Handlingen i science fiction foregår altså i fremtidig udgave af den verden, som vi kender til. Men i modsætning til fantasy-verdenen, der påvirkes af overnaturligheder (som fx magi), giver science fiction en videnskabelig forklaring på de fantastiske ting, der sker i handlingen.
Fx kan man godt tænke sig til, at det i fremtiden (set ud fra et videnskabeligt synspunkt) er realistisk at kunne rejse til andre galakser og bebo andre planeter, mens det omvendt vil være (videnskabeligt) urealistisk, at man vil kunne trylle.
Hver science fiction-fortælling har altså sit eget bud på en anderledes fremtidig verden. En måde at forklare fortællingens univers på er at placere en person, der enten kommer fra den ’fremmede verden’ i den kendte verden, eller en person, der kommer fra den kendte verden i den fremmede verden.
En person fra vores verden kommer ind i en fremmed verden, og skal prøve at forstå den.
En person fra en fremmed verden kommer ind i vores verden, og skal prøve at forstå den.
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing