Klipning

Når man har optaget de mange scener til en film, skal den klippes sammen. I klipningen sker der mange vigtige ting. Man kan ændre stemningen, tempoet, følelsen og mange andre ting når man klipper filmen.   Klipning hører under "filmtekniske virkemidler", fordi klipningen kan være med til at forstærke meninger og betydninger i filmen.

Her er nogle af de mest anvendte klippemetoder:

Kontinuitetsklipning er en meget almindelig måde at klippe filmen på. Målet er at publikum ikke lægger mærke til, at der klippes. Det hele skal føles flydende og i naturlig rækkefølge og i normalt tempo. Dette kaldes også "usynlig klipning".

 

Parallelhandling er når man klipper mellem 2 handlinger, som sker på samme tid, men ikke det samme sted. De 2 handlinger mødes ikke i slutningen af scenen.

 

Krydsklipning er når man klipper mellen 2 handlinger, som sker på samme tid. De to handlinger mødes altid til sidst i scenen.

  

Eksempel: Et tyveri i en butik. Man ser en butiksassistent som sætter ting på plads i butikken. Der klippes til tyven som står udenfor, som samtidigt tager en maske på, og gør sig klar til at stjæle. Til sidst træder tyven ind i banken og de 2 personer står nu overfor hinanden.

 

Langsom klipning kan bruges til at sætte tempoet ned i filmen. Fx ved romantiske scener eller scener der kræver fordybelse og tid. Langsom klipning kan virke roligt og afslappet, men bruges også til uhygge og mange andre stemninger.

 

Hurtig klipning kan fx bruges, når tempoet skal sættes op i filmen. Det kan være ved action-scener, biljagter, skænderier, slåskamp osv. Man får følelsen af uro og bevægelse og hurtig klipning hjælper derfor med, at vise den følelse som personen i filmen har.

 

Flash forward er et klip, som viser hvad der sker i fremtiden. Det kan være noget som sker lige om lidt, men også længere ude i fremtiden.

 

Flash back betyder at filmen klipper til et tidspunkt i fortiden. Flashback kan fx bruges til et klip, hvor man skal have af vide, hvad der skete i hovedpersonens barndom.