklen opbygget for at fastholde vores interesse?
Er der gjort brug af:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. Personer |
Personer |
Hvem følger vi i artiklen? |
Særlige træk |
Er der noget særligt at bemærke omkring personen/personerne i artiklen? Type, baggrund
|
Interviews |
- Hvem er blevet interviewet
- Hvad siger de af vigtige ting?
- Hvilke funktioner har de?
- Hvilke kildetyder er de?
Hvordan er de vigtige for artiklen, og hvordan bruges de?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4. Miljø/tid |
Miljø |
Sted:
Danmark, København, skole, ulykkessted, udlandet, familie mm.
Omgivelser / sociale forhold:
Hvilke forhold er beskrevet? Fx: ghetto, krigszone, indvandrermiljø, overklassen, hjemløshed osv.
|
Miljøbeskrivelse |
Hvordan beskriver journalisten miljøet?
Hvorfor beskrives miljøet?
Bruges miljøet til at afspejle situationen eller personer?
Beskrives miljøet med sansninger, stemninger eller følelsesmæssige oplevelser af miljøet?
|
Tid |
Hvilken tid omhandler artiklens indhold?
(En nyhedsartikels indhold er som oftes højaktuel, hvorimod en baggrundsartikels indhold kan gå mange år tilbage)
Hvis der er et billede, hvilken tid er billedet taget i?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5. Virkemidler |
Sproglig stil |
Hvordan er sproget i artiklen (Hvilken effekt har det?):
- Meget beskrivende. Fx brug af mange tillægsord.
- Lav stil. Hverdagsagtigt. Let tilgængeligt sprog.
- Høj stil. Svært tilgængeligt sprog.
- Gammeldags sprog. Brug af ældre ord og termer.
- Fagspecifikt sprog: mange fagord / ekspert-sprog.
- Lånes der fra andre genrer, fx novelleagtigt sprog.
- Andet: Fx kraftig brug af internationalt sprog / fremmedord.
|
Sproglige virkemidler |
Find eksempler i artiklen, hvor virkemidler bruges til at forstærke artiklens indhold. Sproglige virkemidler er der, hvor journalisten "leger" med sproget.
1. Hvor er virkemidlerne brugt? (marker steder i teksten).
2. Hvilke virkemidler er der tale om? 3. Hvorfor har journalisten valgt at bruge disse virkemidler?
Eksempler på virkemidler: Metaforer, gentagelser, overdrivelser, talemåder, ordsprog, bandeord, rim, ironi, opremsninger, fagsprog m.m.
|
Symbolik |
Er der symbolik i sproget. |
Retorik |
Retorik = sproglige metoder til at overbevise med. Altså hvordan prøver journalisten / afsenderen at overbevise dig om noget?
- argumentation. Hvilke argumenter bruges der?
- eksempler og cases. Hvordan bruges de?
- appelformer. Hvordan prøver artiklen at overbevise dig. Tales der til din fornuft, følelser eller tillid. (læs mere)
|
Fotos/grafik |
Er der fotos, tegninger, karikaturer, skemaer, diagrammer.
Hvad er deres funktion? Hvordan virker de på artiklen?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6. Fortolkning |
Rubrik / underrubrik |
Rubrik (artiklens overskrift)
Hvilke forventninger får man, når man læser rubrikken? Er der ordspil, ironi, humor, hints eller andet i rubrikken? Hvordan passer rubrikken til indholdet i artiklen?
Underrubrik (under-overskrift) *
Hvilken funktion har underrubrikken?
Hvordan "spiller den sammen" med rubrikken?
* Underrubrik: Ofte en enkelt linje som er placeret lige under rubrikken. En underrubrik kommenterer eller supplerer rubrikken.
|
Manchet |
Hvilken funktion har artiklens manchet *?
- Er det et lille resume af artiklen?
- Er det ekstra oplysninger?
- Er det en præsentation af "problemet" i artiklen?
- Andet?
* Manchet: To eller flere linjer som er placeret lige inden artiklens start. En manchet er ofte et resume eller en præsentation af artiklens indhold.
|
Tema |
Hvilket tema behandler artiklen?
Fx: ungdom, økonomi, terror, naturkatastrofer, religion, IT osv.
Der kan sagtens være flere temaer.
|
Budskab |
Er der en hensigt med artiklen eller et budskab?
|
Vinkling |
Hvilken vinkel har journalisten valgt på emnet? |
Kommunikation |
Hvordan kommunikerer artiklen/journalisten med læseren?
1. Artiklen informerer læseren 2. Artiklen tilkendegiver en mening 3. Artiklen ønsker at påvirke læserens holdning
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
7. Konklusion |
Vurdering |
Hvad synes du? Er artiklen god?
Hvilke tanker og følelser vækker artiklen i dig?
Kommer nyheden eller holdningen ud til modtageren?
Vil du kunne anbefale den til andre? Til hvem og hvorfor?
|
Målgruppe |
Hvem er artiklen rettet imod / skrevet til?
|
De 5 kriterier |
|
Perspektivering |
Hvilke andre artikler eller andre tekster kan man sammenligne med? Hvad er ens / hvad er forskelligt? Læs mere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|