Berettermodellen

Historien inddeles i 7 faser, som hver for sig har deres egen funktion i handlingen. 

 

1. Anslag: Historien starter med et udslag i spændingen. Man slår tonen an. Anslaget er nemlig en appetitvækker, der skal vække vores følelser og pirre vores nysgerrighed efter, hvad historien har at byde på. Vi får også en forsmag på historiens tema og fortællestil. 

 

2. Præsentation: Vi introduceres for de vigtigste personer, miljøet, og handlingen. Allerede her lægges der op til de konflikter og den modstand, som personerne snart vil løbe ind i.

 

3. Uddybning: Her kommer konflikten for alvor i fokus. Vi lærer personerne bedre at kende og får forklaret og uddybet konflikten og de problemer, der i stigende grad presser sig på.

 

4. Point of no return (P.O.N.R.): Er historiens vendepunkt. Det er det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed, som får så store konsekvenser for hovedpersonen, at det ikke længere er muligt for ham at bakke ud af konflikten. Tingene er gået i hårdknude og konflikterne kan ikke længere skubbes ind under gulvtæppet, men må løses. Det er ikke altid entydigt, hvor point of no return skal placeres.

 

5. Konfliktoptrapning: Konflikten udvikles og optrappes. Forventningen og spændingen stiger, vi længes stærkere og stærkere efter en løsning på problemerne. Presset på hovedpersonen (og evt. andre centrale personer) øges. Spændingen stiger.

 

6. Klimaks: Konflikten er på det højeste, spændingen udløses, forhåbentlig til tilskuerens tilfredshed. Vi får at vide, hvem der vinder eller taber.

 

7. Udtoning: Historien fortælles færdig. Konflikten afklares, og den gamle orden oprettes igen eller en ny opstår.