Eksempel 1: “En dag som skolelærer.” Journalisten viser, hvordan læreren møder og underviser sin klasse. Vinklen kunne fx være: at lærere i dag har sværere ved at få ro i klasserne end førhen. Journalisten har fokus på lærerens reaktioner og de relationer der er til eleverne. Journalisten vælger måske at skrive om det læreren oplever. Dvs. tage lærerens synsvinkel. Her har journalisten valgt at følge en person og skolelæreren bliver dermed hovedpersonen i artiklen.
Eksempel 2: “Et besøg på et børnehjem” Journalisten følger livet på et børnehjem en hel dag. Journalisten viser os alt, hvad der sker under besøget. Det kan være lige fra at stå op om morgenen, spise i fællesskab med andre og til konflikter der opstår osv. Journalisten vælger at fortælle om egne følelser under besøget. Hvordan er det mon at bo her? Journalisten er derfor selv hovedpersonen i artiklen.