Reality

  • Reality er engelsk og betyder virkelighed.
     
  • De medvirkende i et reality-program er ikke skuespillere. De spiller altså ikke roller, men de er sig selv i de rammer, som programmet fastsætter. 
     
  • Reality kan på mange måder ligne dokumentar-genren. Det gælder fx i måden programmet er filmet og redigeret på. Men dokumentaren vil gerne informere og afdække sandheden - reality vil gerne underholde.
     
  • Reality-TV er en påvirket virkelighed. De medvirkende påvirkes af regler, rammer, udfordringer og andre forskellige indgreb fra programmet, som sørger for at det bliver underholdene at være tilskuer til. I enkelte programmer, hvor deltagerne styres meget, kan man næsten kalde det en konstrueret (skabt) virkelighed.
     
  • Reality skal skabe identifikation og vække følelser hos modtageren/seeren. Det vigtigste indhold i programmet er derfor de medvirkende, deres indbyrdes relationer og deres reaktioner på hinanden og de omgivelser de er i.
     
  • Reality viser virkeligheden, men sørger for at den virker mere dramatisk ved brug af filmiske virkemidler. Fx: musik, klipning og kamerabevægelser.
  • Reality fastholder seeren, fordi vi hurtigt får et forhold til en eller flere af deltagerne, eller fordi vi kan relatere til de situationer der opstår.

  • Reality er baseret på, at vi får lov til “at kigge med” på virkelige menneskers situation, relationer, reaktioner, op- og nedture osv. Det bliver lidt som at være “fluen på væggen” eller “kigge igennem nøglehullet”, hvor vi bliver vidner til andre menneskers virkelighed.

  • Personerne i reality-programmer kaldes medvirkende eller deltagere.

  • Et reality-program er ofte i mange afsnit og flere sæsoner.

Undergenrer

Genren vokser og udvider sig hele tiden. Her på siden har vi forsøgt at nævne de mest almindelige slags.
 
Reality-genren kan opdeles 3 undergenrer, med hver deres typer:
Reality-TV
1. Dokumentarisk
reality 
2. Konceptstyret
reality
3. Konkurrencestyret
reality
Magasin
 
Docu-soap
 
Subkulturer
 
Livstilsprogrammer
Socialt eksperiment
 
Makeover
 
Overlevelse (survival)
 
Personudvikling
Almindelig Konkurrence 
 
Talentshow
 
Gameshow
 
 
 
Dokumentarisk reality
Dokumentarisk reality er reality-programmer, der forsøger at vise virkeligheden for et bestemt menneske eller en gruppe af mennesker. VI træder ind i et andet persons hverdag, hvor vi her følger situationer fra denne persons liv. Denne type reality forsøger i høj grad på at skabe identifikation hos modtageren. Dvs. at vi genkender os selv eller dele af os selv i det vi ser.

Programmet minder lidt om dokumentarfilm, men reality-genren er i højere grad ude på at underholde og skabe interesse, end at søge en sandhed eller give os ny viden. Programmet dramatiseres for at vække følelser hos modtageren og for at gøre det til spændende og god underholdning. Derfor bruges der ofte dramatisk underlægningsmusik, hurtig-klipning osv.
 

Magasin

Magasinet har altid en vært, der guider seeren igennem programmet. Værten kan både være i et studie eller ude, hvor handlingen sker. 
 
Eksempler: Station 2, Sporløs, Alarm 112


Docu-soap

I docu-soapen følger vi en bestemt gruppe af mennesker eller et bestemt miljø over en længere periode. Vi er fluen på væggen og vi får et forhold til de personer, der medvirker i programmet. Programmet prøver at skabe identifikation. Programmet får os derfor til at interessere os følelsesmæssigt for de medvirkende. 
 
Eksempler: CPH-lufthavn, De unge mødre, Årgang 0, Familien fra Bryggen


Reality om subkulturer

Udgangspunktet for subkulturs-reality er, at vi følger en gruppe af mennesker, der er minioriteter i deres eget samfund. 
Det kan fx være et reality-program om ekstremt religiøse mennesker, om indbyggerne i den danske by i USA eller folk med ekstremt høje standarder indenfor dating.
 
Eksempel: For lækker til love 
 

Livsstilsprogrammer

Livsstilsprogrammerne har fokus på måder personer lever på. Her kan man få et indblik i, hvordan nogle mennesker lever sit liv eller fx gode råd til at indrette sig på. Programmer har ofte en vært og benytter sig også tit af kendte mennesker, men det er livsstilen, designs, trends osv. og dermed ikke personen som sådan, der er i fokus.
 
Eksempler: Bonderøven, Kender du typen, Til middag hos
Konceptstyret reality
Konceptstyret reality er reality-programmer, hvis indhold og form er styret af et bestemt ramme (et koncept). De medvirkende bliver med konceptet udsat for en ændring, som de skal forsøge at indordne sig under.
Programmerne kan have elementer af konkurrence, men det er konceptet, der er det bærende.  

Socialt eksperiment

De medvirkende udsættes for et eksperiment, hvor konceptet tvinger dem til at bryde de mønstre, som de lever efter i hverdagen. Deltagerne placeres altså i nye og måske fremmede omgivelser. Eksperimentet er i fokus.
 
Eksempler: Gift ved første blik, Landmand søger kærlighed
 

Makeover

Det vigtigste i programmet er forandringen af enten en person eller et steds udseende eller funktion. De medvirkende, huset, haven eller andet skal igennem en synlig, fysisk forandring som stiller dem bedre i deres fremtidige liv. Deltagerne er for det meste helt almindelige typer, som de fleste seere kan identificere sig med. Deltagerne har selv bedt om hjælp ved at tilmelde sig programmet.
 
Eksempler: Fra skråt til slot, Nybyggerne
 

Overlevelse (survival)

Konceptet tvinger de medvirkende til at overleve/klare sig i en meget uvant eller ekstrem situation. Programmet fokuserer som regel på opgaven og miljøet i starten, men bevæger sig længere og længere ind i deltagernes følelsesliv, og deres reaktioner på de ekstreme forhold, som programmet skrider frem.
 
Eksempler: Alene i vildmarken
 

Personudvikling

Her er det deltagernes, trivsel, selvværd, parforhold, arbejdsliv, kompentencer osv. som programmet forsøger at gøre noget ved. Altså ikke personens ydre, som i “Makeover”. Hvis de medvirkende indgår på programmets vilkår, tvinges de til at gennemgå en udvikling og en vedvarende forandring, som kan være starten på et nyt liv med nye muligheder. Udviklingen og forandringen er i fokus og det er hensigten at personens liv er ændret - også efter udsendelsen er færdig.
 
Eksempler: Luksusfælden, Med kniven for struben
Konkurrencestyret reality
Konkurrencestyret reality er reality-programmer, der er styret af at finde en vinder af en bestemt konkurrence. Programmerne har ofte et koncept/en ramme, men det er det at finde frem til en vinder, der er programmets formål.
 
Vinderens findes ofte ved hjælp af en udskilningsproces. Deltagerne stemmes ud én efter én af dommere, af seerne, eller af de andre deltagere.

Almindelig konkurrence

De medvirkene dyster i en specifik disciplin. Dysten kan minde om talentshowet, men der bruges meget mere tid på at vise processen hen til resultatet og deltagerne følges derfor tættere. De medvirkende har ikke nødvendigvis noget talent indenfor disciplinen. 
 
Eksempler: Vild med dans, Den store bagedyst, Master Chef.
 

Talentshow

Hovedformålet med programmet er at finde de største talenter indenfor forskellige discipliner. Programmet fokuserer primært på talentet og produktet (sangen, dansen osv.)

Eksempler: X-Factor, Voice, Idols, Scenen er din, Stjerne for en aften.
  

Gameshow

De medvirkende deltager i en konkurrence, hvor de udsættes for en række prøvelser. Deltagerne er sjældent valgt ud fra talenter, men ud fra personlighed. Gameshowet foregår ofte et bestemt sted eller et i afgrænset område. Som programmet skrider frem, bliver deltagerne sendt hjem ved afstemning eller andet, og til sidst kåres der en vinder af en præmie. Her eksperimenteres der ofte med relationer mellem de medvirkende. Herunder: personernes grænser, fællesskab, hieraki, skandaler, konflikter, sex, intriger osv. 

Eksempler: Big Brother, Divaer i Junglen, Robinson Ekspeditionen, Fangerne på fortet, Paradise Hotel.