Lyrik

Lyrik kaldes også poesi. Lyrik er fx digte og sangtekster. Lyrik er ofte bygget op på forskellige regler. Teksten kan fx være inddelt i strofer. Der kan også være et system i måden, de mange vers rimer på osv.
 
Lyrik bruges til at udtrykke stemninger, følelser, tanker og til at fortælle historier og beskrive oplevelser. Lyrik hører til skønlitteratur. Dvs. en opdigtet tekst.
 
I digte er sproget ofte mere kompakt og mættet end i fx noveller, hvor der jo er plads til flere ord. Der er ofte flere betydningslag, og der bruges masser af virkemidler, fx billedsprog (metaforer). 
 
Udtryksformer:
Lyrik kan udtrykke sig på forskellig måde. Nogle gange fortælles der en historie, andre gange er der ingen historie, men hvor det er stemningen og følelsen, der er vigtig. 
  • Episk
    Der fortælles en historie (berettende). Der foregår et handlingsforløb.
     
  • Dramatisk
    Dramatisk: Der fortælles om tanker og følelser, og om noget man har oplevet eller oplever lige nu. Der bruges ofte replikker eller digteren har en stemme, som taler med os eller med sig selv (indre monolog).
     
  • Lyrisk: Her er stemninger, sansebeskrivelser, følelser og holdninger i centrum. Der er ikke en historie, der skal fortælles. Der "males" med ordene.

Lyrikgenrer

Der skelnes her mellem 3 typer lyrik:
  1. Digt
  2. Sangtekst
  3. Rap
 

1. Digt

Der findes forskellige typer digte. Her er nogle af de mest kendte: 
 
Traditionelt digt
(Rimdigt)
Et traditionelt digt bruger rim og rytme, og er sat i et metrisk system. Fx er der samme antal vers i alle strofer osv. Det er muligt at synge det.
 
Vigtige ord:
  • Rim: Ord der lyder ens
  • Vers: En linje i digtet
  • Strofe: Et tekststykke bestående af et bestemt antal vers.
Prosadigt
Et prosadigt er et digt, som ikke behøver at rime eller bruge rytme (versefødder). Det kan derfor ikke synges.
 
Teksten ligner en almindelig tekst, men når det læses op, kan man høre de særlige sætninger og virkemidler, som bruges i digte. Prosa betyder "ligefrem tale".
Knækprosa
Knækprosa lyder ikke som et digt, men mere som en almindelig tekst. Men teksten brydes op af forskellige linjer-inddelinger som skaber et slags system. Man kan sige at teksten er "knækket".
 
Fx har Dan Turell skrevet knækprosa.

 

2. Sangtekst

Sangtekster er også lyrik. Teksten er skrevet til at passe til en melodi. Derfor er der som regel et system, som gentager sig. Sangtekster indeholder som regel:
  • Vers: Et selvstændigt tekststykke.
  • Omkvæd: Genkendeligt tekststykke som gentages.
  • Bro: Tekststykke som forbinder vers og omkvæd.
  • Hook: Ord eller sætning som gentages og hægter sig fast hos lytteren. 
 

3. Rap

Rap har rødder i den amerikanske undergrund, hvor rappen var (og stadig er) måden at udtrykke sine meninger, historier og sin kunst på. 
 
Rytmen: Rap er lyrik, som "tales" i en rytme. Ordet er en sammentrækning af Rythm And Poetry. Rytmen er vigtig og kunstneren gør sig umage med at det skal have et bestemt "feel" eller "groove" (fremdrift). 
 
Stil og image: Selve leveringen af rapteksten er også vigtig - altså kunstnerens måde at udtale sin lyrik på. Det bæres ofte af en særlig stil som kendetegner kunstneren, og som bliver et slags varemærke. Rap er dermed ofte tæt forbundet til selve digteren. 
 
Sprog: Der leges med sproget. Den dygtige rapper kan "jonglere" med ordene, levere masser af indhold på kort tid og lave nye forbindelser i måden at sammensætte sætninger på. Raptekster rimer som regel. Man kan dog ofte opleve at det kun rimer, fordi rapperen taler med dialekt eller artikulerer.
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Coydan Tekst & Node