Hvad hedder artiklen?
Hvor er artiklen udgivet?
Hvem har skrevet artiklen?
Hvornår er den skrevet?
Hvordan er artiklens layout?
Almindelige artikel-elementer:
Rubrik, underrubrik, mellemrubrikker, manchet, byline
brødtekst, spalter. (Se ordforklaring).
Andre grafiske elementer:
Fotografi, faktaboks, fremhævede citater, tegninger, karikaturer, diagrammer, grafer, figurer osv.
Hvor er der blikfang i artiklen?
(Hvor og hvordan fanger artiklen dit øje?)
Hvilke signaler sender rubrikken? Hvilke forventninger får man?
Hvordan passer rubrikken til indholdet i artiklen?
Er der noget særligt ved den? fx ordspil, ironi, rim, humor, andet?
Er der en underrubrik og evt. manchet
Hvordan “spiller de sammen” med rubrikken?
Hvad handler artiklen om?
Skab et overblik over indholdet i artiklen. Hvordan er artiklen bygget op?
Hvordan er artiklen opbygget for at fastholde vores interesse?
Er der gjort brug af:
Modellerne bliver ofte brugt til informationsartikler. De afgører, hvordan historien leveres og i hvilken rækkefølge informationerne gives.
Opfylder artiklen helt eller delvist “De 5 nyhedskriterier“.
Hvem møder vi i artiklen? Er der vigtige personer som deltager i artiklens indhold?
Handler artiklen om en bestemt person?
Hvis dette er tilfældet, så beskriv hvem personen er?
Er der interviews (research-interviews)
Bruges der korte eller lange citater?
Sted:
Danmark, København, skole, ulykkessted, udlandet, familie mm.
Omgivelser / sociale forhold (hvis det er relevant i artiklen):
Hvilke forhold er beskrevet? Fx: hjemløse, ghetto, krigszone, kriminelt miljø, finansverden, politikere, by, land, naturforhold osv.
Bruger journalisten miljøbeskrivelser?
Hvad bruges de til? (Fx til at fortælle noget om stedet, situationen eller de involverede personer)
Hvordan beskriver journalisten miljøet? Fx sansninger, stemninger eller følelsesmæssige oplevelser?
Hvilken tid* omhandler artiklens indhold?
* En nyhedsartikels indhold er altid højaktuel, hvorimod en baggrundsartikels indhold kan gå flere år tilbage for at genoptage en sag eller nyhed.
Hvordan er sproget i artiklen, og hvilken effekt har det?:
Find eksempler i teksten, hvor journalisten bruger sproglige virkemidler. Sproglige virkemidler er der, hvor journalisten “leger” med sproget for at forstærke indholdet.
Se oversigten over “sproglige virkemidler”
Eksempler på virkemidler: Metaforer, symbolik, gentagelser, overdrivelser, talemåder, ordsprog, bandeord, rim, ironi, opremsninger, fagsprog m.m.
Er der indtryk eller holdninger beskrevet i artiklen? Hvordan kommer de til udtryk.
(Det kan fx være at journalisten, eller en anden person i artiklen, fortæller om en smuk udsigt, et rart møde, en forskrækkelse osv.)
Hvordan forsøger afsenderen at appellere til læseren?
Gøres der brug af nogle af de 3 appelformer:
Er der brugt grafik, der bærer en holdning eller en stemning?
(Fx symbolske billeder, religiøse symboler, karikaturer osv.)
Hvordan virker de på artiklen?
Hvilken funktion har artiklens manchet *?
* Manchet: To eller flere linjer som er placeret lige inden artiklens start. En manchet er ofte et resume eller en præsentation af artiklens indhold.
Hvordan kommunikerer artiklen/journalisten med læseren?
Hvilke andre artikler eller andre tekster kan man sammenligne med?
Hvad er ens / hvad er forskelligt? Læs mere.
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing