Baggrundsartikel

 
1. Hvad er det?
Formålet med en baggrundsartikel er at gå i dybden med historien bagom en nyhed, og dermed give læseren en større forståelse for baggrunden.
a. En baggrundsartikel er en artikel, som går i dybden med en tidligere nyhed. Den prøver at finde svar, informationer og undersøger baggrunden for begivenheden. Fx stiller den spørgsmålene: Hvad, hvem, hvornår, hvordan og hvorfor?
b. En baggrundsartikel er længere end en nyhedsartikel. Journalisten undersøger først en sag til bunds, laver interviews med forskellige relevante personer, kigger tilbage i historien og prøver at finde sammenhænge og svar. Dette kaldes for "research".
c. Den kan belyse sagen fra flere perspektiver. Fx kan flere personer interviewes og sige deres mening om sagen i artiklen.
d. En baggrundsartikel er ofte bygget op af kommode-modellen.
e. Den prøver også at bruge forskellige måder at ”tale” til læseren på. Fx ved hjælp af citater, fakta-viden, research-nterviews, novelleagtigt-sprog, miljø- og stemningsbeskrivelser.
f. En baggrundsartikel skal slutte med en konklusion, hvor journalisten forholder sig til resultatet af den viden, der er blevet indsamlet om sagen.
g. Baggrundsartikler hører under kategorien: information.
 
2. Hvordan skriver jeg?
a. En baggrundsartikel er længere og går mere i dybden end en nyhedsartikel. Man skal prøve at forklare, hvad der ligger bag nyheden. Dette gøres ved at medtage interviews fra relevante kilder, indsamle viden og præsentere fakta.
b. Indhold: Der er ofte research-interviews, faktabokse og undersøgelser i en baggrundsartikel.
c. Research: Undersøg emnet og spørg ind til nyhedens baggrund. Man kan sige, at journalisten går bag nyheden og prøver at finde masser af viden om den.
d. Vinkling: Vælg den vinkel der skal skrives udfra. (Med hvilke øjne ser man på sagen, og hvilke dele af sagen ønsker man at belyse?)
e. Fakta: Du skal forholde dig til: Hvad? Hvem? Hvornår? Hvordan? Hvorfor?
f. Modtager: Husk at tage stilling til, hvem modtageren er. Hvem er artiklen til?
g. Vær objektiv: Journalisten nævner sjældent sig selv eller sine egne holdninger i baggrundsartikler. Han/hun præsenterer i stedet for, hvad vidner, og andre kilder siger om sagen.
 
Journalisten kan også komme ind på lovgivning og politiske holdninger, hvis det er relevant.
h. Konklusion: Slut artiklen af med en konklusion, hvor den vigtigste viden  opsamles.
 
3. Layout
a. En artikel i en rigtig papir-avis skal skrives i 3-4 spalter. En artikel på internettet står dog sjældent i spalter.
b. Hvis du sætter et billede ind i artiklen skal du angive kilden under billedet.
c. En artikel skal have en rubrik (overskrift).
- Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten.
d. En baggrundsartikel har næsten altid mellemrubrikker for at gøre den nemmere at finde rundt i. (små overskrifter på artiklens afsnit).
e. Husk at angive journalistens navn og dato (altså dig). Dette kaldes en byline. 
f. Skriv med letlæselig skrift størrelse 12.
- Fx Times New Roman, Georgia, Helvetica, Arial, Calibri osv.
g. Teksten skal venstrejusteres. Højremargin skal være forsøgt gjort lige. Fx med ord-deling.
h. Brug gerne citater fra interviews. Husk at angive navnene tydeligt. Fx:
- Moderen til skudofferet, Linda Jeppesen, udtaler: "Jeg bliver aldrig mig selv igen." (Læs mere om kildetyper)
i. Baggrundsartikler fylder ofte 1-3 sider.
j. Hvis du har søgt oplysninger i medier, aviser på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelse.
k. Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her.
- Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.
 
- Obs: Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel.