Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Nyhedsartikel

En nyhedsartikel er en artikel i en avis, som fortæller om en aktuel nyhed. Den informerer om hvad der er sket, hvornår det er sket, hvem der er involveret osv. En nyhedsartikel tager ikke stilling til noget – den informerer bare. Den er væsentlig kortere end fx en baggrundsartikel, da man ikke går i dybden med nyheden.
 
En nyhedshistorie er særlig værdifuld, hvis det er en solohistorie, altså en historie som ingen andre medier kender til. Nyhedsartikel hører under kategorien: information.

Genreblomst

Download som pdf

Blomstens blade

  • Objektiv
    Der findes 2 hovedkategorier indenfor artikler. Informationsartikler og opinionsartikler. En nyhedsartikel er en informationsartikel. Den fokuserer på informationer og holder journalistens holdninger udenfor. Den informerer læseren mere end den påvirker. Altså: den forholder sig objektivt til nyheden. 
  • De 5 nyhedskriterier
    Nyhedsartiklen følger helst De 5 Nyhedskriterier. Disse kriterier sørger for, at artiklen bevarer sit formål bedst muligt. 
  • Hvem, hvad, hvornår
    Nyhedsartiklen skal informere om fakta. Derfor indeholder den oplysninger om: hvem, hvad, hvornår og hvordan. 
  • Nyhedstrekanten
    En nyhedsartikel er typisk bygget op efter nyhedstrekanten. Det vil sige, at de vigtigste informationer står først i artiklen. 
  • Præcis og kompakt
    Der anvendes ikke lange miljøbeskrivelser og personskildringer. Det er nyheden / konflikten, som er i fokus. Derfor er sproget altid præcist og kompakt – altså mange informationer på ganske lidt plads. Der er ofte ultra-korte interviews eller citater fra relevante kilder i en nyhedsartikel. 
  • Layout i fokus
    Layoutet er meget vigtigt i en nyhedsartikel. Den skal for det første fange læseren ind, vha. en stor rubrik, billeder og grafik. Men det skal også være nemt at finde rundt i artiklen og udvælge, hvad man gider at læse. Nyheder bliver nemlig ofte kun skimmet. Der bruges fx faktabokse, citatbokse, diagrammer og skemaer for at videregive overskuelige og præcise informationer.

    Se et eksempel på artikel-layout.

 
Eksempel på nyhedsartikel
“Carolines konge kamp: Vinder historiens største sejr“
(bt.dk, lørdag d. 27. jan. 2018)
Sådan skriver du selv en nyhedsartikel

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing