Der findes rigtig mange undergenrer. Vi har valgt 5 ud, som er nogle af de mest almindelige.
1. Den klassiske dokumentar |
Den klassiske dokumentarfilm vil vise og informere os om et emne eller en sag. Det kan fx være film om natur, historiske begivenheder, samfundet osv. Der er ofte en stemme, som fortæller og forklarer om det vi ser. (Voice-over) Den kan være båret af en nysgerrighed eller en problemstilling. Den kan indeholde interviews. Den kan indeholde rekonstruktioner. |
2. Den observerende dokumentar |
Den prøver at afsløre virkeligheden (sandheden) Den bruger lang tid på observationer og research. Kameraet er ”Fluen på væggen”, ofte håndholdt kamera. Der bruges ikke så tit en stemme (voice-over) eller interviews. Der er ikke altid et budskab, kun en nysgerrighed på at opdage sandheden. |
3. Den poetiske dokumentar |
Den beskriver mere end den forklarer. Den prøver at skabe en stemning. Der er ofte musik som medvirker til rytme og stemning. Der er fokus på det sanselige og det æstetiske. Form og udtryk er vigtigere end handling. |
4. Den dramatiserede dokumentar |
Ligner lidt en spillefilm: dramatisk, spændingsopbygning. Den bruger ofte virkemidler fra fiktions-genrer. Den prøver at vise, hvordan en situation fandt sted. Hvem gjorde hvad, hvornår og hvordan? Den er iscenesat, hvilket vil sige at det er en fortolkning af virkeligheden. Man kan også sige at den forsøger at genskabe virkeligheden (en rekonstruktion). Vi ved altså ikke helt, hvad der er sandt og hvornår instruktøren har "pyntet på handlingen" eller gætter sig frem. |
5. Den deltagende dokumentar |
Journalisten / instruktøren deltager selv i filmen, og er måske hovedperson. Der foregår en handling, som instruktøren er en del af. Journalisten / instruktøren taler til kameraet (eller os) og bruger jeg-form. Der kan være scener, hvor instruktøren har skjult kamera. Der kan være flere interviews. Der er spændingsopbyning og en tydelig konflikt. Et eksempel på denne genre kunne være den kendte: "Supersize me". |
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing