Handlingslinjer er med til at føre øjet rundt i et billede. Handlingslinjer kan være med til at bestemme, hvilken rækkefølge vi kigger på personer og ting i billedet. Der opstår hermed en historie, når vi ser billedet på den måde.
Reklamer benytter sig ofte af handlingslinjer, fordi reklamen vil have os til at opdage bestemte ting i billedet.
Handlingslinjer starter som regel ved
stopeffekten. Det sted, hvor dine øjne hviler. Herefter fører usynlige linjer os videre rundt i billedet. Det kan fx være en persons blik, der er rettet mod en anden person, der så kigger ned på produktet eller ud på dig. Det kan også være en arm, et ben, en kjole der peger mod noget bestemt.