Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Webdok

Ordet webdok er en forkortelse af webdokumentar. Webdok’en er altså en dokumentar på en internetside, der blander tekst, video, lyd og andre udtryksformer. Det vil altså sige, at en webdok er en dokumentarisk artikel, der benytter sig af hjemmesidens digitale muligheder.
 
Webdok’en er bygget op som en traditionel hjemmeside, og det vil sige, at tekster og informationer kommer horisontalt (oppefra og ned). For lettere at kunne overskue hele teksten, er der i mange webdoks en visuel markering af, hvor langt man er i indholdet.

Genreblomst

Download som pdf

Blomstens blade

  • Dokumentar i hjemmesideformat
    Lidt kantet formuleret kan man sige at; en webdok er en dokumentar serveret som en hjemmeside. Hjemmesideformatet åbner for andre muligheder. I en webdok kan man nemlig interagere med video, billeder, grafik og lyd.

  • Undersøgende og spørgende journalistik
    For at forstå hvad webdok’en vil, er det nødvendigt at forstå, hvad en dokumentar er. En webdok er ligesom dokumentaren; undersøgende og spørgende journalistik. Normalt kender vi dokumentaren serveret som film, hvor journalister undersøger en sag eller et emne i dybden.

  • Et aktuelt emne
    Webdok’ens indhold tager afsæt i et aktuelt emne.
    Journalisten forholder sig spørgende, undersøgende, og opsamlende, så læseren oplever at være blevet “klogere” efter at have læst/set webdok’en.

  • Den lille historie i den store historie
    Belysningen af emnet tager ofte udgangspunkt i ”den lille historie i den store historie”. Det betyder, at man bruger en case (den lille historie), der passer ind i beskrivelsen af et større emne eller tema (den store historie). Den store historie gør, at emnet har relevans for mange mennesker, og den lille historie gør emnet personligt og nærværende.

    Eksempel 1:
    Den lille historie: Susannes tilværelse efter en fedmeoperation
    Den store historie: Samfundet oplever et stigende antal med overvægt

    Eksempel 2:
    Den lille historie: Baggrundshistorie om Johns liv med skizofreni
    Den store historie: Psykisk syges forhold
    Eksempel 3.
    Den lille historie: Portrætartikel af en aktuel politisk leder
    Den store historie: Den aktuelle politiske situation

  • Interaktion
    En webdok giver læseren mulighed for interaktion. Interaktion betyder, at læseren selv har indflydelse på hvornår og hvordan artiklens indhold bliver formidlet. Det kan fx være en graf, der folder sig ud, et billede, der giver nye oplysninger, når man trykker på det, eller måske en video, der afslører nyt eller supplerende indhold.
  • Kompletterende eller ekspanderende
    Fordelingen af tekst, billeder, video og grafik varierer fra webdok til webdok, men forholdet kan som oftest beskrives som:

    – Kompletterende: Illustrationer og tekst hjælper hinanden med at gøre hinanden komplette og forståelsen fyldestgørende. De hjælper med at udfylde hinandens ”tomme pladser” eller den enes manglende information.

    – Ekspanderende: Ilustrationer forstærker / udvider forståelsen af teksten. Det kan også være omvendt, hvor det er teksten, der forstærker illustrationerne.

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing