Et plot-twist er en pludselig og uventet drejning i en handling.
Hvad er et plot-twist?
Et plot-twist er et fortællerkneb, som bruges i film og bøger.
Mange gange lader forfatteren/instruktøren os tro noget om, hvor historien vil hen. Forfatteren bygger handlingen op og leder os til at tænke i forskellige retninger, ved at lægge små spor/hints ud. Og netop som man troede, man havde regnet den ud, så sker der noget uventet. Historien tager en drejning, vi ikke havde regnet med.
Et plot-twist placeres ofte ret sent inde i handlingen. Derved bliver overraskelsen større. Tingene hænger nu helt anderledes sammen i historien, end vi forventede. På den måde bliver et plot-twist også ofte brugt til at afsløre noget vigtigt.
Dette fortællerkneb bruges ofte i undergenrer som: krimi, thriller, gyser, psykologisk drama m.m.
Et plot-twist er som regel det største vendepunkt i historien.