Lyrik

Lyrik kaldes også poesi. Lyrik er fx digte og sangtekster. Lyrik er ofte bygget op på forskellige regler. Teksten kan fx være inddelt i strofer. Der kan også være et system i måden, det visuelt er stillet op, måden det rimer på, eller måske et rytmisk system med versefødder.

Lyrik bruges til at udtrykke stemninger, følelser, tanker og til at fortælle historier og beskrive oplevelser. Lyrik hører til skønlitteratur. Dvs. en opdigtet tekst.

Sidens indhold:

Genreblomst
Digt
Sangtekst
Rap

Genreblomst

Blomstens blade

Flere betydningslag
Der er ofte flere betydningslag i lyrik. Forståelsen kan nogle gange afhænge af, hvem der læser det, og hvordan man læser det. Det vil sige, at der ofte gemmer sig mere i teksten end først antaget. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken type lyrik der er tale om, og hvad hensigten har været fra forfatterens side.

Kompakt og mættet sprog
I lyrik er sproget ofte mere kompakt og mættet end i fx noveller, hvor der jo er plads til flere ord. Derfor står der ofte meget – med få ord.

Sproglige virkemidler
I lyrik bruges der ofte mange sproglige virkemidler, til at farve sproget og forstærke oplevelsen. Det kan fx være rim, billedsprog, symbolik, gentagelser osv.
Udtryksformer: Episk, dramatisk, lyrisk
Lyrik kan have forskellige udtryksformer. Nogle gange fortælles der en historie, andre gange er det en stemning eller følelse, der bliver beskrevet. Der skelnes mellem disse tre udtryksformer:
Episk: Der fortælles en historie (berettende). Der foregår et handlingsforløb.
Dramatisk: Der fortælles om tanker og følelser, og om noget man har oplevet eller oplever lige nu. Der bruges ofte replikker eller digteren har en stemme, som taler med os eller med sig selv (indre monolog).
Lyrisk: Her er stemninger, sansebeskrivelser, følelser og holdninger i centrum. Der er ikke en historie, der skal fortælles. Der “males” med ordene.
Tekstens udseende spiller en rolle
Lyrik følger ofte et system, som får stor indflydelse på, hvor man læser og forstår teksten. Opdelinger, pauser, brud, rim og temposkift i teksten er ofte gjort synlige i tekstens layout, for at sikre at det læses på en bestemt måde. Det er derfor vigtigt for oplevelsen at læse teksten, som den er opstillet.
Tre typer lyrik: Digt, sangtekst og rap
Der skelnes her mellem 3 typer lyrik: digt, sangtekst og rap.
– Disse tre typer er beskrevet i afsnittet herunder.

1. Digt

Der findes forskellige typer digte. Her er nogle af de mest kendte:

Traditionelt digt (Rimdigt)	Et traditionelt digt bruger rim og rytme, og er sat i et metrisk system. Fx er der samme antal vers i alle strofer osv. Det er muligt at synge det. Vigtige ord: Rim: Ord der lyder ens Vers: En linje i digtet Strofe: Et tekststykke bestående af et bestemt antal vers.
Prosadigt	Et prosadigt er et digt, som ikke behøver at rime eller bruge rytme (versefødder). Det kan derfor ikke synges. Teksten ligner en almindelig tekst, men når det læses op, kan man høre de særlige sætninger og virkemidler, som bruges i digte. Prosa betyder "ligefrem tale".
Knækprosa	Knækprosa lyder ikke som et digt, men mere som en almindelig tekst. Men teksten brydes op af forskellige linjer-inddelinger som skaber et slags system. Man kan sige at teksten er "knækket".

2. Sangtekst

Sangtekster er også lyrik. Teksten er skrevet til at passe til en melodi. Derfor er der som regel et system, som gentager sig sangen igennem. Sangtekster er meget ofte med enderim.

Sangtekster indeholder et eller flere af disse elementer:

- - Vers: Et selvstændigt tekststykke.
  - Omkvæd: Genkendeligt tekststykke som gentages.
  - Bro: Tekststykke som forbinder vers og omkvæd.
  - Hook: Ord eller sætning som gentages og hægter sig fast hos lytteren.

3. Rap

Rap har rødder i den amerikanske undergrund, hvor rappen var (og stadig er) måden at udtrykke sine meninger, historier og sin kunst på.

Rytmen: Rap er lyrik, som “tales” i en rytme. Ordet er en sammentrækning af Rythm And Poetry. Rytmen er vigtig og kunstneren gør sig umage med at det skal have et bestemt “feel” eller “groove” (fremdrift).

Stil og image: Selve leveringen af rapteksten er også vigtig – altså kunstnerens måde at udtale sin lyrik på. Det bæres ofte af en særlig stil som kendetegner kunstneren, og som bliver et slags varemærke. Rap er dermed ofte tæt forbundet til selve digteren.

Sprog: Der leges med sproget. Den dygtige rapper kan “jonglere” med ordene, levere masser af indhold på kort tid og lave nye forbindelser i måden at sammensætte sætninger på. Raptekster rimer som regel. Man kan dog ofte opleve at det kun rimer, fordi rapperen taler med dialekt eller artikulerer – hvilket er accepteret i genren og derfor helt almindeligt.