En erindring er en fortælling, hvor forfatteren skriver om noget interessant, som forfatteren kan huske fra sin fortid. En erindring kan fx handle om vigtige begivenheder fra barndommen eller ungdommen. En erindring er ofte et minde om noget lykkeligt, sørgeligt, eller på anden måde følelsesladet. Erindring hører under kategorien: refleksion.
Husker tilbage En erindring tager udgangspunkt i, at fortælleren tænker tilbage på noget særligt. Erindringen prøver ikke nødvendigvis at nå frem til et budskab, men forsøger i stedet at indramme og videregive en oplevelse, som har haft en betydning for fortællerens liv.
Gør mindet spændende Fortælleren forsøger at gøre sit minde spændende for læseren, og skriver derfor ofte på en lidt mere interessant/spændende måde, end det måske i virkeligheden var. Dog uden at lyve.
Fyldige beskrivelser Erindringer har fyldige og detaljerede beskrivelser af miljøet og af situationer som fortælleren har været i. Der fortælles om stemninger, følelser, miljø, personer og oplevelser. Der er ofte sansninger i fortællingen. (Se, røre, lugte, høre, smage).
Beskriver en tid Fortællingen peger måske også på ting eller emner, som hørte den tid til. Fx ting der ikke længere eksisterer eller noget, som rørte sig i samfundet.
En tydelig start En erindring starter som regel med at gøre opmærksom på at fortælleren husker tilbage. Eksempler: Jeg husker tydeligt da….. Min barndom var ofte præget af…. Da jeg blev forelsket første gang var det som….
Jeg-fortæller / datid Fortælleren er den der husker tilbage. Derfor er synsvinklen 1. personfortæller (jeg-fortæller). Erindringer fortæller om noget der skete engang, og skal derfor skrives i datid.