Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Problemformulering

En problemformulering er en beskrivelse af det, man ønsker at finde ud af i et projektarbejde. Den skal kunne fungere som et afsæt for arbejdet, men også som selve omdrejningspunktet for opgaven. Man kan sige at det er det fundament, som arbejdet skal bygges på.
 
En problemformulering skal indeholde de områder og spørgsmål, som man vil behandle i sin opgave. Den skal vise, hvilken vinkel, man har valgt ind i emnet.

Problemformuleringen er en måde at åbne opgaven på, men det er også en hjælp til at afgrænse opgaven. Det er nemlig vigtigt at opgaven ikke stikker af i alle mulige retninger, men at man holder sig til det, man har skrevet om i problemformuleringen. Problemformuleringen kan altså fungere som en slags huskeseddel under arbejdet.

Krav til en problemformulering:
  • Den skal vise, at man undrer sig over noget
  • Den skal vise, hvad det er man ønsker at undersøge
  • Den skal vise, at man vil forsøge at finde svar og løsninger

Eksempel

I min opgave vil jeg undersøge, hvordan unges brug af mobiltelefoner har indflydelse på den måde unge er sammen på. Er de unge nærværende nok overfor hinanden, når de samtidigt skal tjekke de sociale medier og se film på YouTube, eller er mobilen en forhindring for nærværet? Jeg vil forsøge at finde en løsning på, hvordan nærværet kan overleve nu, hvor mobilen er kommet for at blive.

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing