En blog er en tekst, der udgives på nettet. Bloggens indhold afhænger af afsenderen - og der, hvor den publiceres (udgives).
Bloggen udgives på en hjemmeside og opdateres jævnligt med korte eller mellemlange tekster. Selve bloggen består af flere tekster/indlæg, hvor det nyeste på bloggen altid er øverst.
Forfatteren til en blog, kaldes en blogger. Bloggeren har ofte en personlig stil - en måde at skrive på - så bloggen skiller sig ud fra de andre. Mange bloggere er dygtige til at gøre bloggen interessant, og fastholde læserne. De faste læsere kaldes følgere. Bloggeren kan være både en kendt eller ukendt person. Bloggen kan også skrives under et pseudonym (et andet navn, end sit eget).
Sproget. Hvor en dagbog retter sit sprog indad og "taler med sig selv", har bloggen en større bevidsthed om, at der er en modtager. Bloggen behøver dog ikke at tale direkte til læseren, men sproget er mindre "internt" og indforstået end en dagbog.
Den personlige blog I den personlige blog, kan man skrive om alt, der har ens interesse, og som man ønsker at dele med andre. Man kan fx skrive om sin dagligdag, personlige tanker og oplevelser eller måske om et konkret emne.
Den ikke-personlige blog Hvis bloggeren udgiver sin blog i en avis eller en hjemmeside, der ikke er bloggens egen, er emnet, indholdet og sproget tilpasset formatet.
Fx. hvis bloggen skal udgives af Dansk Rødekors passer emne, indhold og sprog til Dansk Rødekors' læsere.
|