Mange reklamer bruger kneb, når reklamen forsøger at få modtageren til at synes noget bestemt. Reklamekneb er gode til at prøve at overbevise dig om, at du skal købe og eje et bestemt produkt.
Kort sagt: Reklamekneb er altså de argumenter reklamen prøver at overbevise dig med.
Reklamekneb = argumentationskneb
Man kalder også reklamekneb for argumentationskneb. Det er et greb, som reklamefolk kan bruge, for at du får et behov, du måske ikke havde før reklamen. Hvorfor hedder det sådan et svært ord? Lad os skille ordet ad:
Argumentation: Reklamen argumenterer – altså kommer med gode grunde til at du skal være enig.
Kneb: Man kalder det et “kneb” fordi det er en slags overtalelse. Altså noget reklamen gør ved dig.
Mange slags kneb
Der findes mange slags reklamekneb. Nogle reklamer bruger op til flere af disse kneb i samme reklame. Her er nogle af de mest kendte:
Ekspertkneb: Eksperter anbefaler produktet.
Gevinstkneb: Reklamen lover dig en fordel ved at eje produktet.
Idolkneb: Kendte mennesker, fx sportsstjerner, anbefaler produktet.
Udbredelseskneb: “Alle bruger dette produkt, derfor skal du da også.”
Sandhedskneb: Reklamen påstår at have ret.
Generaliseringskneb: Reklamen fortæller, at andre har haft glæde af produktet.
Autoritetskneb: Fx en politibetjent eller direktør anbefaler produktet.
Prestigekneb: Du opnår høj status når du ejer produktet.
Selvsikkerhedskneb: Du får mere selvtillid, hvis du ejer produktet.
Fornuftskneb: Produktet er et fornuftigt køb. Du er derfor fornuftig.
Historiekneb: Produktet har eksisteret i mange år. Et kvalitetsstempel.
Økonomikneb: “Hvis du køber nu, sparer du….!”
Ekspertkneb
Dvs. at fagfolk/eksperter åbenlyst udtaler sig eller på anden måde signalerer et engagement i en sag.
Det kan være “ægte” eksperter, altså virkeligt eksisterende, kendte eller ukendte, fagfolk eller andre personer, som vi opfatter som særligt troværdige. Fx:
Forskere
Professorer
Læger
Videnskabsfolk
Andre fagfolk
Gevinstkneb
Reklamen lover dig en fordel (gevinst) ved at eje eller bruge produktet. Fx:
“Du får bedre styr på din økonomi…”
“Så behøver du ikke længere at bekymre dig om…”
“Din hovedpine forsvinder på 2 minutter…”
“Dine venner vil synes du er sej…”
“Du får ingen problemer fremover med at vaske hår…”
“Med denne app bliver livet nemmere…”
Idolkneb
Dvs. at idoler, direkte eller indirekte, signalerer at synes det samme som afsenderen. Det kan være ægte idoler, fx sportsstjerner, eller “uægte” idoler, fx personer, der mødes med beundring af de andre medvirkende i reklamen.
Eksempler på “ægte idoler”
Skuespillere
Kendte fra TV
Sangere og musikere
Sportsstjerner
Andre kunstnere
Udbredelseskneb
Dvs. at der henvises til en større mængde mennesker, der er fælles eller enige om et eller andet.
“Som alle jo ved, så…”
“Langt de fleste har oplevet, at…”
“Over 10000 har nu købt…”
“Enhver burde vide, at…”
“Hvem har ikke prøvet at stå i den situation, hvor…”
“Mange mener, at…”
Sandhedskneb
Der bruges et sandhedspostulat. Det vil sige at reklamen påstår noget, der virker som en sandhed, ingen kan sige imod.
“Det er jo helt klart, at…”
“Man er helt sikker på, at…”
“Forskning viser at..”
Generaliseringskneb
Dvs. når modtageren påvirkes til tro, at når det er sket for én person, så sker det nok for alle. Fx:
“Den 36-årige Birte Birtesen har tabt sig 12 kg. på mindre en 60 dage ved at bruge slankemidlet “Super-Tynd”