I en kampagne rækker man ud til en bestemt målgruppe og forsøger at påvirke denne målgruppe til en bestemt handling, indenfor en bestemt periode. Kampagner laves fx af firmaer, foreninger, arrangører, kommunen, staten osv. og strækker sig som sagt over et afgrænset tidsforløb.
Eksempel 1: En forretning holder fødselsdag, og sender tilbud ud løbende på de sociale medier, så længe kampagnen varer – fx en måned.
Eksempel 2: En række af indslag, som skal opfordre borgere til at drikke mindre alkohol.
Kampagnetekster er, som ordet afslører, kampagner udført som tekster. De optræder mange forskellige steder, fx i blade, på opslagstavler, på plakater, i brochurer, som flyers og som opslag på sociale medier. Der findes mange forskellige måder at udføre en kampagne på. Hver har deres styrker, fordele og ønskede effekter. Disse kommer vi ikke nærmere ind på her, da listen er meget lang og fagspecifik.
Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node
© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing