Videre til indhold
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen
Menu
  • Forside
  • Analysehjulet
  • Skrivehjulet
  • Genreblomst
  • Opslagsbogen

Podcast

Podcast er egentlig ikke en genre, men et format. Podcast-formatet dækker over video- og lydfiler, der er udgivet på nettet.
 
Genretrækkene på denne side, fokuserer på lyd-podcasts.

Hvad er en podcast?

  • Oprindeligt er ordet Podcast en sammentrækning af “iPod” (der var Appels musikafspiller fra 00’erne) og så det engelske ord “broadcasting” (som betyder “udsendelse”) = PodCast.
     
    Senere har ordet ændret betydning til ‘Personal On Demand Casting’, der løst kan oversættes til ‘Personlige udsendelser, når det passer dig’. Podcasten er altså som udgangpunkt ikke afhængig af et bestemt sendetidspunkt, men kan lyttes til, når det passer brugeren. Det kan dog godt være et radioprogram, der senere udsendes som podcast.
     
    Ordet podcast kan altså dække over alle mulige forskellige slags udsendelser. Man kan sige, at ordet podcast er den overordnede betegnelse for en masse undergenrer. 

Podcastens opbygning (kun lyd)

  • Podcast: Ordet ‘Podcast’ er den overordnede betegnelse for formatet lyd udgivet på nettet.
     
    Genre: Alle podcasts kan så inddeles i forskellige genrer. Genren bestemmer den overordnede præmis for udsendelsen. Altså, er det et hørespil, en dokumentar, en nyhedsudsendelse, en rejse-dagbog osv.
     
    Koncept: Endeligt er den enkelte podcast-udsendelse bygget op omkring et koncept. Konceptet danner rammen for indholdet – altså den måde indholdet er bygget op på.

Podcast-genrer

Podcast-genrer

  • Genrerne udvikler sig hele tiden. Nedenfor kan du se et udvalg af de mest brugte podcast-genrer, men der findes mange flere.

Podcasts-genrer

Emnestyrede podcasts
Belysningen af ét bestemt emne er i centrum. Det kan fx være emner som:
“Rockmusik i 90’erne”, “Nyeste Netflix-serier”, “Mobilafhængighed”, osv.

– Eller mere overordnede emner som fx:
“Kærlighed”, “Ungdomsliv”, “Sex”, osv.
Samtalepodcast

Her er det samtalen mellem de medvirkende, der er det interessante.

Temaet er blot en ramme, men det er mødet mellem mennesker (og udvekslinger af holdninger), der er det relevante.

Humoristiske podcasts

Humoren er det bærende element i udsendelsen.

Det er jagten på at få lytteren til at more sig, der driver handlingen frem.

Dokumentarpodcasts

Udsendelsen tager udgangspunkt i fakta, og forsøger at skildre virkeligheden.

Politiske podcasts

Podcasts der hovedsageligt har en politisk dagsorden.

Narrative podcasts

Her er det fortællingen/historien (det narrative), der er podcastens hovedformål.

Nyhedspodcasts
Podcasten tager udgangspunkt i aktuelle nyheder.
 
Det kan også være en samling af nyheder inden for et bestemt interesseområde.

Podcast-koncepter

  • Hver udsendelse er bygget op omkring et koncept. Man kan sige, at konceptet er rammen for udsendelsens indhold.
     
    Her er en liste over de mest brugte podcast-koncepter

Koncepter

Hørespil
Fortællingen bliver udspillet som et skuespil, hvor hver karakter har sin egen ”stemme” (skuespiller). Lydsporet er med til at skabe historien.

Lydbøger
En oplæst bog.

Magasinet
Her guider en vært lytteren igennem programmet. Der er som regel inviteret relevante gæster ind i studiet, som er med til at belyse magasinets tema/emne.

Nyhedsoverblik
Udsendelsen giver et overblik over en konkret samling af nyheder.

Paneldiskussioner
En gruppe af gæster er sat sammen for at diskutere ét eller flere emner. Gæsterne behøver ikke at have speciel ekspertise inden for emnet, men kan i højere grad være valgt pga. personlighed.

Samtalen
De medvirkende (ofte en vært og en gæst) samtaler. Der kan være et konkret emne, men de medvirkende er valgt ud fra personlighed. Emnet er blot en ramme, men det er mødet mellem mennesker og udvekslinger af holdninger, der er det relevante.

Taler
Her er der tale om envejskommunikation fra en taler til et publikum.

True Crime
Igennem programmet forsøger man at løse eller at belyse kriminalitet, der er sket i virkeligheden.

True Story
Programmet tager afsæt i virkelige historier. Historierne fortælles af de personer, som har oplevet det på egen krop. Der kan dog være en vært, der binder det hele sammen.

Undersøgelsen
Programmet er ude på at undersøge en konkret problemstilling. Værten kan selv være centrum for konflikten.

Konkurrence
Udsendelsen har et konkurrence-element, som enten en gæst eller en lytter medvirker i.

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Vejledning
  • Kontakt
  • Om siden
  • info@indidansk.dk

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing