Kommaregler

Hvornår sætter man komma?

Man sætter komma for at kunne læse og forstå en tekst rigtigt. Hvis der ikke fandtes kommaer, ville man kunne misforstå mange betydninger i en tekst.

Kommaet markerer, at man skal holde en kort pause under oplæsningen. På den måde kan man høre opdelingen af sætningerne, og man kan høre, hvad sætningerne betyder i forhold til hinanden. Man sætter altså komma for:

at adskille sætninger
at påvirke sætningers betydning
at styrke læsevenligheden

Modellens opbygning

Sidens indhold:

Hovedsætninger og ledsætninger
Bindeord
Udsagnsled og grundled
Komma foran udråb og navne
At påvirke sætningernes betydning
De syv kommaregler

Hovedsætninger og ledsætninger

For bedre at kunne sætte komma, skal man kende til 2 typer sætninger:

Hovedsætninger
Ledsætninger.

Peter købte en ny bil, da han var 18 år.

(Hovedsætning) (Ledsætning)

Hovedsætningen indeholder den vigtigste information, og den kan stå alene.

Ledsætningen giver os ekstra information, men den kan ikke stå alene.

Man bruger komma til:

at adskille to hovedsætninger
at adskille en hovedsætning og en ledsætning
at adskille to ledsætninger

Bindeord

De to sætninger er ofte sat sammen med et bindeord.

Eksempler på bindeord: da, og, men, fordi, så, som, der.

Kommaet skal sidde før bindeordet.

Fx: Han var sur, da han gik.

Udsagnsled og grundled

For at adskille sætninger korrekt er det vigtigt, at du kan finde sætningens udsagnsled og grundled. Udsagnsled er en handling – noget man gør. Grundled er den person eller det, der udfører handlingen.

Udsagnsled (o) = En handling / noget man gør.
Grundled (x) = Den eller det, der udfører handlingen.

Der skal være et udsagnsled og et grundled på hver side af kommaet. Man kan finde udsagnsled og grundled ved at spørge: Hvem…. det gør….

I eksempel 1 kan man spørge: Hvem spiser (o) – det gør pigen (x). Hvem venter (o) – det gør far (x).

Eksempel 1:

Pigen spiser sin mad, og far venter i bilen.

x o x o

Eksempel 2:

Det regner, og vejen bliver våd.

x o x o

Eksempel 3:

Når du tager i skole, skal du huske madpakken.

x o o x

Eksempel 4:

Vi må hellere skynde os, inden klokken ringer ind.

x o x o

Komma foran udråb og navne

I nogle tilfælde kan man sætte et komma før et udråb eller et navn. Sætningen bliver mere læsevenlig og nemmere at forstå.

Komma foran udråb:
1) “Av, det gør ondt!” råbte mor.

2) “Hvad, har vi ikke mere mad tilbage?”

3) Ja, det kan man godt sige

Komma foran navne:
1) Min far, Poul, er en stærk mand

2) Jeg henter min veninde, Anne.

At påvirke sætningernes betydning

Man kan påvirke sætningers betydning på 4 forskellige måder:

Sæt komma før “men”.
Sæt komma foran og bag en indskudt sætning.
Sæt komma ved opremsninger.
Kommaer kan, i nogle tilfælde, sættes for at gøre det nemmere at forstå sætningen.

De 7 kommaregler

Hvis du også kender til de 7 kommaregler, vil du kunne sætte mange af dine kommaer rigtigt.

1. Men - reglen	Der skal altid være komma før "men". Eksempel: Hun havde travlt, men hun skyndte sig ikke.
2. Der og som - reglen	Der skal være komma før “der og som”, hvis “der og som” kan byttes med hinanden. Eksempel: Jeg har en far, som har meget at se til.
3. At - reglen	Der skal være komma før “at”, men ikke hvis det næste ord er et udsagnsord. Eksempel: Jeg sagde, at jeg ønskede mig en cykel.
4. Reglen om indskudt sætning	Der skal være komma både før og efter en indskudt sætning. Eksempel: Direktøren, som var en meget rig kvinde, var altid i godt humør.
5. Hv - reglen	Der er ofte komma før “HV-ord”: Hvis, hvad, hvem, hvorfor, hvornår. Eksempel: Jeg har et hus, hvor jeg bor med min kone.
6. Småordsreglen	Der er ofte komma før disse småord: Fordi, da, så, når, mens. Eksempel: Jeg blev meget glad, da jeg så min mor
7. Opremsningsreglen	Der skal være komma før opremsninger. Det sidste komma erstattes med ”og”. Eksempel: I min kasse er der bolde, snor, legetøj, elastik, papir og flag.