Lyd

Lyd er en vigtig del af en filmanalyse. Lyd bruges meget ofte som et virkemiddel i film, podcasts, teater, tv-udsendelser og meget mere. Dette er et vigtigt redskab til at forstærke, det der sker i handlingen. Den kan være med til at skabe stemninger og symbolik. Derfor kan dette være helt afgørende for oplevelsen.

Musik

Synkron og asynkron lyd

Lyd kan opdeles i to hovedgrupper. Synkron lyd og asynkron lyd.

Synkron lyd: Synkron lyd er den lyd, som både personerne i filmen og vi (publikum) kan høre.

Asynkron lyd: Asynkron lyd er den lyd som kun vi (publikum) kan høre. Dvs. lyd som ikke frembringes af personer eller ting i filmen.

	Synkron lyd	Asynkron lyd
Effektlyde	Reallyd: Filmens naturlige lyd. Altså den lyd, som skuespillere og ting laver i filmen laver. Effektlyde: Fx lyde som er forstærket op. Fodtrin, dørbank, hjulspin osv.	Effektlyde: Fx spændingslyde, choklyde osv.
Tale	Tale i filmen: Lyden fra det som personerne siger.	Voice over (speak): En stemme som er indtalt efter optagelsen.
Musik	Musik fra ting der spiller i filmen: Lyden fra et orkester som optræder på skærmen, eller en pladespiller.	Underlægningssmusik, Temamusik, Jingle, skiller.

Reallyd
Reallyd Reallyd er filmens naturlige lyd. Altså den lyd, som skuespillere og ting laver i filmen laver. Reallyden kunne derfor høres af personerne som var til stede under optagelserne, og lydene er optaget af mikrofoner på stedet. Reallyd er fx: - en bildør som smækkes eller en bog, der falder ned fra en reol. - tale / replikker, altså personernes stemmer i filmen.

Musik

Musik bruges meget ofte som et virkemiddel i film og tv-udsendelser. Musikken er et vigtigt redskab til at forstærke, det der sker i handlingen. Den kan være med til at skabe stemninger og symbolik. Derfor kan musikken være helt afgørende for, hvordan vi opfatter handlingen.

Underlægningsmusik

Underlægningsmusik er musik, som ligger under, eller sammen med den øvrige lyd. Her hjælper den med at skabe stemninger og forståelse for det der sker. Fx høj actionpræget musik under en biljagt, som skal give følelsen af spænding og fart. Uhyggelig musik i en gyserfilm, som skal skabe følelsen af angst og usikkerhed eller fx romantisk musik i en kærlighedsfilm.

Her skelnes der mellem 3 typer underlægningsmusik:

Stemningsmusik: stemningsmusik er med til at skabe stemninger som fx uhygge, romantik, sjov, sorg, action osv. Dette kaldes også: “stemningsskabende underlægningsmusik”.
Betydningsbærende musik: Fx musik der indeholder symbolik / vigtige budskaber i sangteksten, eller fx et kendt musiknummer, som man forbinder med noget bestemt.
Mickey Mousing: Mickey Mousing er en særlig form for underlægningsmusik, hvor musikken og rytmen hele tiden følger og passer direkte ind i det der sker. Altså musik og bevægelser følges ad. Musikken laver også lydeffekter og stemninger. Det har fået sit navn efter Disneys tegneseriefigur Mickey Mouse, da det ofte blev brugt i disse tegnefilm. Man kan også finde det i nogle slapstick-komedier, Gøg og Gokke osv.

Foreksempel spiller orkestret bestemte lyde i en bestemt takt når tegneseriefiguren kører hen ad en bumpet vej, taber en pose kartofler, hoppes på trampolin osv.

Temamusik

Temamusik er den musik, man kender filmen på. Temamusik kaldes også kendingsmelodi, titelmelodi, titelsang. Musikken kan både være lavet originalt til filmen, men kan også være lånt fra musikstykker der eksisterer i forvejen. Temamusikken passer for det meste ind i den stemning som filmen også udstråler. Dvs.: en sjov film = en sjov melodi. Et eksempel kunne være kendingsmelodien fra Olsen Banden.

Jingle
En jingle er et lille stykke musik, der fungerer som intro eller afslutning på en udsendelse eller en reklame (både på tv og i radio). Jinglen skal være let genkendelig, og skal hurtigt kunne sættes i forbindelse med udsendelsen, reklamen osv. Jingler i reklamer er nogle gange med tekst, som hvor der fx synges en catchphrase eller produktets/firmaets slogan.

Skiller
En skiller er et lille musikstykke, man fx bruger i radioprogrammer og podcast til at skille programmet ad i flere dele. Det er en lille lydbid, der fx fortæller, at nu skal der ske noget nyt. Et radioprogram har ikke muligheden for visuelt at markere et skift i indholdet, så skilleren skal hjælpe lytteren til at forstå overgangen fra en sekvens til en anden. Hvis programmet har en jingle, kan skilleren ofte være en bid af denne jingle. (fx “Hvem Vil Være Millionær”, “X-Factor”)

Musikeffekter
Musikeffekter er ikke melodier, men forskellige lyde fra instrumenter, som skal understøtte det som sker i handlingen. Disse lyde hjælper med at rette opmærksomheden mod det som sker. Der bruges fx lyde fra symfoniorkestre eller syntetiske lyde fra en synthesizer. Dette bruges fx meget i gyserfilm, for at forstærke chok og forskrækkelse (engelsk: jump scare).

Lydeffekter

Lydeffekter

Lydeffekter er lyde som lægges ind over filmens lydspor efter optagelsen. Fx lyden af en laserpistol, en eksplosion, radarlyde osv. Lydeffekter kan være både optaget i virkeligheden eller lavet i et lydstudie vha. instrumenter, ting eller computer. Der kan være mange grunde til at bruge lydeffekter. Fx:

at rette opmærksomheden mod noget i filmen.
at forstærke oplevelsen af noget bestemt.
at frembringe lyde der ellers ikke eksisterer. Fx en laserpistol

Offscreen lyd

Hvis effektlyden bruges til ting der ikke er i billedet, kaldes det offscreen-lyd. Fx en dinosaur der brøler – men man kan ikke se den.

Voice-over

Voice-over
Kaldes også speak: En stemme som er indtalt efter optagelsen. Stemmen kan fx tilføje vigtige detaljer om handlingen eller om personer. Den kan også bruges til at forklare noget til tilskueren, og til at skabe sammenhæng i filmen.