Krimi er en undergenre til litteratur og film. I en krimi er historiens omdrejningspunkt, at der er forgået noget kriminelt, som skal opklares. Opklaringen er fortællingens altoverskyggende formål, og er også ofte det, som hovedkarakteren bruger hele historien på at lykkes med.
Krimi-genren låner ofte elementer fra mange andre genrer. Især krimier, der behandler mordsager, kan til tider ligge sig meget tæt op af fx
gyser-genren.
Men i krimien får vi ofte et meget indgående kendskab til hovedkarakteren, og fortællingen kan derfor rumme mange hverdagstemaer som kærlighed, familie- og arbejdsliv osv., men det er altid opklaringen, der er kernefortællingen (
hovedplottet).
Den gode krimi lægger igennem fortællingen ”spor” ud, som gør, at du hele tiden kan gætte med og se, om du kan løse gåden sammen med eller før hovedpersonen.
Disse spor kan dog bevist være vildledende, da det vil virke en anelse kedeligt at læse en bog på 200 sider, hvis man har løst gåden på side 10.
Desuden er overraskelsesmomentet ved selve opklaringen også et vigtigt virkemiddel.
Netop overraskelsesmomenter er vigtige fortællekneb i krimien – og ikke kun i slutningen. Spændingen bliver bygget op, og når du tror, der er ro, kommer overraskelsen.
Eksempler på krimi-fortællinger:
Mordet på Orientekspressen, klassisk roman (1934)
Sherlock Holmes, roman- og filmkarakter (1887 – udkommer stadig)
De 5-bøgerne, romanserie (1953 – udkommer stadig)
Sara Blædels ”Louise Rick”-serie, romanserie (2004 – udkommer stadig)